Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2751550_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
19. september 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2023-0030-9429
Dok.:
2968006
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1267 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1267 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. september. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Preben Bang (V).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1267: Spm. om, hvornår de af landsretten som 2. instans i en straffesag udmålte omkostninger forældes
Spørgsmål nr. 1267 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse, hvornår de af landsretten som 2. instans
i en straffesag udmålte omkostninger forældes?”
Svar:
1.
Forældelsesloven regulerer forældelse af fordringer på penge eller andre
ydelser. Loven finder anvendelse, medmindre andet følger af særlige be-
stemmelser om forældelse i anden lov, jf. forældelseslovens § 1.
Krav på straffesagsomkostninger er således omfattet af forældelsesloven, jf.
dog pkt. 2 nedenfor.
Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, gælder der imidlertid en særlig
forældelsesfrist på 10 år, når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt
skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af foged-
retten eller anden bindende afgørelse.
Det fremgår af betænkning nr. 1547 om sagsomkostninger i straffesager, at
størrelsen af sagsomkostninger i forbindelse med straffesager almindeligvis
ikke fremgår eller kan udledes af domme, hvorfor den 10-årige forældelses-
frist ikke finder anvendelse, jf. betænkningens s. 54. De fleste straffesags-
omkostninger er således underlagt den almindelige forældelsesfrist på 3 år.
2.
Overgår gælden til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, vil
gældsinddrivelseslovens regler om forældelse finde anvendelse.
Efter gældinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt., er forældelsesfristen for
fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden 3 år,
selvom hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller der, før eller ef-
ter at fordringen kom under inddrivelse, er opnået et særligt retsgrundlag, jf.
forældelseslovens § 5, stk. 1. Fordringer forældes tidligst 3 år fra modtagel-
sen til inddrivelse jf. gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7.
3.
Forældelse vil bl.a. kunne afbrydes ved foretagelse af inddrivelsesskridt.
Virkningen af afbrydelse er, at der løber en ny forældelsesfrist, jf. forældel-
seslovens § 19, stk. 1.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1267: Spm. om, hvornår de af landsretten som 2. instans i en straffesag udmålte omkostninger forældes
Afbrydelse vil f.eks. kunne ske ved lønindeholdelse, modregning og udlæg,
jf. forældelseslovens § 18, stk. 1, 2 og 4.
Herudover vil forældelsesfristen også kunne afbrydes efter gældsinddrivel-
seslovens § 18 a, stk. 8, hvis der ikke er mulighed for lønindeholdelse, fordi
skyldneren enten er uden betalingsevne eller modtager en indkomsttype, der
ikke kan lønindeholdes i. Denne mulighed gælder dog kun for inddrivelses-
systemet PSRM.
Side 3/3