Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2757763_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2023
Politikontoret
Emilie Green van de Ven
2023-0030-9424
2966567
Besvarelse af spørgsmål nr. 1261 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1261 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1261: Spm. om, hvordan lovligheden af en demonstration vurderes, hvis tilsyneladende formål er at forhindre et lovligt arrangement
Spørgsmål nr. 1261 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan vurderes lovligheden af en demonstration, hvis
tilsyneladende formål er at forhindre et lovligt arrangement?
Har politiet beføjelser til at skride ind og opløse en
demonstration, hvis dens formål erklæres ulovligt eller
potentielt truende for den offentlige orden?”
Svar:
Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29.
november 2019, som senest ændret ved lov nr. 897 af 21. juni 2022 (herefter
politiloven) indeholder i §§ 7 og 8 bestemmelser om politiets opgaver mv. i
tilknytning til offentlige forsamlinger.
Det følger af politilovens § 7, stk. 1, at politiet har til opgave at beskytte
borgernes ret til at forsamle sig. Følgende fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5921:
”Bestemmelsen er en hensigtserklæring, og det understreges
hermed, at politiet i dets virksomhed skal værne om den
grundlovssikrede forsamlingsfrihed. Politiet skal endvidere i
forbindelse med iværksættelse af indgreb over for en forsamling
tage hensyn til forsamlingsfriheden. Hvis politiet f.eks. forud for
en demonstration mod en ambassade afspærrer et område for at
holde demonstranterne i en vis afstand hertil, skal dette således
ske under hensyntagen til demonstrationens mulighed for at give
sin mening til kende.
Politiet kan også mere generelt bistå en forsamlings ledelse ved
planlægningen af et arrangement.
Politiet skal stille personale og materiel til rådighed i det
omfang, politiet skønner, dette er nødvendigt for at sikre et
arrangements fredelige gennemførelse. Politiet er dog ikke
forpligtet til at stille sig til rådighed, hvis der efter en konkret
vurdering af oplysningerne om arrangementets karakter og
planlagte afvikling ikke er grund til at antage, at der kan være
behov for en politimæssig indsats.”
Efter politilovens § 7, stk. 2, 1. pkt., har politiet ret til at overvære offentlige
forsamlinger. Offentlige forsamlinger skal anmeldes til politiet i det
omfang, det følger af regler fastsat i medfør af politilovens § 23, jf. § 7, stk.
2, 2. pkt., og nærmere i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005, som senest
ændret ved bekendtgørelse nr. 1094 af 29. juni 2020, om politiets sikring af
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1261: Spm. om, hvordan lovligheden af en demonstration vurderes, hvis tilsyneladende formål er at forhindre et lovligt arrangement
den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige
sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige
foranstaltninger
(herefter
ordensbekendtgørelsen).
Efter
ordensbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal optog og møder på veje anmeldes
ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer, før de skal finde sted.
Anmeldelsen skal foretages af arrangøren eller af en repræsentant for denne
og indeholde angivelse af formålet med mødet eller optoget, tidspunktet,
mødestedet og ruten samt det forventede antal deltagere. Manglende
anmeldelse straffes med bøde, jf. ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, men
medfører ikke, at forsamlingen er ulovlig.
Det fremgår af politilovens § 7, stk. 3, at politiet kan give påbud om, at en
forsamling skal afholdes et andet sted end det påtænkte, eller fastsætte andre
vilkår for forsamlingens afholdelse, når der er begrundet frygt for fare for
betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder betydelig
forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige
sikkerhed.
Følgende fremgår af bemærkningerne til
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5921 f.:
bestemmelsen,
jf.
”Politiet kan give påbud, når der er ”begrundet frygt” for fare.
Politiets indgreb skal således bygge på en konkret vurdering,
hvori hensynet til forsamlingens mulighed for at ytre sig skal
indgå med betydelig vægt. Udtrykket ”betydelige forstyrrelser”
indebærer, at bestemmelsen ikke kan anvendes i anledning af de
ordensforstyrrelser, der normalt må accepteres fra forsamlinger.
Betydelig forstyrrelse kan f.eks. foreligge ved afspærring eller
blokering af veje til gene for trafikken, medmindre afspærringen
eller blokeringen er en naturlig følge af, at der afholdes et møde
på en offentlig plads, eller at et demonstrationstog passerer
gennem byen. Der stilles derimod ikke skærpede krav til de farer
for sikkerheden, der kan begrunde et indgreb efter
bestemmelsen. Fare for sikkerheden kan f.eks. opstå, fordi
politiet på en given rute ikke vil være i stand til at forebygge
sammenstød med moddemonstranter, eller fordi den valgte
lokalitet i sig selv udgør en fare for forsamlingens deltagere.
Politiets forpligtelse er at gøre en indsats for at forebygge bl.a.
uroligheder, og bestemmelsen kan således ikke anvendes, alene
fordi en given rute ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra et
politimæssigt synspunkt, eller fordi det valgte tidspunkt for
forsamlingens afholdelse er ubelejligt for politiet.
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1261: Spm. om, hvordan lovligheden af en demonstration vurderes, hvis tilsyneladende formål er at forhindre et lovligt arrangement
Politiet kan efter bestemmelsen bl.a. anvise et andet mødested.
Det er en forudsætning, at forsamlingens ytringstilkendegivelse
ikke herved udelukkes. Dog kan der altid anvises et andet
mødested, hvis en forsamling afholdes eller påtænkes afholdt i
strid med rettigheder af privat karakter, f.eks. ejendomsretten til
det areal eller den lokalitet, der udgør forsamlingsstedet.
Derimod kan forsamlingen ikke flyttes til et andet sted, alene
fordi den valgte rute ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra et
politimæssigt synspunkt. Politiet kan heller ikke give påbud om
afholdelse af forsamlingen på et andet tidspunkt, fordi det valgte
tidspunkt er ubelejligt for politiet. Flytning af rute eller
tidspunkt må være begrundet i de i bestemmelsen angivne
forhold.”
Efter politilovens § 7, stk. 4, kan politiet forbyde forsamlinger under åben
himmel, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Bestemmelsen svarer til grundlovens § 79, 3. pkt., og skal forstås i
overensstemmelse hermed, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
5922.
Efter ordlyden af bestemmelsen er det en betingelse for at kunne nedlægge
forbud, at faren for den offentlige fred udgår fra forsamlingen, jf. udtrykket
”af dem” (kan befrygtes fare). Som det fremgår af bemærkningerne til
politiloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5922, er det
imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at fare for,
at udenforstående vil forårsage omfattende uroligheder, vil kunne begrunde
et forbud ud fra nødretsbetragtninger. Ufredelige tilkendegivelser eller
aktioner fra tredjemand, således at faren kan begrundes i forventede
sammenstød mellem forsamlingen og disse, kan være tilstrækkelig, hvor et
forbud skønnes at være eneste mulighed for at afværge faren, jf. Ib
Henricson, Politiloven med kommentarer, 5. udgave, side 101.
Det følger endvidere af bemærkningerne til politiloven, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5896, at den offentlige fred er
udtryk for et snævrere område end den offentlige orden. Det er således en
betingelse for at nedlægge forbud efter politilovens § 7, stk. 4, at der er tale
om fare for krænkelser af almene interesser af betydelig værdi, det vil sige
trusler mod borgernes liv eller velfærd, omfattende tingsødelæggelser,
angreb på offentlige bygninger og kontorer eller på samfundsvigtige
institutioner, transportvæsen, telefon-, telegraf, radio- eller edb-anlæg,
energiforsyningsværker, broer, havne, lufthavne mv. Endvidere fremgår
følgende af bemærkningerne samme sted om forbud mod forsamlinger
under åben himmel:
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1261: Spm. om, hvordan lovligheden af en demonstration vurderes, hvis tilsyneladende formål er at forhindre et lovligt arrangement
”Politiet kan forbyde forsamlinger under åben himmel. Det
følger modsætningsvis af bestemmelsen, at der ikke i
grundlovens § 79 er hjemmel til at forbyde en forsamling, som
ikke foregår under åben himmel. Et forbud forudsætter ikke, at
de nævnte krænkelser skal være fuldbyrdet eller forsøgt
realiseret. Der skal alene være en konkret, nærliggende fare
herfor. Et forbud kan udstedes både før og under mødets eller
demonstrationens afvikling. Et forbud under afviklingen vil i
praksis være ensbetydende med, at forsamlingen opløses.
Forbuddet kan være et absolut forbud, men kan også være
begrænset til, at forsamlingen f.eks. skal mødes på en anden
lokalitet end forudsat, eller at en demonstration skal ændre rute
for at undgå sammenstød med moddemonstrationer.”
Efter politilovens § 7, stk. 5, kan politiet give påbud om, at en forsamling
skal opløses, hvis forsamlingen under åben himmel er til fare for den
offentlige fred. Udtrykket ”den offentlige fred” skal forstås i
overensstemmelse med det ovenfor beskrevne.
Side 5/5