Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2757211_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2023
Strafferetskontoret
Maya Erhard Huniche
2023-0030-9419
2966369
Besvarelse af spørgsmål nr. 1258 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1258 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1258: Spm., om omfanget af kvinder i Danmark, der tvinges til prostitution
Spørgsmål nr. 1258 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere DR’s podcast ”Det brændte bor-
del”, og i forlængelse heraf redegøre for omfanget af kvinder i
Danmark, der tvinges til prostitution, og hvorfor så få bagmænd
bliver dømt for disse kriminelle handlinger?”
Svar:
Menneskehandel er en meget grov forbrydelse, som regeringen tager meget
alvorligt. Vi taler om personer, der for at tjene penge udnytter nogle af de i
forvejen allermest udsatte mennesker. Det skal vi i sagens natur slå hårdt
ned på.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”I
sager om menneskehandel efter straffelovens § 262 a vil en
tiltalerejsning
som i alle andre typer af sager
forudsætte, at
anklagemyndigheden vurderer sig i stand til at løfte bevisbyrden
for, at der har været tale om menneskehandel. Er vurderingen
omvendt, at bevisbyrden for menneskehandel ikke vil kunne løf-
tes, vil anklagemyndigheden i stedet overveje, om sagen evt.
kan henføres under andre relevante bestemmelser, herunder ek-
sempelvis straffelovens § 233, stk. 1, om rufferi, § 262 b om
menneskeudnyttelse eller § 282 om åger.
Når der kun er få domfældelser for menneskehandel, skyldes det
bl.a., at det ofte vil være svært at løfte bevisbyrden for, at der
har været tale om menneskehandel.
I praksis er en af de største udfordringer at få en forklaring fra
offeret, der kan underbygge sagen i retten. Vidneforklaringer fra
de formodede ofre er ofte det eneste eller vigtigste bevis i sagen.
Det er dog ofte vanskeligt at få offeret til at afgive forklaring,
enten fordi den pågældende er bange for bagmanden, eller fordi
den pågældende frygter for repressalier, hvis han/hun fortæller
politiet, hvad der er sket. I mange tilfælde er ofrene også bange
for de danske myndigheder, f.eks. fordi ofrene ikke har lovligt
opholdsgrundlag i Danmark, eller fordi de frygter, at de selv kan
blive straffet.
Ofrene er desuden ofte udenlandske statsborgere, og de kan i
mange tilfælde være forsvundet, inden sagen er færdigefterfor-
sket, fordi de ikke længere er tvunget til at opholde sig i Dan-
mark, ikke har et opholdssted, er uden arbejde eller lignende.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1258: Spm., om omfanget af kvinder i Danmark, der tvinges til prostitution
Det kan være meget vanskeligt efterfølgende at finde og afhøre
ofre, der befinder sig i udlandet.
Det kan hertil tilføjes, at sager om menneskehandel ofte har in-
ternational karakter med eksempelvis gerningssteder eller ofre i
flere forskellige lande. Sagerne kræver derfor et internationalt
politisamarbejde med henblik på bevissikring, opsporing af vid-
ner og udbytte mv., hvilket kan besværliggøre og forlænge be-
handlingen af sagerne.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en udta-
lelse fra Ligestillings- og Digitaliseringsministeriet, som har indhentet et bi-
drag fra Center for Menneskehandel, der har oplyst følgende:
”Center
mod Menneskehandel (CMM) fører statistik over per-
soner, der af de danske myndigheder er vurderet udsat for men-
neskehandel. CMM kan på den baggrund oplyse, at over en ti-
årig periode (2013-2022) er 516 kvinder vurderet udsat for men-
neskehandel til prostitution.”
Side 3/3