Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2772380_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. oktober 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Jonas Thaudal Hansen
2023-0030-9408
2965487
Besvarelse af spørgsmål nr. 1253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1253 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september
2023.
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1253: Spm. om politiet i tilstrækkeligt omfang har de fornødne ressourcer til at foretage hemmelig overvågning af Pusher Street og af adgangsvejene dertil
Spørgsmål nr. 1253 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren indhente en udtalelse fra politiet, der belyser,
om politiet i tilstrækkeligt omfang har de fornødne ressourcer,
herunder mandskab, skjulte kameraer, observationsposter, GPS-
trackere, droner, radarudstyr, aflytningsudstyr, ANPG-
overvågning m.v. samt den fornødne lovhjemmel til at foretage
hemmelig overvågning af Pusher Street og af adgangsvejene
dertil, og om der er nogle konkrete ressourcer eller specifik
hjemmel, som politiet ønsker til dette formål?”
Svar:
Det er helt afgørende for danskernes tryghed, at politiet har de nødvendige
værktøjer til at bekæmpe kriminalitet. Jeg er derfor meget optaget af, at
politiet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre arbejdet, og i den
forbindelse er Justitsministeriet også i løbende dialog med myndighederne,
herunder bl.a. Rigspolitiet og Rigsadvokaten, om mulighederne for at
understøtte politiets og anklagemyndighedens arbejde yderligere.
Regeringen har senest den 29. september 2023 sendt et lovforslag i offentlig
høring, som skal give politiet mulighed for at udpege en målrettet skærpet
strafzone i områder, hvor der foregår åbenlys og systematisk handel med
ulovlige stoffer. Forslaget indebærer, at straffen for handel med og
besiddelse af ulovlige stoffer samt overtrædelser af et zoneforbud kan
forhøjes indtil det dobbelte, hvis overtrædelsen begås inden for en målrettet
skærpet strafzone. Herudover foreslås det generelt at skærpe straffen for
overtrædelse af de zoneforbud, som politiet i dag har mulighed for at udstede
til bl.a. personer, som tager del i den organiserede hashhandel. Endelig
foreslås det at udvide muligheden for varetægtsfængsling af personer, der
overtræder zoneforbud.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Københavns Politi.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsens strategi for
Christiania er at gennemføre en offensiv, koordineret og
langsigtet indsats, der gør, at hashhandel på Christiania ikke er
attraktivt. Indsatsen skal presse og svække de kriminelle, der
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1253: Spm. om politiet i tilstrækkeligt omfang har de fornødne ressourcer til at foretage hemmelig overvågning af Pusher Street og af adgangsvejene dertil
står bag den åbenlyse hashhandel i Pusher Street, og styrke de
lovlydige og samarbejdende kræfter i området.
Politiet er som en del af denne helhedsindsats løbende i dialog
med relevante myndigheder og samarbejdspartnere med henblik
på at opnå fælles og varige løsninger.
Københavns Politi er meget opmærksomme på kun at
iværksætte nye politimæssige initiativer ud over den
eksisterende indsats, hvis det gavner den samlede indsats,
herunder processen med udarbejdelsen af en helhedsplan for
Pusher Street og området omkring Pusher Street.
Københavns Politi vurderer løbende, hvilke politioperative
værktøjer der kan være relevante at bringe i anvendelse, såvel i
relation til efterforskningen som i forhold til at genoprette
trygheden i området.
I det omfang, der måtte tilgå politiet yderligere værktøjer, vil
sådanne værktøjer naturligvis blive bragt i anvendelse i kampen
mod den organiserede hashhandel på Christiania i det omfang
det måtte bidrage til indsatsen mod den organiserede
narkotikakriminalitet. Der henvises i den forbindelse for
eksempel til lovforslaget om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og politiloven vedrørende initiativer mod åbenlys
og systematisk handel med ulovlige stoffer, der blev sendt i
offentlig høring den 29. september 2023.”
Side 3/3