Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2755739_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. september 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Laura Emilie Tolstrup
Kornerup
Sagsnr.: 2023-0030-9398
Dok.:
2962458
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1240 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1240 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1240: Spm. om, hvor mange udlændinge i Danmark uden dansk indfødsret, der er knyttet til Loyal to Familia (LTF) og Hells Angels
Spørgsmål nr. 1240 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange udlændinge i Dan-
mark uden dansk indfødsret, der er knyttet til Loyal to Familia
(LTF) og Hells Angels, og vil ministeren - henset til den aktuelle
blodige konflikt, hvor uskyldige turister skydes ned på åben
gade i København - tage initiativ til hurtigst muligt at udvise
dem efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4 om fare for sta-
tens sikkerhed eller alvorlig trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
NSK har oplyst, at NSK ikke har adgang til systemer med op-
lysninger om rockere og bandemedlemmers indfødsret. Besva-
relsen af spørgsmålet vil kræve, at NSK udarbejder en liste over
alle personer, der er registreret med relation til LTF og Hells
Angels i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED), som
herefter sendes til Udlændinge- og Integrationsministeriet, der
kan berige NSKs liste med oplysninger om indfødsret til brug
for den endelige besvarelse af folketingsspørgsmålet.
Det er NSKs vurdering, at oplysningerne på en sådan liste kan
afsløre politiets viden om grupperingerne, hvilket kan kompro-
mittere politiets moniteringsindsats. NSK finder derfor ikke
grundlag for at udarbejde den pågældende liste med henblik på
udlevering til Udlændinge- og Integrationsministeriet.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet kan oplyse, at det føl-
ger af udlændingelovens § 25, nr. 1, at en udlænding kan udvi-
ses, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.
En sådan afgørelse træffes administrativt af Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet og kan indbringes for domstolene efter
reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b.
Vurderingen af, hvorvidt en udlænding må anses for en fare for
statens sikkerhed, foretages af justitsministeren på baggrund af
en indstilling fra Politiets Efterretningstjeneste. Denne
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1240: Spm. om, hvor mange udlændinge i Danmark uden dansk indfødsret, der er knyttet til Loyal to Familia (LTF) og Hells Angels
vurdering lægges til grund ved Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets afgørelse af sagen, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1.
Hensynet til statens sikkerhed omfatter særligt de interesser, der
værnes af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.).
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at
det følger af udlændingelovens § 25, nr. 2, at en udlænding kan
udvises, hvis udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod
den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Sådanne afgørel-
ser træffes administrativt af Udlændingestyrelsen med klagead-
gang til Udlændingenævnet.
Der sigtes her mod tilfælde, hvor en udlænding, uden at den på-
gældende må anses for en fare for statens sikkerhed, jf. udlæn-
dingelovens § 25, nr. 1, foretager handlinger, der indebærer en
alvorlig trussel mod den offentlige samfundsorden eller befolk-
ningens sikkerhed eller sundhed.
Det følger endelig af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en ud-
lænding
skal
udvises efter bl.a. § 25, medmindre dette
med sik-
kerhed
vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser, jf. dog § 26 b om udvisning af udlændinge, der er omfattet
af EU-reglerne.
Hvorvidt udlændinge, der er tilknyttet en rocker- eller bande-
gruppering, kan udvises administrativt efter udlændingelovens
regler, beror således på en konkret og individuel vurdering.”
Side 3/3