Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2755334_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. september 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-0030-9397
2962411
Besvarelse af spørgsmål nr. 1239 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1239 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1239: Spm. om, hvorfor databedrageri ikke medfører udvisning
Spørgsmål nr. 1239 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere indlægget fra Midt- og Vestsjæl-
lands Anklagere på twitter den 30. august 2023 med følgende
ordlyd: »Dagen efter han blev anholdt fik 31-årig mand fra Køge
straksdom på 8 mdrs ubetinget fængsel for at sætte fiktive ting
til salg på Facebook. I 14 personer snydt for i alt 30.000 kr. Dom
er inkl 5 mdr betinget fængsel for databedrageri i maj. Desuden
advarsel om udvisning«, og vil ministeren på baggrund heraf re-
degøre for sagen, herunder for at en udlænding tilsyneladende
igen slipper for udvisning for databedrageri, blot tre måneder
efter forrige dom for samme, og vil ministeren videre redegøre
for den tiltaltes nationalitet, opholds- og forsørgelsesgrundlag
samt tidligere domme og sigtelser i øvrige sager?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse. Statsadvokaten har anmodet Midt- og Vestsjæl-
lands Politi om en udtalelse.
Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at sagen vedrørte be-
drageri efter straffelovens § 279. Der var under sagen nedlagt
påstand om en advarsel om udvisning.
Den tiltalte blev ved Retten i Roskilde den 30. august 2023
idømt 8 måneders fængsel samt meddelt en advarsel om udvis-
ning. Straffen omfattede en betinget dom på 5 måneder, som den
tiltalte blev idømt ved Retten i Helsingør den 11. maj 2023.
Retten lagde ved afgørelsen om at meddele den tiltalte en advar-
sel om udvisning vægt på, at udvisning med sikkerhed ville være
i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændin-
gelovens § 26, stk. 2.
Midt- og Vestsjællands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet
for statsadvokaten, idet politikredsen vurderede, at landsretten
ikke ville være kommet frem til et andet resultat.
Statsadvokaten er enig med Midt- og Vestsjællands Politi i, at
ankespørgsmålet ikke skulle forelægges for statsadvokaten. Det
er således også statsadvokatens vurdering, at der ikke var rime-
lig udsigt til, at landsretten ville være kommet frem til et andet
resultat.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1239: Spm. om, hvorfor databedrageri ikke medfører udvisning
Rigsadvokaten kan herudover oplyse, at Rigsadvokaten har fo-
retaget opslag i Kriminalregistret og herfra uddraget oplysnin-
ger om tidligere domme for ligeartet kriminalitet. Det fremgår
heraf, at pågældende, inden for de seneste 10 år, er straffet for
ligeartet kriminalitet. Pågældende er således i 2014 og 2015
idømt henholdsvis 14 dages fængsel for bl.a. tyveri og 4 års
fængsel for bl.a. røveri, tyveri, bedrageri og databedrageri. Der-
udover er pågældende ligeledes i 2014 og 2015 idømt tre bøder
for tyveri. I 2016 og 2017 er pågældende meddelt to tiltalefra-
fald for bedrageri. I juni 2021 er pågældende idømt 3 måneders
betinget fængsel med vilkår for tyveri og databedrageri. I 2022
bestemte Retten i Lyngby, at straffen skulle fuldbyrdes. Derud-
over er pågældende i juli 2021 meddelt et tiltalefrafald for be-
drageri. Endelig er pågældende i 2023 idømt 5 måneders betin-
get fængsel med vilkår for databedrageri.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-
lyst følgende:
”Udlændinge-
og Integrationsministeriet har til brug for besva-
relsen indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har op-
lyst følgende:
Den pågældende, der er statsborger i Tyrkiet, er født i Danmark
og var fra fødslen fritaget for opholdstilladelse frem til sit fyldte
18. år. Han er efterfølgende meddelt opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens tidligere gældende § 9, stk. 1, nr. 3 (børnesam-
menføring). Opholdstilladelsen er senest forlænget den 22. ok-
tober 2022 frem til den 23. oktober 2026.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-
hentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:
”Den
pågældende person har inden for de seneste fem år mod-
taget uddannelseshjælp i perioden februar 2019-oktober 2019,
samt kontanthjælp i perioden november 2022-december
2022.”
Side 3/3