Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2765486_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. oktober 2023
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Kirst Müntzberg
2023-0030-9384
2958650
Besvarelse af spørgsmål nr. 1236 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1236 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Mie Vinkel Sørensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1238: Spm., om løsladelse af forvaringsdømt morder
Spørgsmål nr. 1236 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere nyheden »Storbritannien vil sikre,
at livstidsdomme varer livsvarigt«, bragt på nyheder.tv2.dk den
27. august 2023, der lyder: »Britiske myndigheder vil indføre en
lov, der pålægger dommere at idømme obligatoriske
livstidsdomme til landets værste mordere, så de aldrig går fri og
dør i fængslet. Det siger premierminister Rishi Sunak om
lovforslaget. Regeringen vil også indføre obligatoriske
livstidsdomme som standardstraffen for alle seksuelt
motiverede mord«, og vil ministeren på baggrund heraf, henset
til at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD) viser klar støtte til eksistensen af en særlig
prøvelsesmekanisme for livstidsdømte, hvorefter prøvelse skal
ske senest efter 25 år og indeholde adgang til efterfølgende
periodisk prøvelse, jf. EMD's dom af 9. juli 2013 i sagen Vinter
m.fl. mod Storbritannien, præmis 120, EMD's dom af 13.
november 2014 i sagen Bodein mod Frankrig, præmis 61, og
EMD's dom af 26. april 2016 i sagen Murray mod Holland,
præmis 99, redegøre for, om man i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser kan ændre straffelovens §
41 således, at personer der idømmes livstid for overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 og 13 (landsforræderi og terrorisme)
eller efter straffelovens §§ 81 a-b (bandeparagraffen), tidligst
skal kunne prøveløslades efter 25 års afsoning? Vil ministeren
endvidere estimere, hvad en sådan stramning vil kræve af
ressourcer årligt, herunder årsværk i Kriminalforsorgen, beløb i
kroner og antal fængselspladser, og på baggrund heraf
tilkendegive, om regeringen vil være åben over for et sådan
forslag i forbindelse med den varslede kommende
bandepakke?”
Svar:
1.
Der skal ikke herske tvivl om, at bekæmpelse af bandekriminalitet er en
helt central prioritet for regeringen. Når det kommer til kampen mod de
kriminelle grupperinger, skal vi bruge alle de redskaber, vi har til rådighed,
ligesom vi skal se på, om myndighederne har brug for yderligere redskaber.
Derfor lancerede regeringen den 12. september 2023 en ny bandepakke, som
vil styrke indsatsen mod bandekriminalitet og på flere fronter tage et endnu
strammere greb om banderne.
2.
Fængsel på livstid er en tidsubegrænset straf. Det følger af straffelovens
§ 41, stk. 1, at personer, der er idømt fængsel på livstid, tidligst kan
prøveløslades, når den dømte har afsonet 12 års fængsel. Afgørelse herom
Side 2/6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1238: Spm., om løsladelse af forvaringsdømt morder
træffes
af
Direktoratet
for
løsladelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 1.
Kriminalforsorgen,
jf.
I hver enkelt sag vurderer kriminalforsorgen, om betingelserne for
prøveløsladelse er opfyldt. Løsladelse på prøve forudsætter efter
straffelovens § 41, stk. 2, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse
utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller
andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår
for løsladelsen, som fastsættes.
For så vidt angår livstidsdømte, der er dømt efter straffelovens § 81 a, og
som ikke er udvist ved dom, forudsætter prøveløsladelse endvidere, at den
pågældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med
henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 41, stk.
4, 1. pkt., samt løsladelsesvejledningens punkt 14. Der vil navnlig kunne
være tale om et exit-forløb med henblik på at få den indsatte til at forlade en
rocker- eller bandegruppering mv. Bestemmelsen i straffelovens § 41, stk.
4, blev indført på baggrund af bandepakke III ved lov nr. 672 af 8. juni 2017
og trådte i kraft den 1. juli 2017.
For så vidt angår livstidsdømte dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13
gælder et tilsvarende krav om deltagelse i et program fastsat af
kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet,
medmindre særlige omstændigheder taler imod dette, jf. straffelovens § 41,
stk. 4, 2. pkt. I forhold til indsatte dømt for overtrædelse af en af de i
straffelovens kapitel 12 eller 13 omhandlede forbrydelser, hvor
kriminaliteten udspringer af religiøs ekstremisme, vil et relevant program
navnlig kunne være et afradikaliseringsforløb med henblik på at få den
dømte ud af et radikaliseret eller ekstremistisk miljø. Der kan henvises til
pkt. 2.1.3.2 i forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod
ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af staf mv., jf.
Folketingstidende 2016 - 2017, tillæg A, L 190 som fremsat 26. april 2017.
Det skal i øvrigt bemærkes, at hvis den indsatte ikke har deltaget i det
fastsatte programforløb på tilfredsstillende vis, bl.a. ved at den pågældende
i forbindelse med forløbet ikke har givet udtryk for en reel intention om at
forlade henholdsvis den relevante rocker- eller bandegruppering mv. eller
det relevante radikaliserede eller ekstremistiske miljø, vil vedkommende
ikke kunne prøveløslades, jf. løsladelsesvejledningen, pkt. 14.
Side 3/6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1238: Spm., om løsladelse af forvaringsdømt morder
3.
En ordning, hvorefter personer, der idømmes livstid for overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens §§ 81 a og b, tidligst
skal kunne prøveløslades efter 25 års afsoning, giver anledning til
overvejelser i forhold til forbuddet mod diskrimination i artikel 14
sammenholdt med artikel 5, stk. 1, litra a, om retten til frihed og sikkerhed
i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
EMRK artikel 14 forbyder diskrimination på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social
oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsels
eller andet forhold i forhold til de rettigheder og friheder, som er sikret i
EMRK.
Efter EMRK artikel 5, stk. 1, har enhver ret til frihed og personlig sikkerhed.
Ingen må berøves friheden undtagen i de tilfælde, som er oplistet i
bestemmelsens litra a-f, og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne
fremgangsmåde. Efter artikel 5, stk. 1, litra a, er lovlig frihedsberøvelse af
en person efter domfældelse af en kompetent domstol en undtagelse til
udgangspunktet om, at ingen må berøves friheden.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i sin praksis
i flere tilfælde fundet, at det ikke udgjorde diskrimination i konventionens
forstand, at der gjaldt mindre gunstige regler for prøveløsladelse for
personer, der var dømt efter terrorlovgivningen, end for personer, der var
dømt efter den almindelige lovgivning. Domstolen fandt i sagerne, at der
ikke var tale om forskelsbehandling mellem forskellige grupper af
mennesker, men mellem forskellige typer af lovovertrædelser, i henhold til
lovgivers opfattelse af deres alvor, jf. Domstolens dom af 8. juli 1999 i sagen
Gerger mod Tyrkiet, pr. 69, Domstolens dom af 17. januar 2006 i sagen
Akbaba mod Tyrkiet, pr. 28, og Domstolens dom af 18. april 2006 i sagen
Tanrikulu og Deniz mod Tyrkiet, pr. 37.
På den baggrund er det Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at
straffelovens § 41 vil kunne ændres inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser således, at personer, der idømmes livstid for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, som udgangspunkt tidligst
skal kunne prøveløslades efter 25 års afsoning.
I lyset af de ovennævnte domme fra Domstolen er det endvidere
Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at straffelovens § 41 vil kunne
Side 4/6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1238: Spm., om løsladelse af forvaringsdømt morder
ændres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser
således, at personer, der idømmes livstid efter straffelovens §§ 81 a og b,
som udgangspunkt tidligst skal kunne prøveløslades efter 25 års afsoning.
Jeg synes, at der med de gældende regler er fundet en god balance. Der kan
i øvrigt henvises til Justitsministeriet besvarelse af 26. maj 2023 af
spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,
der vedrører estimering af årlige udgifter, årsværk og antal fængselspladser,
indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst
følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der aktuelt er
syv livstidsdømte i kriminalforsorgens institutioner, som er
idømt livstid efter straffelovens § 81 a i perioden 2020-2023.
Rigsadvokaten har oplyst, at i alt syv personer i perioden 2018-
2023 er idømt livstid for hhv. straffelovens § 81 b eller
straffelovens kapitel 13, mens ingen i perioden er idømt livstid
efter straffelovens kapitel 12.
Kriminalforsorgen kan oplyse, at livstidsdømte indsatte efter de
gældende regler kan søge om prøveløsladelse efter 12 år. Det
forslag, som fremgår af spørgsmålet, vil betyde, at der vil kunne
søges om prøveløsladelse 13 år senere end i forhold til gældende
ret.
Direktoratet for Kriminalforsorgens beregninger af den
gennemsnitlige afsoningstid for livstidsdømte i perioden 1985-
2018 viser, at livstidsdømte i gennemsnit havde udstået ca. 17
år af livstidsstraffen, da de blev løsladt. Der er dog også
livstidsdømte, der har afsonet betydeligt længere – op til ca. 35
år – uden prøveløsladelse.
Såfremt der tages afsæt i de oplyste nuværende 14 dømte,
estimeres det, at den årlige samlede udgift vil være ca. 11,0 mio.
kr., for hvert ekstra år de 14 livstidsdømte opholder sig i
kriminalforsorgens institutioner samtidig. Kriminalforsorgen
vurderer ud fra et skøn om det nødvendige bemandingsbehov i
lukkede fængsler, at dette vil medføre et årsværkstræk på ca. 10
fængselsbetjente, hvortil der i udgangspunktet også skal
tillægges civilt personale og ledelse.
Det skal bemærkes, at ovenstående estimater er forbundet med
stor usikkerhed.”
Side 5/6
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1238: Spm., om løsladelse af forvaringsdømt morder
Der kan i øvrigt henvise til Justitsministeriet besvarelser af 27. april 2023
og 26. april 2022 af henholdsvis spørgsmål nr. 524 og spørgsmål nr. 736
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 6/6