Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2748980_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
12. september 2023
Kontor:
Flerårsaftalesekretariatet
Sagsbeh: Frederik Alexander War-
wick
Sagsnr.: 2023-0030-9399
Dok.:
2962457
Besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1232: Spm. om, hvad det konkret kræver af dommerkræfter, hvis sagsbehandlingstiden ved retsvæsenet skal være halveret i 2030 i forhold til nu
2748980_0002.png
Spørgsmål nr. 1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I
Danmark er domstolenes sagsbehandlingstider generelt vok-
set eksplosivt de senere år. Sagsbehandlingstiderne for både
straffesager og civile sager er nået et niveau, som i stigende grad
opleves som uacceptabelt af domstolssystemets brugere. Vil mi-
nisteren i et notat redegøre for, hvad det konkret kræver af dom-
merkræfter, hvis sagsbehandlingstiden ved retsvæsenet skal
være halveret i 2030 i forhold til nu?”
Svar:
Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet har som led i forberedelserne af en
ny flerårsaftale for domstolene vurderet ressourcebehovet forbundet med en
nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i domstolene.
Regeringen har på den baggrund lagt op til en styrkelse af sagsbehandlingen
i den kommende flerårsaftale for domstolene, hvor der fastsættes pejlemær-
ker for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på henholdsvis 100 dage for
straffesager med domsmænd (mod 255 dage i 2022) og 365 dage for almin-
delige hovedforhandlede civile sager (mod 668 dage i 2022). I den forbin-
delse afsættes også midler svarende til, at sagsbehandlingstiden for en række
øvrige typer af straffesager og civile sager i by- og landsretter kan reduceres
med samme procentvise reduktion som forudsat for henholdsvis straffesager
med domsmænd og almindelige hovedforhandlede civile sager
1
.
Oplægget indebærer, at der skal afsættes i alt 701,9 mio. kr. til en styrkelse
af sagsbehandlingen i domstolene i perioden 2024-2027,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Estimeret ressourceforbrug forbundet med reduktion af sagsbehandlingstider i domstolene
Mio. kr., 2024-pl
Reduktion af sagsbehandlingstider
2024
124,5
2025
169,8
2026
215,3
2027
192,3
I alt
701,9
Anm.: De økonomiske konsekvenser er estimeret ud fra oplysninger om de enkelte sagstypers gennemsnitlige udgifter og
sagsbehandlingstider, størrelsen af sagsbunker samt antallet af modtagne og afsluttede sager ved by- og landsretter.
1
De øvrige sagstyper ved byretterne er nævningesager, sager uden domsmænd, tilståelses-
sager, småsager, boligretssager og tvangsfjernelsessager. Ved landsretterne er de øvrige
sagstyper bevisankesager med og uden domsmænd, nævningesager, udmålingsankesager
med og uden domsmænd, småsager, ankesager vedrørende ægteskab mv. og økonomi mv.
samt civile 1. instanssager.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1232: Spm. om, hvad det konkret kræver af dommerkræfter, hvis sagsbehandlingstiden ved retsvæsenet skal være halveret i 2030 i forhold til nu
Oplægget til styrkelse af sagsbehandlingen indebærer, at sagsbehandlings-
tiden
beregningsteknisk og baseret på de nuværende forudsætninger
kan
reduceres til de foreslåede pejlemærker ved udgangen af flerårsaftaleperio-
den i 2027, hvis sagsbunkerne afvikles som forudsat. Forudsætningerne og
tidshorisonten for realiseringen af de foreslåede pejlemærker er imidlertid
forbundet med betydelig usikkerhed, idet det bl.a. er vanskeligt at estimere
det fremtidige antal sager, kompleksiteten heraf samt udviklingen i den ge-
nerelle aktivitet og produktivitet ved domstolene.
Det skal endvidere bemærkes, at domstolene har kapacitetsbegrænsninger i
forhold til rekruttering og uddannelse af dommere. Oplægget forventes dog
i alt at indebære en tilgang på anslået yderligere ca. 30 dommere. Hertil
kommer en anslået tilgang på ca. 60 domstolsjurister og ca. 75 ekstra kon-
torfunktionærer. I den forbindelse skal det bemærkes, at domstolene selv-
stændigt administrerer allokering af midler til disse to personalegrupper
gennem deres selvforvaltningsordninger for lønsum, hvorfor fordelingen
mellem dommerfuldmægtige og kontormedarbejdere kan ændre sig.
Desuden skal det bemærkes, at en større bunkebekæmpelsesindsats alt andet
lige vil betyde, at sagsbehandlingstiden på kort sigt vil stige. Det skyldes, at
den eksisterende sagsbeholdning indeholder sager, hvor alderen overstiger
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på det pågældende tidspunkt.
Det vil derfor forventeligt kræve en længere implementeringsperiode før, at
en styrkelse af sagsbehandlingen i domstolene kan indfri et af pejlemær-
kerne for sagsbehandlingstid
og som eventuelt kan række ud over den
kommende flerårsaftaleperiode afhængigt af udviklingen. Udviklingen i
sagsbehandlingstid vil i den forbindelse skulle følges tæt i flerårsaftaleperi-
oden.
Side 3/3