Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2754721_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
25. september 2023
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Benjamin Vynne Mu-
schinsky
Sagsnr.: 2023-0030-9355
Dok.:
2955316
Besvarelse af spørgsmål nr. 1229 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1229 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Camilla Hellesø Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1229: Spm., om det er muligt at få erstatning, når et barn under den kriminelle lavalder begår seksuelt overgreb mod et andet barn
Spørgsmål nr. 1229 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er muligt at få erstatning,
når et barn under den kriminelle lavalder begår seksuelt over-
greb mod et andet barn og vil ministeren beskrive de mulighe-
der, offeret har for erstatning, når begge parter er børn under den
kriminelle lavalderen?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan om ofres muligheder for erstatning oplyse, at det
følger af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offererstat-
ningsloven), at ofre for forbrydelser har mulighed for at søge om erstatning
og godtgørelse fra staten ved Erstatningsnævnet. Det gælder også børn, som
er blevet udsat for en forbrydelse.
Efter reglerne i loven yder staten erstatning og godtgørelse for navnlig per-
sonskade, der forvoldes ved overtrædelse af bl.a. straffeloven, jf. § 1, stk. 1.
Det bemærkes, at der kan ydes erstatning, selv om gerningspersonen ikke
kan straffes, fordi den pågældende er under den kriminelle lavalder på 15
år, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 55, side 6.
I sager, hvor der ikke har været gennemført en straffesag, f.eks. fordi ska-
devolderen er under den kriminelle lavalder, vil Erstatningsnævnet foretage
en vurdering af, om skaden er blevet forvoldt ved en overtrædelse af straf-
feloven.
Erstatning og godtgørelse udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven
og kan således f.eks. ydes for helbredelsesudgifter, svie og smerte, varigt
mén, tab af erhvervsevne og tort. Det følger endvidere af offererstatnings-
lovens § 6 a, at dansk rets almindelige regler om skadevolderens erstatnings-
ansvar, herunder om nedsættelse eller bortfald af erstatning på grund af ska-
delidtes eller afdødes medvirken til skaden eller accept af risikoen for skade,
finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser om erstatning efter denne lov.
2.
Justitsministeriet kan endvidere generelt oplyse, at det fremgår af erstat-
ningsansvarslovens § 24 a, at børn under 15 år er erstatningspligtige for ska-
degørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder.
Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1229: Spm., om det er muligt at få erstatning, når et barn under den kriminelle lavalder begår seksuelt overgreb mod et andet barn
findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens be-
skaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mel-
lem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og ud-
sigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre.
Efter erstatningsansvarslovens § 24 a, 2. pkt., og forarbejderne hertil skal
der ved vurderingen af spørgsmålet om eventuel lempelse af børns erstat-
ningsansvar navnlig lægges vægt på barnets alder og udvikling, handlingens
farlighed, og om barnet har handlet groft uagtsomt eller ligefrem forsætligt,
samt forholdet mellem barnets og skadelidtes evne til at bære tabet, herunder
skadelidtes eventuelle forsikringsdækning, jf. Højesterets dom af 9. septem-
ber 2019, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2019, side 3990.
Side 3/3