Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Tilladelse til behandling af biometriske data ved
brug af automatisk ansigtsgenkendelse ved ind-
gange på Brøndby Stadion
Dato: 24-05-2019
Tilladelse
Private virksomheder
Datatilsynet meddeler – efter at sagen har været forelagt Datarådet –
Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S tilladelse til behandling af biometriske data i
medfør af databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, adgangskontrol ved brug af
automatisk ansigtsgenkendelse.
Ovenstående behandling indebærer behandling af personoplysninger omfattet af
databeskyttelsesforordningens[1] artikel 9, stk. 1. I medfør af forordningens artikel 9, stk. 2, litra g,
gælder forbuddet mod behandling af følsomme oplysninger ikke, såfremt behandlingen er
nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser. I medfør af databeskyttelseslovens[2] § 7,
stk. 4, skal Datatilsynet give tilladelse til en sådan behandling, når den ikke foretages for en offentlig
myndighed.
Datatilsynet meddeler – efter at sagen har været forelagt Datarådet – hermed Brøndbyernes I.F.
Fodbold A/S
TILLADELSE
til behandling af biometriske data i medfør af databeskyttelseslovens § 7, stk. 4,
adgangskontrol ved brug af automatisk ansigtsgenkendelse
Tilladelsen til behandling af biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk
person, ved brug af automatisk ansigtsgenkendelse, gives på følgende vilkår:
1. Tilladelsen gælder ved afvikling af fodboldlandskampe, fodboldkampe, herunder
træningskampe med deltagelse af hold fra superligaen, 1. og 2. division samt ved
fodboldkampe i UEFA-regi på Brøndby Stadion.
2. Meddelelse af karantæne skal ske på et sagligt og proportionalt grundlag i forhold til
overtrædelse af ordensreglementet for Brøndby IF og Superligaen.