REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1222: Spm. om, i hvilke situationer og hvilke danske myndigheder eller private aktører, der i dag anvender ansigtsgenkendelsesteknologi

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

25. september 2023

Kontor:

Databeskyttelseskontoret

Sagsbeh: Luna Amelia Pedersen

Eggert

Sagsnr.: 2023-0030-9361

Dok.:

2956289

Besvarelse af spørgsmål nr. 1222 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1222 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Peter Hummelgaard

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1222: Spm. om, i hvilke situationer og hvilke danske myndigheder eller private aktører, der i dag anvender ansigtsgenkendelsesteknologi

Spørgsmål nr. 1222 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, i hvilke situationer og hvilke danske

myndigheder eller private aktører, der i dag anvender ansigts-

genkendelsesteknologi og til hvilke formål? Spørgsmålet bedes

besvaret i skemaform.”

Svar:

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, gælder der et forbud

mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger, herunder be-

handling af biometriske data med det formål entydigt at identificere en fy-

sisk person. Ved biometriske data forstås efter forordningens artikel 4, nr.

14, personoplysninger, der som følge af specifik teknisk behandling vedrø-

rende en fysisk persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakte-

ristika muliggør eller bekræfter en entydig identifikation af vedkommende.

Hvis en dataansvarlig gør brug af ansigtsgenkendelse, er der således tale om

behandling af biometriske data. Forbuddet i forordningens artikel 9, stk. 1,

gælder dog ikke, hvis en af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, litra a-j, finder

anvendelse. Dette er f.eks. tilfældet, hvis den registrerede har givet udtryk-

keligt samtykke til behandlingen (artikel 9, stk. 2, litra a) eller hvis behand-

lingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser (artikel 9,

stk. 2, litra g). Enhver behandling af personoplysninger kræver endvidere,

at den dataansvarlige har et lovligt behandlingsgrundlag i forordningens ar-

tikel 6, stk. 1, og at de grundlæggende principper for behandling af person-

oplysninger er opfyldt.

De retshåndhævende myndigheders brug af ansigtsgenkendelse er reguleret

af retshåndhævelsesloven. Efter retshåndhævelsesloven er politiet ikke af-

skåret fra at identificere en fysisk person gennem brug af f.eks. ansigtsgen-

kendelsesteknologi. Men behandlingen af følsomme personoplysninger er

bl.a. underlagt en streng nødvendighedsvurdering. Det følger således af rets-

håndhævelseslovens § 10, stk. 2, at behandlingen af personfølsomme oplys-

ninger alene må finde sted, når det er strengt nødvendigt og sker med hen-

blik på bl.a. at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare

handlinger eller for at forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Ud

over denne nødvendighedsvurdering vil en eventuel ansigtsgenkendelses-

teknologi ligeledes skulle vurderes i forhold til retshåndhævelseslovens øv-

rige bestemmelser. Det vil sige særligt de grundlæggende principper om

bl.a. god databehandlingsskik og proportionalitet i lovens § 4.

Side 2/4

Der foreligger ikke et samlet overblik over, hvilke danske myndigheder og

private aktører, der anvender ansigtsgenkendelsesteknologi.

For så vidt angår private aktørers brug af ansigtsgenkendelsesteknologi føl-

ger det af databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, at Datatilsynet skal give tilla-

delse, hvis en privat dataansvarlig ønsker at behandle følsomme oplysnin-

ger, herunder biometriske data, på grundlag af artikel 9, stk. 2, litra g. Data-

tilsynet skal således notificeres og give tilladelse til behandling af biometri-

ske data ved brug af ansigtsgenkendelsesteknologi, hvis den dataansvarlige

er en privat aktør og behandlingen af personoplysninger er nødvendig af

hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Hvis den dataansvarlige anvender

ansigtsgenkendelse på baggrund af et andet behandlingsgrundlag, f.eks. den

registreredes samtykke, er det ikke nødvendigt at indhente tilladelse fra Da-

tatilsynet. Datatilsynet har derfor heller ikke en komplet oversigt over,

hvilke private aktører, der anvender ansigtsgenkendelsesteknologi.

Som et eksempel på, at Datatilsynet har givet tilladelse til behandling af

biometriske data ved brug af automatiske ansigtsgenkendelsessystemer efter

databeskyttelseslovens artikel 7, stk. 4, kan nævnes, at Brøndby IF i 2019

fik tilladelse til at etablere adgangskontrol ved indgangene til Brøndby Sta-

dion ved brug af automatisk ansigtsgenkendelse. Datatilsynet har efterføl-

gende i 2023 givet Brøndby IF tilladelse til udvidet brug af ansigtsgenken-

delse. Tilladelserne kan findes på Datatilsynets hjemmeside og er vedlagt

denne besvarelse.

For så vidt angår offentlige myndigheders brug af ansigtsgenkendelsestek-

nologi har Justitsministeriet anmodet om bidrag fra myndigheder på Justits-

ministeriets område. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-

målet således indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Ci-

vilstyrelsen, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Tilsynet med Efterretnings-

tjenesterne, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed og Rigspolitiet.

Datatilsynet og Domstolsstyrelsen har oplyst, at myndighederne ikke anven-

der ansigtsgenkendelsesteknologi.

Civilstyrelsen, Rigsadvokaten, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Tilsynet

med Efterretningstjenesterne og Direktoratet for Kriminalforsorgen har op-

lyst, at myndighederne ikke anvender ansigtsgenkendelsesteknologi ud over

den ansigtsgenkendelsesteknologi, der benyttes til at låse it-udstyr op

Side 3/4

(mobiltelefon eller iPad) i det omfang, udleveret it-udstyr understøtter det,

og den ansatte aktivt vælger at benytte funktionen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har oplyst følgende:

”Politiklagemyndigheden

kan oplyse, at efterforskere i Politi-

klagemyndigheden har modtaget undervisning i at anvende an-

sigtsgenkendelsesteknologi, men at teknologien indtil videre

ikke har været anvendt i myndigheden.”

Justitsministeriet afventer Rigspolitiets bidrag. Når bidraget foreligger, vil

Justitsministeriet oversende det til Folketingets Retsudvalg.

Side 4/4