REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1216: Spm. om det er muligt at fremsøge samtlige sager fra Copenhagen Pride, hvoraf det fremgår, om der er tale om en hadforbrydelse

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. september 2023

Sikkerhedskontor I

Jeppe Haugaard Vandtved

2023-0030-9052

2897359

Besvarelse af spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 899 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1216: Spm. om det er muligt at fremsøge samtlige sager fra Copenhagen Pride, hvoraf det fremgår, om der er tale om en hadforbrydelse

Spørgsmål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I et analysenotat fra Institut for Menneskerettigheder, "Regi-

strering af hadforbrydelser”, udgivet den 2. februar 2023 frem-

går det tydeligt, at registrering af hadforbrydelser i det danske

politis sagssystem er mangelfuld. Analysenotatet konkluderer

blandt andet “at det lave antal registrerede hadforbrydelser kan

skyldes, at politiet ikke har pligt til at registrere, hvorvidt ofret

selv oplever at have været udsat for en hadforbrydelse ved an-

meldelse. Der er derfor risiko for, at adskillige sager registreres

som almindelige forbrydelser uden hadmotiv." I Sverige skal

politiet, i forbindelse med at der optages rapport ved anmel-

delse, angive, hvorvidt der kan være tale om en potentiel had-

forbrydelse. I 2020 blev 6.301 sager registreret som en hadfor-

brydelse, og efterfølgende blev der i 54 % af sagerne identifice-

ret et hadmotiv. Selv når man korrigerer for befolkningernes

størrelse, registreres der betydeligt flere hadforbrydelser i Sve-

rige end i Danmark. Derfor anbefaler Institut for Menneskeret-

tigheder blandt andet, at “Rigspolitiet får pligt til at registrere en

sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder

en sag som en hadforbrydelse.”. Hvad mener ministeren om alle

fire anbefalinger i analysenotat fra Institut for Menneskerettig-

heder til at styrke registrering af hadforbrydelser? Herunder sær-

ligt at indføre en pligt i politiets sagssystem til at registrere en

sag som potentiel hadforbrydelse?”

Svar:

Alle borgere skal føle sig trygge i Danmark. Dette gælder uanset seksua-

litet, kønsidentitet, hudfarve, tro eller handicap. Regeringen og myndighe-

derne har derfor et vedblivende fokus på, hvordan vi kan forbedre indsatsen

på hadforbrydelsesområdet, herunder i anmeldelsessituationen, så flere had-

forbrydelser anmeldes, og mørketallet nedbringes.

Politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser

blev styrket med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi for 2021-2023. Styrkelsen er bl.a. sket ved bedre og mere oplysning

om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en hadfor-

brydelse, gennem udarbejdelse af informationsmateriale rettet mod ofre for

hadforbrydelser samt organisationer mv., der rådgiver ofre for hadforbry-

delser. Materialet ligger tilgængeligt på både Rigspolitiets og Anklagemyn-

dighedens hjemmeside.

Herudover er politiets efteruddannelse i hadforbrydelser blevet styrket med

henblik på at forbedre politikredsenes håndtering af ofre for hadforbrydelser

Side 2/5

i bl.a. anmeldelsessituationen og styrke den samlede viden om hadforbry-

delser i politikredsene. Uddannelsen skal desuden medvirke til at sikre, at

flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt, således at der op-

nås et bedre datagrundlag på området. Samtidig har også anklagere, der be-

skæftiger sig med hadforbrydelser, fået mere viden om emnet. Konkret af-

holdt Rigsadvokaten den 3. juni 2021 en konference om hadforbrydelser

med henblik på at sikre, at specialanklagere fik mere viden om emnet. På

konferencen deltog bl.a. statsadvokaterne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og

Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at alle anmeldelser,

som politiet modtager, registreres i politiets sagsstyringssystem

(POLSAS). I forbindelse med optagelse af anmeldelse, eller

snarest derefter, foretager politiet en afhøring af anmelder, her-

under med henblik på at afklare, om der i sagen er omstændig-

heder, der kan indikere, at der foreligger et hadmotiv. Såfremt

dette er tilfældet, eller sagens øvrige omstændigheder i øvrigt

indikerer et hadmotiv, søger politiet i forbindelse med efter-

forskningen at belyse et sådant motiv nærmere.

Der blev i 2015 indført en moniteringsordning på hadforbrydel-

sesområdet, der blandt andet betyder, at alle sager om hadfor-

brydelser registreres i POLSAS ved, at sagen påføres en søge-

nøgle. Søgenøglerne påføres ved sagens oprettelse eller tilknyt-

tes efterfølgende, hvis efterforskningen i sagen indikerer et helt

eller delvist hadmotiv. En grundig afdækning og belysning af et

muligt hadmotiv er en forudsætning for, at en eventuelt sigtet

senere kan tiltales med påstand om strafskærpelse, jf. straffe-

lovens § 81, nr. 6, hvorefter det ved straffens fastsættelse i al-

mindelig skal indgå som skærpende omstændighed, at gernin-

gen helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse

tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika eller lignende. Såfremt det under efter-

forskningen konstateres, at der ikke foreligger en hadforbry-

delse, fjernes søgenøglen.

Med henblik på at understøtte moniteringsordningen samt at

styrke politikredsenes kapacitet til at identificere, registrere og

monitere hadforbrydelser, har Rigspolitiet i juni 2023 opdateret

‘Vejledning om registrering af hadforbrydelser’ og udarbejdet

et nyt dataredskab til brug for politikredsene.

Det fremgår af ’Vejledning om registrering af hadforbrydel-

ser’, at anmelders og/eller forurettedes egen vurdering af bag-

Side 3/5

grunden for sagen, herunder tilstedeværelsen af et muligt had-

motiv, er væsentlig i vurderingen af, om en konkret sag skal re-

gistreres som en hadforbrydelse. Det beror dog på en samlet po-

litifaglig vurdering, om en konkret sag registreres som en had-

forbrydelse i POLSAS.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der vil være tale om et

grundlæggende brud med principperne for politiets registre-

ringsmåde, hvis forurettedes egen vurdering af den kriminalitet,

som vedkommende har anmeldt, uagtet den politifaglige og juri-

diske vurdering af gerningsindholdet, skulle være afgørende for

politiets registrering i POLSAS.

Som nævnt indeholder straffelovens § 81, nr. 6, en oplistning

af strafskærpende omstændigheder, hvorfor der ikke selvstæn-

digt kan rejses sigtelse på baggrund heraf. Bestemmelsen citeres

alene i forbindelse med nedlæggelse af strafpåstanden, når an-

klagemyndigheden vurderer, at der kan være tale om en hadfor-

brydelse, og bestemmelsen finder således først anvendelse, når

en person kendes skyldig i et strafbart forhold begået ud fra et

hadmotiv.

Da motivet for en strafbar handling i mange tilfælde først af-

dækkes tilstrækkeligt i løbet af sagens efterforskning, er det

Rigspolitiets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt sy-

stematisk at notere motivet i kvitteringen for modtagelse af en

anmeldelse.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Institut for Menneskerettigheders notat ”Registrering af had-

forbrydelser skal styrkes” fra januar 2023 indeholder bl.a. en an-

befaling om, at ”Rigsadvokaten

publicerer en praksisoversigt

over anvendelsen af straffelovens § 81, nr. 6 (strafskærpende

omstændighed), i lighed med den praksisoversigt, der i dag pu-

bliceres om straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer).”

Rigsadvokaten har den 12. juni 2023 offentliggjort en oversigt

over domme, hvor straffen er skærpet efter straffelovens § 81,

nr. 6, som følge af et helt eller delvist hadmotiv mod en bestemt

etnisk oprindelse, tro, handicap, seksuel orientering, kønsiden-

titet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende.

Oversigten vil løbende blive opdateret med ny retspraksis.

Oversigten er offentlig tilgængelig, og den kan findes på ankla-

gemyndighedens vidensbase.

Side 4/5

Den 1. juli 2023 indførte Rigsadvokaten og de regionale statsad-

vokater desuden en midlertidig forelæggelses- og indberet-

ningsordning. Ordningen indebærer, at alle sager, hvor der er

nedlagt påstand om at skærpe straffen i medfør af straffelovens

§ 81, nr. 6, skal forelægges for statsadvokaterne inden ankefri-

stens udløb med henblik på drøftelse af, om sagen skal ankes.

Ordningen vil indtil videre løbe i et år, hvorefter Rigsadvokaten

og statsadvokaterne vil tage stilling til, om der er behov for at

forlænge ordningen. De nye tiltag har til formål at øge anklager-

nes kendskab til hadforbrydelser og forbedre overblikket over

retspraksis på området.”

Den nuværende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, der ud-

løber ved udgangen af 2023, indeholder således gode initiativer vedrørende

hadforbrydelser. Der lægges i finanslovforslaget for 2024 op til at forlænge

flerårsaftalen, og dermed initiativerne i aftalen, med et år. Jeg deltager gerne

løbende i en dialog om tiltag på hadforbrydelsesområdet, ligesom vi vil

kunne se nærmere på området, når rammerne for politiets økonomi skal fast-

lægges i de kommende år.

Herudover udarbejder Justitsministeriet hvert år offerundersøgelsen ”Udsat-

hed for vold og andre former for kriminalitet”, som bl.a. belyser befolknin-

gens udsathed for tyveri, indbrud, hærværk, vold, voldtægt samt kriminalitet

begået på internettet, herunder hadefulde ytringer på internettet. Ofre for

hærværk, vold og hadefulde ytringer på internettet spørges om, hvorvidt

hændelsen – ifølge dem – var motiveret af racisme, offerets seksuelle orien-

tering eller kønsidentitet, religiøse overbevisning og/eller handicap. Rap-

porten ”Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersø-

gelserne 2005-2021”, der blev udgivet i januar 2023, indeholder som noget

nyt et selvstændigt kapitel om hadforbrydelser. Offerundersøgelserne kan

således supplere politiets data om registrerede hadforbrydelsessager.

Side 5/5