Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2758097_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. oktober 2023
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2023-0030-9375
2958510
Besvarelse af spørgsmål nr. 1216 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1216 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1216: Spm. om det er muligt at fremsøge samtlige sager fra Copenhagen Pride, hvoraf det fremgår, om der er tale om en hadforbrydelse
Spørgsmål nr. 1216 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren
– idet det fremgår af artiklen ”Mange oplevede
had under priden, men politiet efterforsker kun otte sager”, bragt
på politiken.dk, den 24. august 2023, at politiet har mulighed for
at registrere på den enkelte sag, om der er tale om en hadforbry-
delse
oplyse, om det er muligt at fremsøge samtlige sager,
hvoraf det fremgår, om der er tale om en hadforbrydelse, og vi
ministeren i benægtende fald oplyse, hvad der skal til for at
kunne fremsøge på ord i journalsystemet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at anmeldelser om
strafbare forhold registreres i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) på den gerningskode, som relaterer sig til den straf-
belagte regel, som sagen omhandler. Hadforbrydelser er ikke
selvstændigt kriminaliseret i straffeloven, og der findes derfor
ingen separat gerningskode for denne type forbrydelse.
I tilknytning til brugen af gerningskoder i POLSAS anvender
politiet i et vist omfang såkaldte ”søgenøgler” i forbindelse med
sagsregistrering. Søgenøgler er foruddefinerede ord eller begre-
ber, der ud fra en konkret vurdering fastsættes af Rigspolitiet
med henblik på at berige sagsregistreringen og dermed blandt
andet muliggøre identifikation af kriminalitetsformer på tværs
af gerningskoder.
Rigspolitiet skal generelt bemærke, at anvendelsen af søgenøg-
ler som grundlag for statistiske opgørelser er forbundet med
usikkerhed, idet der ikke er systemtekniske krav til anvendelsen
af søgenøgler, og da der løbende sker revision af søgenøgler ba-
seret på kriminalitetsudviklingen. Derfor er søgenøgler generelt
ikke en valid metode til statistisk at opgøre antallet af sager, da
en opgørelse af antal sager baseret på søgenøgler vil være be-
hæftet med for stor usikkerhed.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at Rigspolitiet har en søgenøgle
benævnt ”hadforbrydelser”, der knyttes til sager, der vurderes at
være omfattet af strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81, nr.
6, straffelovens § 266 b (den såkaldte racismebestemmelse) eller
racediskriminationsloven. Med henblik på at skabe det bedst
mulige grundlag for løbende at kunne følge området vedrørende
hadforbrydelser har Rigspolitiet udarbejdet
en ”Vejledning om
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1216: Spm. om det er muligt at fremsøge samtlige sager fra Copenhagen Pride, hvoraf det fremgår, om der er tale om en hadforbrydelse
registrering af hadforbrydelser”, der stiller særlige krav til poli-
tikredsenes registrering og anvendelse af søgenøglen på hadfor-
brydelsesområdet. Politikredsenes registreringer på dette speci-
fikke område danner efter tilstrækkelig kvalitetssikring grund-
lag for Rigspolitiets årlige rapport vedrørende hadforbrydelser.
Der henvises i øvrigt til Rigspolitiets bidrag til brug for Justits-
ministeriets besvarelse af 18. september 2023 af spørgsmål nr.
899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”
Side 3/3