Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2752946_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
21. september 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Nathalie Mielche Spottag
Sagsnr.: 2023-0030-9354
Dok.:
2954720
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1212 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1212: Spm., om reglerne i forhold til uledsaget udgang for personer, der afsoner fængselsstraffe
2752946_0002.png
Spørgsmål nr. 1212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne i forhold til uledsaget ud-
gang for personer, der afsoner fængselsstraffe, herunder om der
er krav om oplysninger om overnatningssted mv.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”For
en nærmere gennemgang af reglerne om udgang for perso-
ner, der afsoner fængselsstraffe, henvises til justitsministerens
tidligere besvarelse af 22. februar 2023 af spørgsmål nr. 153
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan supplerende oplyse, at
kriminalforsorgen altid skal have personlig eller telefonisk kon-
takt med den person, som den indsatte skal afvikle udgang til,
inden den første udgang. I visse tilfælde kan der
ud fra en kon-
kret vurdering
være behov for at aflægge hjemmebesøg eller
at kontrollere udgangsadressaten i Kriminalregistret. Dette
fremgår af udgangsvejledningens pkt. 72.
Forud for hver enkelt udgang skal der indhentes bekræftelse fra
udgangsadressaten på, at besøget kan finde sted, jf. udgangsbe-
kendtgørelsens § 35, stk. 3. Der skal foretages skærpet kontrol
med, at besøget kan finde sted, når indsatte, der er idømt straf
for farlig kriminalitet, skal besøge personer, der ikke umiddel-
bart kan identificeres som hørende til den indsattes nære pårø-
rende, hvilket vil sige personer, der ikke er forældre, børn, æg-
tefælle, søskende eller personer, som kan sidestilles hermed.
Ved farlig kriminalitet forstås drab og kriminalitet, der indebæ-
rer alvorlig fare for eller skade på menneskeliv, herunder for-
sætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, gro-
vere volds- eller seksualforbrydelser, berigelsesforbrydelse for-
bundet med vold eller trussel om vold samt overtrædelse af
straffelovens § 191. Der henvises til udgangsvejledningens
pkt.72 samt udgangscirkulærets §
7, stk. 2 og 3.
Kriminalfor-
sorgsområdet skal desuden overveje behovet for i særlige til-
fælde at foretage kontrol af den indsattes tilstedeværelse på ud-
gangsadressen, eventuelt telefonisk, jf. udgangsbekendtgørel-
sens § 35, stk. 4 og udgangsvejledningens pkt. 73.
Som generel betingelse for udgang fastsættes, at den indsatte
ikke skifter opholdssted uden forud indhentet tilladelse, jf. ud-
gangsbekendtgørelsens § 11, nr. 2. Betingelsen indebærer, at
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1212: Spm., om reglerne i forhold til uledsaget udgang for personer, der afsoner fængselsstraffe
den indsatte som udgangspunkt ikke må overnatte andre steder
end på udgangsadressen.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det normalt ikke vil blive
betragtet som udgangsmisbrug, hvis den indsatte ikke anvender
hele udgangsperioden til samvær med den eller dem, som den
pågældende har udgang til at besøge, men f.eks. under udgangen
også omgås andre personer eller overværer et idrætsarrange-
ment eller en biografforestilling eller i øvrigt dyrker sine fritids-
interesser, forudsat at udgangen i øvrigt benyttes således, at
samværet med familien eller de pårørende fortsat må karakteri-
seres som det primære, jf. udgangsvejledningens pkt. 73
Den indsatte må dog ikke forlade udgangsadressen, hvis der er
fastsat særvilkår om, at den indsatte ikke må tage ophold andre
steder end på udgangsadressen, jf. udgangsbekendtgørelsens §
12, stk. 1, nr. 4. Et sådant vilkår kan fastsættes, hvis det skønnes
formålstjenligt på grund af hensynet til retshåndhævelsen og/el-
ler risikoen for misbrug af udgangstilladelsen. Det gælder især,
hvis den indsatte er dømt for personfarlig kriminalitet, og ud-
gangsadressen ligger i nærheden af gerningsstedet, når disse for-
hold ikke vil kunne begrunde et afslag på udgang, jf. udgangs-
vejledningens pkt. 17 og 27.”
Side 3/3