Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2758039_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. oktober 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-0030-9344
2947860
Besvarelse af spørgsmål nr. 1193 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1193 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1193: Spm., om afbrænding af et andet lands flag til en demonstration kan resultere i retsforfølgelse
Spørgsmål nr. 1193 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvis en person i forbindelse med
en lovlig anmeldt demonstration afbrænder et andet lands flag,
om personen så efter dansk retspraksis vil blive retsforfulgt? Her
menes ikke, om personen KAN retsforfølges, men om denne
rent faktisk VIL blive retsforfulgt, sådan om retspraksis er i
dag?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der i perioden fra 2013 til den 22.
august 2023 har været syv anmeldelser for overtrædelse af
straffelovens § 110 e. Der er ikke rejst sigtelser i perioden.
I 2020 var der to anmeldelser i forbindelse med satiretegninger
af et flag i en dansk avis. Disse to sager er sluttet i medfør af
retsplejelovens § 749, stk. 2 (ikke grundlag for at fortsætte
efterforskningen).
I 2021 var der en anmeldelse i forbindelse med en demonstration
ved en ambassade, hvor der blev hængt et flag op påtegnet flere
hagekors. Sagen er sluttet i medfør af retsplejelovens § 749, stk.
2 (ikke grundlag for at fortsætte efterforskningen).
I 2023 har der pr. den 22. august 2023 været fire anmeldelser.
Af disse fire anmeldelser vedrørte en anmeldelse tramp og
aftørring af sko på et flag under en demonstration. En anden
anmeldelse vedrørte en video på Facebook, hvor der bl.a. blev
trådt på et flag, ligesom flaget blev forsøgt brændt. Endelig
vedrørte to anmeldelser en demonstration ved en ambassade,
hvor der blev trampet på et flag flere gange. Alle fire sager er
fortsat under behandling i Københavns Politi.
Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra POLSAS.
Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et
egentligt statistiksystem. Det skal endvidere bemærkes, at
opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at
opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer
afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i
opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Endelig skal det nævnes, at Rigsadvokaten den 30. august 2023
har besluttet, at Københavns Politi skal overtage alle sager om
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1193: Spm., om afbrænding af et andet lands flag til en demonstration kan resultere i retsforfølgelse
overtrædelse af straffelovens § 110 e, uanset hvor i landet
overtrædelsen er begået.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at politikredsen
efter den 30. august 2023 har modtaget tre sager fra henholdsvis
Nordsjællands Politi, Sydøstjyllands Politi og Fyns Politi. En
anmeldelse vedrører en demonstration, hvorunder man udbredte
et flag og trådte/stod på det. To anmeldelser vedrører
demonstrationer, hvor der blev trampet på et flag. Sagerne er
fortsat under behandling i Københavns Politi. Disse tre sager er
pt. oprettet på et såkaldt undersøgelsesnummer i POLSAS, som
anvendes i de tilfælde, hvor det ved den indledende vurdering af
anmeldelsen er uklart, om det anmeldte kan være et strafbart
forhold, og/eller hvilken straffebestemmelse der kan være
overtrådt.
Rigspolitiet skal i forlængelse heraf afslutningsvis bemærke, at
der i forhold til Rigspolitiets opgørelse kan være yderligere
sager i politikredsene, som pt. er registreret på et
undersøgelsesnummer, og som kan vedrøre en mulig
overtrædelse af straffelovens § 110 e, idet kredsenes
overvejelser om, hvorvidt en anmeldelse er omfattet af
straffelovens § 110 e, kan forekomme på forskellige stadier i
politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling.”
Side 3/3