REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1192: Spm., om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende afbrændinger af genstande i forbindelse med demonstrationer

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

14. september 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Karl Krohn Schaldemose

Sagsnr.: 2023-0030-9346

Dok.:

2947871

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1192 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1192: Spm., om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende afbrændinger af genstande i forbindelse med demonstrationer

Spørgsmål nr. 1192 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols praksis vedrørende afbrændinger af genstande

i forbindelse med demonstrationer, og i hvilket omfang det er

beskyttet af artikel 10 og 11?”

Svar:

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel

10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Efter EMRK artikel 11 har enhver

ret til bl.a. forsamlingsfrihed. Visse handlinger, f.eks. en politisk demonstra-

tion, kan både karakteriseres som ytringer og deltagelse i forsamlinger, ek-

sempelvis deltagelse i en demonstration for derigennem at give udtryk for

bestemte meninger, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention for praktikere, 6. udgave (2023), side 1207.

Artikel 10 omfatter udtrykkeligt såvel ytringer i form af oplysninger om

faktiske forhold som tilkendegivelser af personlige meninger. Beskyttelsen

omfatter dog ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol (Domstolen) ikke ytringer, der truer med eller tilskynder til vold, eller

ytringer, der er udtryk for ekstremt had eller forhånelse af andre persongrup-

per.

Nogle handlinger vil i sig selv som udgangspunkt være udtryk for en ytring

på grund af handlingens symbolværdi, f.eks. afbrænding af flag eller øde-

læggelse af statuer af personer, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 1082. Yt-

ringsfrihedsbeskyttelsen omfatter ikke alene indholdet af de udtrykte ideer

og meninger, men også den form, i hvilken de formidles, jf. Domstolens

dom af 24. februar 1997 i sagen De Haes og Gijsels mod Belgien, pr. 48.

For så vidt angår Domstolens praksis vedrørende afbrænding af genstande

i forbindelse med demonstrationer kan der henvises til dom af 13. marts

2018 i sagen Stern Taulats og Roura Capellera mod Spanien, hvor det ud-

gjorde en krænkelse af retten til ytringsfrihed, at klagerne blev idømt straf

for at have afbrændt portrætbillede af det spanske regentpar i forbindelse

med en antiroyal demonstration i anledning af kongeparrets besøg i en re-

gion, der ønskede løsrivelse. Domstolen lagde vægt på, at der var tale en

politisk kritik af det spanske monarki som institution, og at der var tale om

en symbolsk protesthandling som led i en debat af offentlig interesse, der

ikke tilskyndede til had eller voldshandlinger, jf. pr. 36-42. Domstolen

Side 2/3

bemærkede endvidere, at afbrændingen af portrætbillederne ikke gik ud

over en vis grad af tilladt provokation for at formidle et kritisk budskab in-

den for rammerne af ytringsfriheden.

Domstolen har i øvrigt i forhold til ytringer i forbindelse med demonstrati-

oner forholdt sig til, at staten har en skønsmargin ved vurderingen af, om og

i hvilket omfang det er nødvendigt at foretage indgreb i retten til ytringsfri-

hed. Statens skønsmargin gælder navnlig valget af de rimelige og passende

foranstaltninger, der skal bringes i anvendelse for at sikre, at lovlige aktivi-

teter kan gennemføres på fredelig vis, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side

1191. I Domstolens dom af 24. juli 2012 i sagen Fáber mod Ungarn fandtes

det at udgøre en krænkelse, at klager blev anholdt og bortfjernet, da han i

protest mod en demonstration mod racisme viste et historisk flag, der ofte

blev benyttet af højreekstremister og fascister. Klager optrådte ikke på no-

gen måde voldeligt eller truende, og der var ikke tilstrækkeligt grundlag for

at antage, at der var risiko for en voldelig moddemonstration eller alvorlig

forstyrrelse af den offentlige orden, ligesom myndighederne burde have

valgt en mindre indgribende foranstaltning.

Side 3/3