Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2748931_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
12. september 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Nathalie Mielche Spottag
Sagsnr.: 2023-0030-9327
Dok.:
2943819
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1180 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1180 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Nina Lidman
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1180: Spm. om indberetning af utilsigtede hændelser i forbindelse med behandlingen af indsatte på sygeafsnit i landets fængsler og arresthuse m.v.
Spørgsmål nr. 1180 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for kravene til indberetning af utilsig-
tede hændelser i forbindelse med behandlingen af indsatte på
sygeafsnit i landets fængsler og arresthuse? Vil ministeren des-
uden redegøre for eventuelle udfordringer, som ministeren ser i
forbindelse med rapporteringen af disse utilsigtede hændelser på
området?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det
bemærkes, at rapportering af utilsigtede hændelser til regi-
onsrådet og kommunalbestyrelsen er reguleret i sundhedslovens
§ 198.
Det følger imidlertid af § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 867 af 20.
juni 2023 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundheds-
væsenet m.v., at bekendtgørelsen ikke gælder for utilsigtede
hændelser, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig
virksomhed i statslige institutioner.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra kriminalforsorgsområderne, der har
oplyst, at ansatte i kriminalforsorgens institutioner, herunder
sundhedspersoner og fængselsbetjente, der virker som lægens
medhjælp, opfordres til at indberette utilsigtede hændelser i
sundhedsbehandlingen til kriminalforsorgens sundhedsenheder
med henblik på læring. Eventuelle indberetninger om utilsigtede
hændelser bliver håndteret af sundhedsenhederne med henblik
på, om der skal iværksættes tiltag for at forhindre lignende hæn-
delser.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminalfor-
sorgen ikke har et teknisk system, der understøtter en systema-
tisk og anonym indberetning af utilsigtede hændelser i forbin-
delse med sundhedsbehandling, hvilket kan have en betydning
for, om den enkelte sundhedsperson rapporterer utilsigtede hæn-
delser.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan herudover oplyse, at
mange indsatte ikke har adgang til internettet af sikkerhedsmæs-
sige årsager. Det kan give anledning til praktiske udfordringer,
hvis de indsatte skal have en adgang til at rapportere utilsigtede
hændelser digitalt.”
Side 2/2