Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2749330_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 717
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. maj 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Julie Biel Iwers
Sagsnr.: 2023-0030-8821
Dok.:
2825227
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 717 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Nina Lidman
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1170: Spm., om strafudgangspunktet for terrorforsøg på bare 12 år hurtigst muligt bør hæves til livstid
Spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.
524, hvoraf det fremgår, at Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol har fremhævet, at en sammenlignende analyse
af medlemsstaternes lovgivninger og international ret viser en
klar støtte til eksistensen af en særlig prøvelsesmekanisme,
hvorefter prøvelse skal ske senest efter 25 år og med adgang til
efterfølgende periodisk prøvelse, jf. Domstolens dom af 9. juli
2013 i sagen Vinter m.fl. mod Storbritannien, præmis 120,
Domstolens dom af 13. november 2014 i sagen Bodein mod
Frankrig, præmis 61, og Domstolens dom af 26. april 2016 i sa-
gen Murray mod Holland, præmis 99, redegøre for, om regerin-
gen vil støtte et forslag fra Dansk Folkeparti om, at bandemed-
lemmer idømt livsvarigt fængsel efter straffelovens §§ 81 a og
b tidligst skal kunne søge prøveløsladelse efter 25 års afsoning,
eller vil regeringen ikke udtømme råderummet inden for men-
neskerettighederne i kampen mod banderne?”
Svar:
1.
Der skal ikke herske tvivl om, at bekæmpelse af bandekriminalitet er en
helt central prioritet for regeringen. Når det kommer til kampen mod de kri-
minelle grupperinger, skal vi bruge alle de redskaber, vi har til rådighed,
ligesom vi skal se på, om myndighederne har brug for yderligere redskaber.
Det er også baggrunden for, at regeringen vil forhandle en ny bandepakke
med Folketingets partier.
2.
Fængsel på livstid er en tidsubegrænset straf. Det følger af straffelovens
§ 41, stk. 1, at personer, der er idømt fængsel på livstid, tidligst kan prøve-
løslades, når den dømte har afsonet 12 års fængsel. Afgørelse herom træffes
af Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 28,
stk. 1.
I hver enkelt sag vurderer kriminalforsorgen, om betingelserne for prøve-
løsladelse er opfyldt. Løsladelse på prøve forudsætter efter straffelovens §
41, stk. 2, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er
sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og
at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som
fastsættes.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1170: Spm., om strafudgangspunktet for terrorforsøg på bare 12 år hurtigst muligt bør hæves til livstid
For en nærmere redegørelse for reglerne om prøveløsladelse af livstids-
dømte henvises til Justitsministeriets besvarelse af 27. april 2023 af spørgs-
mål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3.
Muligheden for prøveløsladelse af livstidsdømte blev indsat ved lov nr.
433 af 31. maj 2000. Hidtil havde løsladelse fra livstidsstraf alene været
muligt ved benådning, jf. grundlovens § 24.
Straffelovrådet behandlede spørgsmålet om prøveløsladelse af livstids-
dømte i betænkning nr. 1099/1987, og der var enighed om, at løsladelse fra
livstidsstraf burde kunne ske ved prøveløsladelse efter forløbet af en mind-
stetid. Der var imidlertid ikke enighed om, hvilken mindstetid, der skulle
gælde.
Spørgsmålet om prøveløsladelse af livstidsdømte blev behandlet igen i
Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998, hvor der fortsat var enighed om,
at der burde indføres adgang til at løslade livstidsdømte ved prøveløsladelse
efter forløbet af en mindstetid. I forhold til mindstetiden tog Straffelovrådet
udgangspunkt i den gældende praksis, hvorefter spørgsmålet om benådning
af livstidsdømte typisk blev taget op til overvejelse efter omkring 12 års
frihedsberøvelse. Denne praksis var i overensstemmelse med en indstilling
fra Den Nordiske Strafferetskomité, som i en betænkning af 25. april 1969
om prøveløsladelse anførte, at spørgsmålet om løsladelse eller fortsat prø-
veløsladelse burde tages op til overvejelse senest efter 10-12 års forløb og i
øvrigt med regelmæssige mellemrum. Det følger endvidere af betænknin-
gen, at rådet lagde vægt på, at personer, der var idømt lovens strengeste
tidsbestemte straf af fængsel i 16 år, efter dagældende praksis normalt blev
prøveløsladt efter at have udstået knap 11 år af straffen. På dette grundlag
fandt Straffelovrådet således, at pligten til at træffe afgørelse om løsladel-
sesspørgsmålet burde indtræde efter 12 års afsoning, og det blev herefter
fastsat i straffelovens § 41, stk. 1.
Jeg synes, at der med de gældende regler er fundet en god balance.
Side 3/3