REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1170: Spm., om strafudgangspunktet for terrorforsøg på bare 12 år hurtigst muligt bør hæves til livstid

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 717

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

26. maj 2023

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Julie Biel Iwers

Sagsnr.: 2023-0030-8821

Dok.:

2825227

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 717 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Nina Lidman

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1170: Spm., om strafudgangspunktet for terrorforsøg på bare 12 år hurtigst muligt bør hæves til livstid

Spørgsmål nr. 717 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.

524, hvoraf det fremgår, at Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol har fremhævet, at en sammenlignende analyse

af medlemsstaternes lovgivninger og international ret viser en

klar støtte til eksistensen af en særlig prøvelsesmekanisme,

hvorefter prøvelse skal ske senest efter 25 år og med adgang til

efterfølgende periodisk prøvelse, jf. Domstolens dom af 9. juli

2013 i sagen Vinter m.fl. mod Storbritannien, præmis 120,

Domstolens dom af 13. november 2014 i sagen Bodein mod

Frankrig, præmis 61, og Domstolens dom af 26. april 2016 i sa-

gen Murray mod Holland, præmis 99, redegøre for, om regerin-

gen vil støtte et forslag fra Dansk Folkeparti om, at bandemed-

lemmer idømt livsvarigt fængsel efter straffelovens §§ 81 a og

b tidligst skal kunne søge prøveløsladelse efter 25 års afsoning,

eller vil regeringen ikke udtømme råderummet inden for men-

neskerettighederne i kampen mod banderne?”

Svar:

Der skal ikke herske tvivl om, at bekæmpelse af bandekriminalitet er en

helt central prioritet for regeringen. Når det kommer til kampen mod de kri-

minelle grupperinger, skal vi bruge alle de redskaber, vi har til rådighed,

ligesom vi skal se på, om myndighederne har brug for yderligere redskaber.

Det er også baggrunden for, at regeringen vil forhandle en ny bandepakke

med Folketingets partier.

Fængsel på livstid er en tidsubegrænset straf. Det følger af straffelovens

§ 41, stk. 1, at personer, der er idømt fængsel på livstid, tidligst kan prøve-

løslades, når den dømte har afsonet 12 års fængsel. Afgørelse herom træffes

af Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 28,

stk. 1.

I hver enkelt sag vurderer kriminalforsorgen, om betingelserne for prøve-

løsladelse er opfyldt. Løsladelse på prøve forudsætter efter straffelovens §

41, stk. 2, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er

sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og

at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som

fastsættes.

Side 2/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1170: Spm., om strafudgangspunktet for terrorforsøg på bare 12 år hurtigst muligt bør hæves til livstid

For en nærmere redegørelse for reglerne om prøveløsladelse af livstids-

dømte henvises til Justitsministeriets besvarelse af 27. april 2023 af spørgs-

mål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Muligheden for prøveløsladelse af livstidsdømte blev indsat ved lov nr.

433 af 31. maj 2000. Hidtil havde løsladelse fra livstidsstraf alene været

muligt ved benådning, jf. grundlovens § 24.

Straffelovrådet behandlede spørgsmålet om prøveløsladelse af livstids-

dømte i betænkning nr. 1099/1987, og der var enighed om, at løsladelse fra

livstidsstraf burde kunne ske ved prøveløsladelse efter forløbet af en mind-

stetid. Der var imidlertid ikke enighed om, hvilken mindstetid, der skulle

gælde.

Spørgsmålet om prøveløsladelse af livstidsdømte blev behandlet igen i

Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998, hvor der fortsat var enighed om,

at der burde indføres adgang til at løslade livstidsdømte ved prøveløsladelse

efter forløbet af en mindstetid. I forhold til mindstetiden tog Straffelovrådet

udgangspunkt i den gældende praksis, hvorefter spørgsmålet om benådning

af livstidsdømte typisk blev taget op til overvejelse efter omkring 12 års

frihedsberøvelse. Denne praksis var i overensstemmelse med en indstilling

fra Den Nordiske Strafferetskomité, som i en betænkning af 25. april 1969

om prøveløsladelse anførte, at spørgsmålet om løsladelse eller fortsat prø-

veløsladelse burde tages op til overvejelse senest efter 10-12 års forløb og i

øvrigt med regelmæssige mellemrum. Det følger endvidere af betænknin-

gen, at rådet lagde vægt på, at personer, der var idømt lovens strengeste

tidsbestemte straf af fængsel i 16 år, efter dagældende praksis normalt blev

prøveløsladt efter at have udstået knap 11 år af straffen. På dette grundlag

fandt Straffelovrådet således, at pligten til at træffe afgørelse om løsladel-

sesspørgsmålet burde indtræde efter 12 års afsoning, og det blev herefter

fastsat i straffelovens § 41, stk. 1.

Jeg synes, at der med de gældende regler er fundet en god balance.

Side 3/3