Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2749329_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-0030-9330
2944427
Besvarelse af spørgsmål nr. 1170 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1170 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1170: Spm., om strafudgangspunktet for terrorforsøg på bare 12 år hurtigst muligt bør hæves til livstid
Spørgsmål nr. 1170 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er
ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at strafudgangs-
punktet for terrorforsøg på bare 12 år jf. U.2008.1587,
TfK2008.496/2, hurtigst muligt bør hæves til livstid, henset til,
at al-Qaeda ifølge PET har erklæret krig mod Danmark? Vil mi-
nisteren endvidere sikre, at livstidsdømte for terror og terrorfor-
søg tidligst skal kunne prøveløslades efter 25 års afsoning i
overensstemmelse med dommen fra Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol (EMD) af 9. juli 2013 i sagen Vinter m.fl.
mod Storbritannien, præmis 120, EMD's dom af 13. november
2014 i sagen Bodein mod Frankrig, præmis 61, og EMD's dom
af 26. april 2016 i sagen Murray mod Holland, præmis 99? Der
henvises til artiklen »Al-Qaeda udsteder krigserklæring mod
Danmark: - Det er alvorligt, siger analytiker«, bragt på nyhe-
der.tv2.dk, den 14. august 2023.”
Svar:
1.
Straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser blev forhø-
jet ved lov nr. 883 af 16. juni 2020 om ændring af straffeloven (Skærpelse
af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser).
I bemærkningerne til lovforslaget er det bl.a. forudsat, at forsøg på terro-
risme ved bombesprængning og manddrab efter straffelovens § 114, stk. 1,
der tidligere som udgangspunkt blev straffet med 12 års fængsel, fremover
som udgangspunkt skulle straffes med 16 års fængsel. Det er endvidere for-
udsat, at forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, der tidligere
blev afgjort med straffe i niveauet 8-12 års fængsel, fremover skulle straffes
med omkring 12-16 års fængsel. Der henvises Folketingstidende 2019-20,
tillæg A, L 130 som fremsat, side 39.
Lovændringen trådte i kraft den 18. juni 2020. Jeg ser ikke noget behov for
så kort tid efter lovændringen at justere reglerne på ny.
2.
Reglerne om prøveløsladelse af livstidsdømte er nærmere beskrevet i
Justitsministeriets besvarelse af 26. maj 2023 af spørgsmål nr. 717 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår heraf, synes jeg, at der med de gældende regler er fundet
en god balance.
Side 2/2