Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2748333_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
11. september 2023
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Josefine Fyrstenberg
Sagsnr.: 2023-0030-9316
Dok.:
2941907
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1167 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1167 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Nina Lidman
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1167: Spm. om, hvilken opfølgning, Kriminalforsorgen foretager efter løsladelse af en mand, der er dømt for voldtægt
Spørgsmål nr. 1167 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken opfølgning, Kriminalfor-
sorgen foretager efter løsladelse af manden, der er dømt for
voldtægt af en 5 årig, når straffen på henholdsvis 3 måneders
ubetinget fængsel og 6 måneders betinget fængsel, er udstået?
Der henvises til artiklen 62-årig mand skal i fængsel: krænkede
fem-årig pige fra presse-fotos.dk den 18. juli 2023”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan indledningsvist oplyse,
at kriminalforsorgen - i det omfang, der er fastsat bestemmelse
herom
fører tilsyn med personer, der har modtaget en betinget
dom, herunder også personer, der har modtaget en kombinati-
onsdom efter straffelovens § 58, stk. 1, og som dermed ligeledes
skal afsone en ubetinget fængselsstraf.
Det følger således af straffelovens § 57, 1. pkt., at retten som
vilkår for en betinget dom kan fastsætte, at den dømte i hele prø-
vetiden eller en del af denne skal undergives tilsyn. Retten fast-
sætter
ud over varigheden af kriminalforsorgens tilsyn
lige-
ledes prøvetiden for den betingede dom. Prøvetiden kan i almin-
delighed ikke overstige tre år, men kan dog under særlige om-
stændigheder fastsættes i indtil fem år, jf. straffelovens § 56, stk.
2, 2. og 3. pkt.
Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som findes formåls-
tjenlige (særvilkår), jf. straffelovens § 57, nr. 1-10, herunder
f.eks. at den dømte skal overholde særlige bestemmelser vedrø-
rende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid el-
ler samkvem med bestemte personer, eller at den dømte skal un-
derkaste sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, nar-
kotika eller lignende medikamenter.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 96 indebærer vilkår om tilsyn
bl.a., at den betinget dømte skal holde sig i kontakt med krimi-
nalforsorgen efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse, og
at den betinget dømte skal overholde fastsatte særvilkår. Efter
udløbet af tilsynsperioden fører kriminalforsorgen ikke længere
tilsyn med den dømte.
Som det fremgår af artiklen, har den pågældende person anket
byrettens dom.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1167: Spm. om, hvilken opfølgning, Kriminalforsorgen foretager efter løsladelse af en mand, der er dømt for voldtægt
Det kan desuden generelt oplyses, at det følger af straffelovens § 236, stk.
1, nr. 1-4, at når en person idømmes straf for visse seksualforbrydelser, kan
retten beslutte at give den dømte et opholdsforbud, et boligforbud, et be-
søgsforbud eller et kontaktforbud. Det er en betingelse for at meddele for-
bud, at det må antages, at forbuddet vil være egnet til at forebygge faren for,
at den dømte begår ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, jf. straffe-
loven § 236, stk. 3. Derudover må forholdet ikke stå i misforhold til den
herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til dem,
som forbuddet skal beskytte, og karakteren af det begåede forhold, jf. straf-
felovens § 236, stk. 5. Det er politiet, der fører tilsyn med dømtes overhol-
delse af et forbud efter stk. 1, nr. 1-4, jf. straffelovens § 236, stk. 11, 1. pkt.
Side 3/3