Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2748327_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
11. september 2023
Kontor:
Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2023-0030-9318
Dok.:
2942011
Besvarelse af spørgsmål nr. 1164 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1164 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1164: Spm. om koranafbrænding m.v.
Spørgsmål nr. 1164 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere det følgende udsagn af imam Ah-
mad Ghofran fra Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Køben-
havn: »Historien har bevist, at disse mennesker, der vil islam
eller Allah ondt, vil blive ydmyget. Vil blive destrueret«, jf. ar-
tiklen »Imam i tale om koranafbrændere: 'Historisk er de blevet
ydmyget og destrueret’«, bragt på bt.dk, den 9. august 2023?”
Svar:
Den seneste tids koranafbrændinger har betydet, at Danmark i store dele af
verden i stigende grad ses som et land, der faciliterer forhånelse og nedgø-
relse af andre lande og religioner. Handlingerne må antages at have haft som
deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen ser ytringsfriheden som
en af grundpillerne i det danske demokrati. Regeringen mener imidlertid
ikke, at koranafbrændinger har større værdi som ytring end udtalelser, der
f.eks. forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af sin race
eller seksuelle orientering, eller lignende udtalelser, som allerede i dag er
strafbare.
Regeringen har på denne baggrund foreslået, at der indføres en bestemmelse
i straffelovens § 110 e, stk. 2, som gør det strafbart offentligt eller med for-
sæt til udbredelse i en videre kreds at behandle en genstand med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en
sådan, utilbørligt.
Lovforslaget blev den 25. august 2023 sendt i offentlig høring i fire uger
med frist den 22. september 2023, således at lovforslaget forventeligt kan
fremsættes i åbningsugen af det kommende folketingsår.
Da der er risiko for, at situationen hurtigt kan ændre sig, har regeringen den
1. september 2023 samtidig fremsat lovforslaget for Folketinget med hen-
blik på, at det om nødvendigt kan behandles og vedtages inden indeværende
folketingsårs afslutning. Der henvises til Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, L 133 som fremsat.
Side 2/2