Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2662196_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. februar 2023
Politikontoret
Pierre Nydal
2023-0030-8202
2701121
Besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministeren vil kommentere pressemeddelelsen på Horsens Kommunes hjemmeside "Uro og utryghed lukker selvbetjening midlertidigt på Brædstrup Bibliotek
Spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere pressemeddelelsen på Horsens
Kommunes hjemmeside "Uro og utryghed lukker selvbetjening
midlertidigt på Brædstrup Bibliotek”, bragt på horsens.dk den
11. januar 2023, og vil ministeren redegøre nærmere for den om-
talte gruppe af unge, der ifølge indlægget har været i dialog med
både SSP, Brædstrup Lokalpoliti og Sydøstjyllands Politi, og
som angiveligt skulle være identificeret via videoovervågnin-
gen, herunder for om der er rejst sigtelser i sagerne?”
Svar:
1.
Som justitsminister gør det indtryk på mig at læse om den uro og ballade,
der har været i Brædstrup. Det er naturligvis uacceptabelt, at grupper af unge
mennesker dominerer hele eller dele af byområder med utryghedsskabende
adfærd og kriminalitet.
Jeg har noteret mig, at der i Brædstrup er iværksat en målrettet indsats for
at komme problemerne til livs. Der er bl.a. et særligt fokus på den specifikke
gruppe af unge, som politiet vurderer står bag en stor del af uroen i lokal-
området. Det lokale myndighedssamarbejde er i min optik afgørende for, at
der hurtigst muligt kan ske en genopretning af trygheden i lokalområdet, og
at vi i tide kan få vendt udviklingen for de unge mennesker, der begynder at
vende fællesskabet ryggen med utryghedsskabende adfærd og kriminalitet.
Foruden de lokale tiltag er det afgørende, at der fra Christiansborg er et ved-
varende fokus på at komme den utryghedsskabende adfærd og kriminalitet
til livs. Den forhenværende regering har de seneste år
sammen med flere
af Folketingets partier
iværksat en række initiativer, der skal sikre et tryg-
gere Danmark.
Senest har et flertal i Folketinget i juni 2022 vedtaget et lovforslag, der har
til formål at skabe større tryghed i nattelivet, på gader og S-togsstationer,
ligesom det vedtagne lovforslag rummer flere tiltag direkte målrettet utryg-
hedsskabende og kriminelle unge, der skal understøttes i at komme ud af
den kriminelle løbebane.
Med det vedtagne lovforslag er det bl.a. blevet tydeliggjort, at utrygheds-
skabende adfærd hos børn og unge kan føre til et forældrepålæg eller et
børne- og ungepålæg efter servicelovens regler. Derudover er der indført en
ny handlepligt til børne- og ungepålægget, så kommunen kan bestemme, at
Side 2/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministeren vil kommentere pressemeddelelsen på Horsens Kommunes hjemmeside "Uro og utryghed lukker selvbetjening midlertidigt på Brædstrup Bibliotek
barnet eller den unge i en begrænset periode ikke må opholde sig eller fær-
des frem og tilbage i et afgrænset område, f.eks. en bestemt plads, en S-
togsstation eller et storcenter, hvor barnet eller den unge f.eks. har udvist
utryghedsskabende adfærd. Det skal hjælpe barnet eller den unge med at
bryde med miljøer, der har en negativ indflydelse på barnets eller den unges
udvikling.
Selv om der er taget vigtige skridt i retning af at sikre et tryggere Danmark,
er det ikke ensbetydende med, at vi er i mål endnu. Som det fremgår af re-
geringsgrundlaget, vil regeringen sætte yderligere ind over for utrygheds-
skabende adfærd, så det bliver mere trygt for alle at færdes i det offentlige
rum, f.eks. i boligområder og på togstationer.
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Sydøstjyllands Politi.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at politikredsen i sommeren 2022
konstaterede, at en række unge bosiddende i Brædstrup var be-
gyndt at optræde negativt i bybilledet. Flere unge blev sat i for-
bindelse med hændelser i byen vedrørende bl.a. hærværk, tyveri,
personfarlige sager samt uro og uorden i øvrigt. Konkret kan
nævnes episoder med hærværk på en mobil toiletvogn, nedsav-
ning af skilt på en shelterplads og nedklipning af en lyskæde fra
en butiksfacade.
Det er Sydøstjyllands Politis vurdering, at syv personer i alderen
13-17 år er de toneangivende, og dem der primært står bag uroen
i Brædstrup. De syv personer optræder i politiets registre fra
2019 og frem til januar 2023, men dog primært med registrerin-
ger i 2022. De syv personer er gennem 2022 blevet behandlet i
SSP-samarbejdet med deltagelse af skole, kommune og lokal-
politi. Horsens Kommune og Sydøstjyllands Politi har således
løbende arbejdet på at skabe dialog med de unge og deres fami-
lier.
Biblioteket i Brædstrup er et af de steder i byen, hvor der er re-
gistreret uro. Sydøstjyllands Politi modtog den 7. februar 2022
eksempelvis en anmeldelse om hærværk begået på Brædstrup
Bibliotek, idet en sofa og to lænestole var blevet skåret op. I
sagen var en 14-årig dreng mistænkt for at have begået hærvær-
ket. Det blev vurderet, at der ikke var mulighed for at fortsætte
en efterforskning, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, idet gernings-
personen på gerningstidspunktet var under den kriminelle
Side 3/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministeren vil kommentere pressemeddelelsen på Horsens Kommunes hjemmeside "Uro og utryghed lukker selvbetjening midlertidigt på Brædstrup Bibliotek
lavalder. Det bemærkes, at gerningspersonen ikke er en af de
syv fokuspersoner.
Den 8. januar 2023 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse
om, at 10-15 unge var forsamlet på og omkring biblioteket. På
biblioteket blev der indenfor kørt med el-løbehjul, og inventar
blev ødelagt, ligesom der foran biblioteket blev kørt ræs på
scootere. Sagen er fortsat under efterforskning, og der er aktuelt
ikke foretaget sigtelser i sagen.
På baggrund af hændelserne på Brædstrup Bibliotek har lokal-
betjenten i Brædstrup løbende gennem 2022 været i dialog med
ledelsen på biblioteket.
Den 11. januar 2023 besluttede ledelsen på Brædstrup Bibliotek
at lukke for selvbetjeningen på biblioteket.
Den 12. januar 2023, ca. kl. 19.30, modtog Sydøstjyllands Politi
anmeldelse om, at en større gruppe unge skabte uro og uorden i
Brædstrup bymidte. Ifølge anmeldelsen blev der sprunget skral-
despande og postkasser i stykker med kanonslag samt affyret
fyrværkeri mod bl.a. biler. Ved ankomst til stedet traf politiet en
gruppe på 16 personer, hvoraf flere blev sat i forbindelse med
uroen, ligesom en mindre del af gruppen efterfølgende påbe-
gyndte en konfrontation mod politiet, der resulterede i, at poli-
tiet foretog anholdelser og anvendte magt. Flere blev efterføl-
gende sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og
ordensbekendtgørelsen. Flere af de syv fokuspersoner var invol-
veret i hændelsen.
På baggrund af uroen i byen, herunder navnlig lukningen af bib-
lioteket den 11. januar 2023 og konfrontationen med ”gruppen”
af unge den 12. januar 2023, iværksatte Sydøstjyllands Politi
den 13. januar 2023 en målrettet indsats, der foreløbig er gæl-
dende frem til den 19. februar 2023. Indsatsen følger tre spor:
1. Tæt og målrettet samarbejde med Horsens Kommune om-
kring syv udvalgte fokuspersoner, jf. ovenfor.
2. Øget politimæssig tilstedeværelse i Brædstrup by med dag-
lige tilsyn alle ugens dage i tidsrummet kl. 14.00-23.00. Til-
synene udføres særligt udvalgte steder i Brædstrup.
3. Lokale nærheds- og tryghedsbetjente skaber kontakt til og
dialog med de syv fokuspersoner vedrørende deres adfærd,
ligesom betjentene forsøger at skabe bro til de tiltag og for-
anstaltninger, der aftales med Horsens Kommune.
Siden politikredsen den 13. januar 2023 iværksatte den målret-
tede indsats og frem til den 24. januar 2023, er de syv
Side 4/5
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om ministeren vil kommentere pressemeddelelsen på Horsens Kommunes hjemmeside "Uro og utryghed lukker selvbetjening midlertidigt på Brædstrup Bibliotek
fokuspersoner ikke sat i forbindelse med nye hændelser i Bræd-
strup. Der er fortsat et tæt og målrettet samarbejde med Horsens
Kommune, og de planlagte patruljemæssige tilsyn gennemføres
dagligt. Endvidere har nærheds- og tryghedsbetjentene skabt en
god relation til de syv fokuspersoner, og der er skabt en god di-
alog mellem dem og politiet, således at der kan arbejdes på af-
taler for fremtiden, herunder vedrørende aktivering.”
Side 5/5