REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1149: MFU spm., om retsstillingen i forholdet mellem grundlovens beskyttelse af hhv. den formelle og materielle ytringsfrihed, og i hvilket omfang det er muligt at forhindre koranafbrændinger og ikke blot stafpålægge en sådan adfærd, herunder om en sådan forhindring af ytringer som koranafbrændinger kræver forudgående domsstolsafprøvning

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. august 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Karl Krohn Schaldemose

Sagsnr.: 2023-0030-9308

Dok.:

2940899

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1143 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1143 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-

serschmidt (DF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1149: MFU spm., om retsstillingen i forholdet mellem grundlovens beskyttelse af hhv. den formelle og materielle ytringsfrihed, og i hvilket omfang det er muligt at forhindre koranafbrændinger og ikke blot stafpålægge en sådan adfærd, herunder om en sådan forhindring af ytringer som koranafbrændinger kræver forudgående domsstolsafprøvning

Spørgsmål nr. 1143 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren bekræfte, at der allerede i dag kan ske forbud

imod afvikling af en demonstration på et ønsket tidspunkt og/el-

ler sted, såfremt det vurderes, at en sådan afvikling vil være til

fare for den offentlige orden?”

Svar:

Det følger af grundlovens § 79, at borgerne har ret til uden forudgående

tilladelse at samle sig ubevæbnede, at politiet har ret til at overvære offent-

lige forsamlinger, og at forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når

der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Efter grundlovens § 79, 3. pkt., kan en forsamling forbydes begrundet i en

fare for den offentlige fred. Udtrykket ”den offentlige fred” indebærer, at

den trussel, der gør et forbud aktuelt, skal rette sig mod mere grundlæggende

almene interesser, mens (fare for) mindre forstyrrelser af den offentlige or-

den ikke kan begrunde et forbud. Der er enighed i den statsretlige litteratur

om, at den fare, der skal afværges gennem et forbud, skal være af konkret

og nærliggende karakter, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven

med kommentarer (2015), side 532.

Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. no-

vember 2019, som ændret senest ved lov nr. 897 af 21. juni 2022, (herefter

politiloven) indeholder i §§ 7 og 8 bestemmelser om politiets opgaver mv. i

tilknytning til offentlige forsamlinger.

Det fremgår af politilovens § 7, stk. 3, at politiet (inden forsamlingen afhol-

des) kan give påbud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det

påtænkte, eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der

er begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden,

herunder betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners el-

ler den offentlige sikkerhed. Følgende fremgår om bestemmelsen af be-

mærkningerne til politiloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

5921 f.:

”Politiet kan give påbud, når der er ”begrundet frygt” for fare.

Politiets indgreb skal således bygge på en konkret vurdering,

hvori hensynet til forsamlingens mulighed for at ytre sig skal

indgå med betydelig vægt.

Side 2/4

Udtrykket ”betydelige forstyrrelser” indebærer, at bestemmelsen

ikke kan anvendes i anledning af de ordensforstyrrelser, der nor-

malt må accepteres fra forsamlinger. Betydelig forstyrrelse kan

f.eks. foreligge ved afspærring eller blokering af veje til gene for

trafikken, medmindre afspærringen eller blokeringen er en natur-

lig følge af, at der afholdes et møde på en offentlig plads, eller at

et demonstrationstog passerer gennem byen. Der stilles derimod

ikke skærpede krav til de farer for sikkerheden, der kan begrunde

et indgreb efter bestemmelsen. Fare for sikkerheden kan f.eks. op-

stå, fordi politiet på en given rute ikke vil være i stand til at fore-

bygge sammenstød med moddemonstranter, eller fordi den valgte

lokalitet i sig selv udgør en fare for forsamlingens deltagere.

Politiets forpligtelse er at gøre en indsats for at forebygge bl.a.

uroligheder, og bestemmelsen kan således ikke anvendes, alene

fordi en given rute ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra et

politimæssigt synspunkt, eller fordi det valgte tidspunkt for for-

samlingens afholdelse er ubelejligt for politiet.

Politiet kan efter bestemmelsen bl.a. anvise et andet mødested.

Det er en forudsætning, at forsamlingens ytringstilkendegivelse

ikke herved udelukkes. Dog kan der altid anvises et andet møde-

sted, hvis en forsamling afholdes eller påtænkes afholdt i strid

med rettigheder af privat karakter, f.eks. ejendomsretten til det

areal eller den lokalitet, der udgør forsamlingsstedet. Derimod

kan forsamlingen ikke flyttes til et andet sted, alene fordi den

valgte rute ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra et politimæs-

sigt synspunkt. Politiet kan heller ikke give påbud om afholdelse

af forsamlingen på et andet tidspunkt, fordi det valgte tidspunkt

er ubelejligt for politiet. Flytning af rute eller tidspunkt må være

begrundet i de i bestemmelsen angivne forhold.”

Efter politilovens § 7, stk. 4, kan politiet (inden forsamlingen afholdes) for-

byde forsamlinger under åben himmel, når der af dem kan befrygtes fare for

den offentlige fred. Bestemmelsen svarer til grundlovens § 79, 3. pkt., og

skal forstås i overensstemmelse hermed, jf. Folketingstidende 2003-04, til-

læg A, side 5922.

Efter ordlyden af grundlovens § 79 er det en betingelse for at kunne ned-

lægge forbud, at faren for den offentlige fred udgår fra forsamlingen, jf. ud-

trykket ”af dem” (kan befrygtes fare). Som det fremgår af bemærkningerne

til politiloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5922, er det

imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at fare for,

at udenforstående vil forårsage omfattende uroligheder, vil kunne begrunde

et forbud ud fra nødretsbetragtninger.

Side 3/4

Det følger endvidere af bemærkningerne til politiloven, jf. Folketingsti-

dende 2003-04, tillæg A, side 5896, at den offentlige fred er udtryk for et

snævrere område end den offentlig orden. Det er således en betingelse for

at nedlægge forbud efter politilovens § 7, stk. 4, at der er tale om fare for

krænkelser af almene interesser af betydelig værdi, det vil sige trusler mod

borgernes liv eller velfærd, omfattende tingsødelæggelser, angreb på offent-

lige bygninger og kontorer eller på samfundsvigtige institutioner, transport-

væsen, telefon-, telegraf, radio- eller edb-anlæg, energiforsyningsværker,

broer, havne, lufthavne mv. Endvidere fremgår følgende af bemærkningerne

samme sted om forbud mod forsamlinger under åben himmel:

”Politiet kan forbyde

forsamlinger under åben himmel. Det

følger modsætningsvis af bestemmelsen, at der ikke i grundlo-

vens § 79 er hjemmel til at forbyde en forsamling, som ikke

foregår under åben himmel. Et forbud forudsætter ikke, at de

nævnte krænkelser skal være fuldbyrdet eller forsøgt realise-

ret. Der skal alene være en konkret, nærliggende fare herfor.

Et forbud kan udstedes både før og under mødets eller demon-

strationens afvikling. Et forbud under afviklingen vil i praksis

være ensbetydende med, at forsamlingen opløses. Forbuddet

kan være et absolut forbud, men kan også være begrænset til,

at forsamlingen f.eks. skal mødes på en anden lokalitet end

forudsat, eller at en demonstration skal ændre rute for at undgå

sammenstød med moddemonstrationer.”

Det bemærkes, at politiets konkrete indgriben over for overtrædelser eller

forsøg på overtrædelser af bestemmelser i f.eks. straffeloven, som krimina-

liserer bestemte ytringer, ikke udgør censur eller en anden forudgående for-

holdsregel omfattet af forbuddet herimod i grundlovens § 77, 2. pkt., lige-

som et konkret forbud efter politiloven heller ikke er censur eller en forud-

gående forholdsregel.

Om ytringsfrihedsbeskyttelsen i grundlovens § 77 henvises i øvrigt til den

samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1145 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg.

Side 4/4