REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1149: MFU spm., om retsstillingen i forholdet mellem grundlovens beskyttelse af hhv. den formelle og materielle ytringsfrihed, og i hvilket omfang det er muligt at forhindre koranafbrændinger og ikke blot stafpålægge en sådan adfærd, herunder om en sådan forhindring af ytringer som koranafbrændinger kræver forudgående domsstolsafprøvning

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. august 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Karl Krohn Schaldemose

Sagsnr.: 2023-0030-9309

Dok.:

2940970

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1145 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1145 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-

serschmidt (DF).

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1149: MFU spm., om retsstillingen i forholdet mellem grundlovens beskyttelse af hhv. den formelle og materielle ytringsfrihed, og i hvilket omfang det er muligt at forhindre koranafbrændinger og ikke blot stafpålægge en sådan adfærd, herunder om en sådan forhindring af ytringer som koranafbrændinger kræver forudgående domsstolsafprøvning

Spørgsmål nr. 1145 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener

ministeren, at en manifestation i form af en bogafbræn-

ding er omfattet af grundlovens § 77 og EMRKs art. 10?”

Svar:

Ytringsfriheden er en af de vigtigste værdier i det danske samfund. Sådan

skal det efter regeringens opfattelse være i et åbent demokratisk samfund,

og der må aldrig være tvivl om, at ytringsfriheden skal have vide rammer i

Danmark.

Grundlovens § 77 har følgende ordlyd:

”§

77.

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offent-

liggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og

andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indfø-

res.”

I overensstemmelse med bestemmelsens formål må udtrykkene »på tryk, i

skrift og tale« forstås bredt, således at ikke kun ord, men også billeder, fi-

gurer, tegninger osv. er omfattet, ligesom enhver form for mekaniske og

tekniske gengivelser af de pågældende ytringer er omfattet af beskyttelsen i

grundlovens § 77, herunder også gennem de nye elektroniske medier. Der

er endvidere almindelig enighed om, at både selvstændige tanker hos den

person, der ytrer sig, og videregivelse af andres tanker og af faktuelle oplys-

ninger er beskyttet, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kom-

mentarer (2015), side 491 f.

Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden § 77

indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den for-

melle og den materielle ytringsfrihed.

Den

formelle ytringsfrihed

beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer

selve offentliggørelsen af ytringer. Den formelle ytringsfrihed er beskyttet i

medfør af grundlovens § 77, 2. pkt.

Den

materielle ytringsfrihed

er udtryk for, at der for ytringer af et vist ind-

hold eller en vis karakter ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form

af f.eks. straf. Det er den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur,

at grundlovens § 77 ikke beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. Poul

Side 2/4

Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, Dansk

Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 716 og 724, Max

Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 374,

og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 503 f.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 har

følgende ordlyd:

”Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter me-

ningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller

tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hen-

syn til grænser. Denne Artikel forhindrer ikke stater i at kræve,

at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i hen-

hold til bevilling.

Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter

og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser,

betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er fore-

skrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af

hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller of-

fentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for

at beskytte sundheden eller sædeligheden for at beskytte andres

gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse

af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet

og upartiskhed.”

Ved ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 forstås retten til at ytre sig i bred

forstand, dvs. uanset ytringens indhold (satire, faglige vurderinger, politiske

meningstilkendegivelser osv.) og form (tekst, tale, billeder osv.). Ytringsfri-

heden omfatter også meddelelse af oplysninger eller tanker gennem nonver-

bale handlinger og aktiviteter, herunder demonstrationer og protestaktioner,

events og happenings eller symbolske handlinger. Retten til ytringsfrihed

omfatter også ytringer om religion og religiøse personer.

Nogle handlinger vil mere eller mindre automatisk være udtryk for en ytring

på grund af handlingens symbolværdi, f.eks. afbrænding af flag eller øde-

læggelse af statuer af personer. Ytringsfrihedsbeskyttelsen omfatter ikke

alene indholdet af de udtrykte ideer og meninger, men også den form i hvil-

ken de formidles, jf. Domstolens dom af 24. februar 1997 i sagen De Haes

og Gijsels mod Belgien, pr. 48.

Retten til ytringsfrihed er ikke absolut. Der kan gøres indgreb i retten til

ytringsfrihed, hvis indgrebet opfylder betingelserne i EMRK artikel 10, stk.

Side 3/4

2, dvs. indgrebet skal være foreskrevet ved lov og nødvendigt (herunder eg-

net og proportionalt) i et demokratisk samfund til varetagelse af nærmere

bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder den nationale sikkerhed,

den offentlige tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse eller for at

beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.

Det bemærkes, at lovgivningen indeholder en række begrænsninger af

ytringsfriheden i form af bestemmelser om ansvar for ytringer. Ytringsfri-

hedskommissionens betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer

og vilkår i Danmark indeholder i bilag 1 en oversigt over indskrænkninger

i ytringsfriheden i Danmark, som var fastsat ved lov pr. 18. december 2019,

herunder bemyndigelser til at fastsætte indskrænkninger ved bekendtgø-

relse. Som det fremgår heraf, fandtes der i hvert fald 425 begrænsninger i

ytringsfriheden fordelt på 84 love på daværende tidspunkt. Bl.a. straffeloven

indeholder en række bestemmelser, som sætter grænser for ytringsfriheden,

bl.a. straffelovens § 266 b, der kriminaliserer udtalelser, hvorved en gruppe

af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af bl.a. race.

Side 4/4