Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2741349_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
24. august 2023
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Karl Krohn Schaldemose
Sagsnr.: 2023-0030-9309
Dok.:
2940970
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1145 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1145 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1146: MFU spm., om ministeren mener, at en manifestation i form af en bogskænding (iturivning m.v.) er omfattet af grundlovens § 77 og EMRKs art. 10
Spørgsmål nr. 1145 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener
ministeren, at en manifestation i form af en bogafbræn-
ding er omfattet af grundlovens § 77 og EMRKs art. 10?”
Svar:
1.
Ytringsfriheden er en af de vigtigste værdier i det danske samfund. Sådan
skal det efter regeringens opfattelse være i et åbent demokratisk samfund,
og der må aldrig være tvivl om, at ytringsfriheden skal have vide rammer i
Danmark.
2.
Grundlovens § 77 har følgende ordlyd:
Ӥ
77.
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offent-
liggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og
andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indfø-
res.”
I overensstemmelse med bestemmelsens formål må udtrykkene »på tryk, i
skrift og tale« forstås bredt, således at ikke kun ord, men også billeder, fi-
gurer, tegninger osv. er omfattet, ligesom enhver form for mekaniske og
tekniske gengivelser af de pågældende ytringer er omfattet af beskyttelsen i
grundlovens § 77, herunder også gennem de nye elektroniske medier. Der
er endvidere almindelig enighed om, at både selvstændige tanker hos den
person, der ytrer sig, og videregivelse af andres tanker og af faktuelle oplys-
ninger er beskyttet, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kom-
mentarer (2015), side 491 f.
Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden § 77
indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den for-
melle og den materielle ytringsfrihed.
Den
formelle ytringsfrihed
beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer
selve offentliggørelsen af ytringer. Den formelle ytringsfrihed er beskyttet i
medfør af grundlovens § 77, 2. pkt.
Den
materielle ytringsfrihed
er udtryk for, at der for ytringer af et vist ind-
hold eller en vis karakter ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form
af f.eks. straf. Det er den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur,
at grundlovens § 77 ikke beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. Poul
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1146: MFU spm., om ministeren mener, at en manifestation i form af en bogskænding (iturivning m.v.) er omfattet af grundlovens § 77 og EMRKs art. 10
Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 716 og 724, Max
Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 374,
og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 503 f.
3.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10 har
følgende ordlyd:
”Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter me-
ningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller
tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hen-
syn til grænser. Denne Artikel forhindrer ikke stater i at kræve,
at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i hen-
hold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter
og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser,
betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er fore-
skrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller of-
fentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for
at beskytte sundheden eller sædeligheden for at beskytte andres
gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse
af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet
og upartiskhed.”
Ved ytringsfrihed efter EMRK artikel 10 forstås retten til at ytre sig i bred
forstand, dvs. uanset ytringens indhold (satire, faglige vurderinger, politiske
meningstilkendegivelser osv.) og form (tekst, tale, billeder osv.). Ytringsfri-
heden omfatter også meddelelse af oplysninger eller tanker gennem nonver-
bale handlinger og aktiviteter, herunder demonstrationer og protestaktioner,
events og happenings eller symbolske handlinger. Retten til ytringsfrihed
omfatter også ytringer om religion og religiøse personer.
Nogle handlinger vil mere eller mindre automatisk være udtryk for en ytring
på grund af handlingens symbolværdi, f.eks. afbrænding af flag eller øde-
læggelse af statuer af personer. Ytringsfrihedsbeskyttelsen omfatter ikke
alene indholdet af de udtrykte ideer og meninger, men også den form i hvil-
ken de formidles, jf. Domstolens dom af 24. februar 1997 i sagen De Haes
og Gijsels mod Belgien, pr. 48.
Retten til ytringsfrihed er ikke absolut. Der kan gøres indgreb i retten til
ytringsfrihed, hvis indgrebet opfylder betingelserne i EMRK artikel 10, stk.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1146: MFU spm., om ministeren mener, at en manifestation i form af en bogskænding (iturivning m.v.) er omfattet af grundlovens § 77 og EMRKs art. 10
2, dvs. indgrebet skal være foreskrevet ved lov og nødvendigt (herunder eg-
net og proportionalt) i et demokratisk samfund til varetagelse af nærmere
bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder den nationale sikkerhed,
den offentlige tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse eller for at
beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder.
4.
Det bemærkes, at lovgivningen indeholder en række begrænsninger af
ytringsfriheden i form af bestemmelser om ansvar for ytringer. Ytringsfri-
hedskommissionens betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer
og vilkår i Danmark indeholder i bilag 1 en oversigt over indskrænkninger
i ytringsfriheden i Danmark, som var fastsat ved lov pr. 18. december 2019,
herunder bemyndigelser til at fastsætte indskrænkninger ved bekendtgø-
relse. Som det fremgår heraf, fandtes der i hvert fald 425 begrænsninger i
ytringsfriheden fordelt på 84 love på daværende tidspunkt. Bl.a. straffeloven
indeholder en række bestemmelser, som sætter grænser for ytringsfriheden,
bl.a. straffelovens § 266 b, der kriminaliserer udtalelser, hvorved en gruppe
af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af bl.a. race.
Side 4/4