Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2741337_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
24. august 2023
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Karl Krohn Schaldemose
Sagsnr.: 2023-0030-9308
Dok.:
2940899
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1143 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1143 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-
serschmidt (DF).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1143: MFU spm., om ministeren vil bekræfte, at der allerede i dag kan ske forbud imod afvikling af en demonstration på et ønsket tidspunkt og/eller sted, såfremt det vurderes, at en sådan afvikling vil være til fare for den offentlige orden
Spørgsmål nr. 1143 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren bekræfte, at der allerede i dag kan ske forbud
imod afvikling af en demonstration på et ønsket tidspunkt og/el-
ler sted, såfremt det vurderes, at en sådan afvikling vil være til
fare for den offentlige orden?”
Svar:
1.
Det følger af grundlovens § 79, at borgerne har ret til uden forudgående
tilladelse at samle sig ubevæbnede, at politiet har ret til at overvære offent-
lige forsamlinger, og at forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når
der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Efter grundlovens § 79, 3. pkt., kan en forsamling forbydes begrundet i en
fare for den offentlige fred. Udtrykket ”den offentlige fred” indebærer, at
den trussel, der gør et forbud aktuelt, skal rette sig mod mere grundlæggende
almene interesser, mens (fare for) mindre forstyrrelser af den offentlige or-
den ikke kan begrunde et forbud. Der er enighed i den statsretlige litteratur
om, at den fare, der skal afværges gennem et forbud, skal være af konkret
og nærliggende karakter, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven
med kommentarer (2015), side 532.
2.
Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. no-
vember 2019, som ændret senest ved lov nr. 897 af 21. juni 2022, (herefter
politiloven) indeholder i §§ 7 og 8 bestemmelser om politiets opgaver mv. i
tilknytning til offentlige forsamlinger.
Det fremgår af politilovens § 7, stk. 3, at politiet (inden forsamlingen afhol-
des) kan give påbud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det
påtænkte, eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der
er begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden,
herunder betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners el-
ler den offentlige sikkerhed. Følgende fremgår om bestemmelsen af be-
mærkningerne til politiloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
5921 f.:
”Politiet kan give påbud, når der er ”begrundet frygt” for fare.
Politiets indgreb skal således bygge på en konkret vurdering,
hvori hensynet til forsamlingens mulighed for at ytre sig skal
indgå med betydelig vægt.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1143: MFU spm., om ministeren vil bekræfte, at der allerede i dag kan ske forbud imod afvikling af en demonstration på et ønsket tidspunkt og/eller sted, såfremt det vurderes, at en sådan afvikling vil være til fare for den offentlige orden
Udtrykket ”betydelige forstyrrelser” indebærer, at bestemmelsen
ikke kan anvendes i anledning af de ordensforstyrrelser, der nor-
malt må accepteres fra forsamlinger. Betydelig forstyrrelse kan
f.eks. foreligge ved afspærring eller blokering af veje til gene for
trafikken, medmindre afspærringen eller blokeringen er en natur-
lig følge af, at der afholdes et møde på en offentlig plads, eller at
et demonstrationstog passerer gennem byen. Der stilles derimod
ikke skærpede krav til de farer for sikkerheden, der kan begrunde
et indgreb efter bestemmelsen. Fare for sikkerheden kan f.eks. op-
stå, fordi politiet på en given rute ikke vil være i stand til at fore-
bygge sammenstød med moddemonstranter, eller fordi den valgte
lokalitet i sig selv udgør en fare for forsamlingens deltagere.
Politiets forpligtelse er at gøre en indsats for at forebygge bl.a.
uroligheder, og bestemmelsen kan således ikke anvendes, alene
fordi en given rute ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra et
politimæssigt synspunkt, eller fordi det valgte tidspunkt for for-
samlingens afholdelse er ubelejligt for politiet.
Politiet kan efter bestemmelsen bl.a. anvise et andet mødested.
Det er en forudsætning, at forsamlingens ytringstilkendegivelse
ikke herved udelukkes. Dog kan der altid anvises et andet møde-
sted, hvis en forsamling afholdes eller påtænkes afholdt i strid
med rettigheder af privat karakter, f.eks. ejendomsretten til det
areal eller den lokalitet, der udgør forsamlingsstedet. Derimod
kan forsamlingen ikke flyttes til et andet sted, alene fordi den
valgte rute ikke er den mest hensigtsmæssige ud fra et politimæs-
sigt synspunkt. Politiet kan heller ikke give påbud om afholdelse
af forsamlingen på et andet tidspunkt, fordi det valgte tidspunkt
er ubelejligt for politiet. Flytning af rute eller tidspunkt må være
begrundet i de i bestemmelsen angivne forhold.”
Efter politilovens § 7, stk. 4, kan politiet (inden forsamlingen afholdes) for-
byde forsamlinger under åben himmel, når der af dem kan befrygtes fare for
den offentlige fred. Bestemmelsen svarer til grundlovens § 79, 3. pkt., og
skal forstås i overensstemmelse hermed, jf. Folketingstidende 2003-04, til-
læg A, side 5922.
Efter ordlyden af grundlovens § 79 er det en betingelse for at kunne ned-
lægge forbud, at faren for den offentlige fred udgår fra forsamlingen, jf. ud-
trykket ”af dem” (kan befrygtes fare). Som det fremgår af bemærkningerne
til politiloven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5922, er det
imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at fare for,
at udenforstående vil forårsage omfattende uroligheder, vil kunne begrunde
et forbud ud fra nødretsbetragtninger.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1143: MFU spm., om ministeren vil bekræfte, at der allerede i dag kan ske forbud imod afvikling af en demonstration på et ønsket tidspunkt og/eller sted, såfremt det vurderes, at en sådan afvikling vil være til fare for den offentlige orden
Det følger endvidere af bemærkningerne til politiloven, jf. Folketingsti-
dende 2003-04, tillæg A, side 5896, at den offentlige fred er udtryk for et
snævrere område end den offentlig orden. Det er således en betingelse for
at nedlægge forbud efter politilovens § 7, stk. 4, at der er tale om fare for
krænkelser af almene interesser af betydelig værdi, det vil sige trusler mod
borgernes liv eller velfærd, omfattende tingsødelæggelser, angreb på offent-
lige bygninger og kontorer eller på samfundsvigtige institutioner, transport-
væsen, telefon-, telegraf, radio- eller edb-anlæg, energiforsyningsværker,
broer, havne, lufthavne mv. Endvidere fremgår følgende af bemærkningerne
samme sted om forbud mod forsamlinger under åben himmel:
”Politiet kan forbyde
forsamlinger under åben himmel. Det
følger modsætningsvis af bestemmelsen, at der ikke i grundlo-
vens § 79 er hjemmel til at forbyde en forsamling, som ikke
foregår under åben himmel. Et forbud forudsætter ikke, at de
nævnte krænkelser skal være fuldbyrdet eller forsøgt realise-
ret. Der skal alene være en konkret, nærliggende fare herfor.
Et forbud kan udstedes både før og under mødets eller demon-
strationens afvikling. Et forbud under afviklingen vil i praksis
være ensbetydende med, at forsamlingen opløses. Forbuddet
kan være et absolut forbud, men kan også være begrænset til,
at forsamlingen f.eks. skal mødes på en anden lokalitet end
forudsat, eller at en demonstration skal ændre rute for at undgå
sammenstød med moddemonstrationer.”
3.
Det bemærkes, at politiets konkrete indgriben over for overtrædelser eller
forsøg på overtrædelser af bestemmelser i f.eks. straffeloven, som krimina-
liserer bestemte ytringer, ikke udgør censur eller en anden forudgående for-
holdsregel omfattet af forbuddet herimod i grundlovens § 77, 2. pkt., lige-
som et konkret forbud efter politiloven heller ikke er censur eller en forud-
gående forholdsregel.
Om ytringsfrihedsbeskyttelsen i grundlovens § 77 henvises i øvrigt til den
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1145 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg.
Side 4/4