Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2660341_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. februar 2023
Strafferetskontoret
Julie Heidi Sørensen
2023-0030-8200
2700680
Besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm., om ministerens kommentar til artiklen "Rigsadvokat forsvarer kurs om udvisning: Vi følger Folketingets vilje
Spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Rigsadvokat forsvarer
kurs om udvisning: Vi følger Folketingets vilje”, bragt på ber-
lingske.dk den 12. januar 2023, herunder sætningen: "I hvilket
omfang domstolene følger anklagernes påstand om udvisning
ved rigsadvokaten ikke. Det er ikke muligt at få tallet frem fra
anklagemyndighedens sagssystemer, oplyser Jan Rechendorff”,
og vil ministeren på den baggrund tage initiativ til at sikre, at
anklagemyndighedens sagssystemer fremover kan vise omfan-
get?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Når
Rigsadvokaten trækker statistiske oplysninger, vil det nor-
malt ske fra enten Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregi-
steret) eller fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS).
Det registreres imidlertid hverken i Kriminalregisteret eller i
POLSAS, hvilke påstande anklageren nedlægger under sagen,
og systemerne giver heller ikke systemteknisk mulighed for at
foretage en sådan registrering på en måde, der vil gøre det mu-
ligt at trække valide oplysninger herom. Rigsadvokaten vil der-
for heller ikke fremadrettet være i stand til at trække de pågæl-
dende oplysninger.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der aktuelt ikke er særskilte
felter i
politiets sagsstyringssystem (POLSAS) dedikeret til at under-
støtte registrering af de påstande, som anklagemyndigheden
nedlægger i retten, herunder f.eks. om udvisning.
Hvis POLSAS skal udvikles til at kunne understøtte registrering
af de påstande, som anklagemyndigheden nedlægger i retten,
skal der indledningsvis gennemføres en analyse i et samarbejde
mellem Rigsadvokaten og Rigspolitiet.”
Udvikling af politiets sagssystem, så det fremover kan understøtte registre-
ring af anklagemyndighedens påstande i konkrete straffesager, vil kræve
ressourcemæssige overvejelser og prioriteringer. Justitsministeriet har ikke
planer om at igangsætte et sådant arbejde på nuværende tidspunkt.
Side 2/2