REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om, hvor mange drab der har været de seneste 10 år i minoritetsmiljøer, hvor både gerningsmand og offer har haft en minoritetsbaggrund

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. september 2023

Strafferetskontoret

Mie Hedengran Helander

2023-0030-9272

2937116

Besvarelse af spørgsmål nr. 1124 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1124 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Tue Vemmelund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om, hvor mange drab der har været de seneste 10 år i minoritetsmiljøer, hvor både gerningsmand og offer har haft en minoritetsbaggrund

Spørgsmål nr. 1124 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange drab der har været de

seneste 10 år i minoritetsmiljøer, hvor både gerningsmand og

offer har haft en minoritetsbaggrund? Vil ministeren i samme

ombæring belyse, hvorfor der ikke har været tale om et æresdrab

i den artikel

omtalte sag, jf. ”Forhenværende anklagere med iøj-

nefaldende opråb: Æresdrab kan være gået under radaren i Dan-

mark”, berlingske.dk den 31. juli 2023?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-

let af drab i minoritetsmiljøer, hvor både gerningsmand og offer

har haft en minoritetsbaggrund.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser, der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter, herunder om en gerningsmand eller et offer tilhører en

minoritet.

Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at

tilvejebringe de ønskede oplysninger. Det bemærkes i den for-

bindelse, at selv ved en omfattende manuel gennemgang af

samtlige drabssager gennem de seneste ti år vil de ønskede op-

lysninger ikke nødvendigvis blive tilvejebragt, da oplysninger

om minoritetsbaggrund som udgangspunkt ikke registreres i sa-

gerne.

Rigsadvokaten antager, at de to sager, der er nævnt i den arti-

kel, der henvises til i det stillede spørgsmål, er sagen, der er af-

gjort ved Højesterets dom af 28. februar 2007 (gengivet i

U2007.1340H) og sagen, der er afgjort af Vestre Landsret ved

dom af 2. november 2022 (gengivet i U2023.734V).

Af Vestre Landsrets dom af 2. november 2022 fremgår det bl.a.,

at et flertal i landsretten

–

modsat byretten

–

lagde til grund, at

Side 2/3

drabet, der var begået af forurettedes ægtefælle og søn i for-

ening, var særligt planlagt og havde baggrund i forurettedes tro.

Tilsvarende blev det lagt til grund for Højesterets fastsættelse af

straffen i dommen af 28. februar 2007, at forurettedes far havde

beordret drabet på hende og hendes mand, og at han efterføl-

gende havde udfoldet vedholdende forsøg på at opspore og

dræbe manden. Retten lagde endvidere til grund, at forbrydel-

serne var begået af flere i forening efter forudgående nøje plan-

lægning, hvor hver enkelt af de i alt ni tiltalte, der hovedsageligt

tilhørte forurettedes familie, havde haft en opgave, der på for-

hånd var defineret.

Det er på den baggrund Rigsadvokatens opfattelse, at det i begge

sager, der er omtalt i artiklen, er lagt til grund, at der var tale om

æresdrab. Det bemærkes for god ordens skyld, at betegnelsen

”æresdrab” ikke omtales i straffeloven, og at betegnelsen derfor

næppe kan tænkes anvendt i begrundelsen for domfældelse og

strafudmåling i en konkret straffesag. Som anført ovenfor blev

det i landsretsdommen fra 2022 lagt til grund, at drabet havde

baggrund i forurettedes tro, jf. straffelovens § 81, nr. 6, hvorefter

det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningen helt eller delvis har bag-

grund i andres etniske oprindelse, tro mv., men betegnelsen

”æresdrab” fremgår

ikke af dommen, og det samme gælder

dommen fra 2007.”

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Justitsministeriets Forskningskontor aktu-

elt er i gang med en undersøgelse af typer af drab i Danmark begået i peri-

oden 2017-2021. I undersøgelsen indgår en lang række oplysninger om dra-

bene, herunder så vidt muligt oplysninger om relationen mellem offer og

gerningsperson, offerets og gerningspersonens herkomst samt motivet for

drabet. Undersøgelsen forventes færdig ultimo 2023.

Side 3/3