REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1112: Spm. om hvorfor Danmark ikke har inkorporeret de europæiske fængselsregler, og hvordan Danmark konkret adskiller sig fra dem

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

20. september 2023

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Anne Louise Bengt Je-

spersen

Sagsnr.: 2023-0030-9249

Dok.:

2929870

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 1089 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1089 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Mie Vinkel Sørensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1112: Spm. om hvorfor Danmark ikke har inkorporeret de europæiske fængselsregler, og hvordan Danmark konkret adskiller sig fra dem

Spørgsmål nr. 1089 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere på henvendelsen og afklare, om de

europæiske fængselsregler gælder for disciplinærsager eller ej?

Der henvises til bilag 217 (2022-23 (2. samling)) i Retsudval-

get.”

Svar:

De Europæiske Fængselsregler, der blev vedtaget i regi af Europarådet i

2006, består af anbefalinger vedrørende en lang række forhold i fængsler,

f.eks. besøgsregler, disciplinærstraffe og fængselsforhold. De Europæiske

Fængselsregler er

soft law

og dermed ikke retligt bindende for Danmark,

men vil eksempelvis kunne gøres bindende for medarbejderne i kriminal-

forsorgen, hvis de indarbejdes i gældende danske regler.

Efter min opfattelse bør man fra dansk side generelt bestræbe sig på at følge

internationale retningslinjer for behandling af indsatte, herunder De Euro-

pæiske Fængselsregler, og kriminalforsorgen har oplyst, at man lægger stor

vægt på i videst muligt omfang at efterleve disse, herunder ved udarbejdelse

af administrative forskrifter mv. gældende for kriminalforsorgen. Der kan

imidlertid være konkrete forhold, der gør, at internationale retningslinjer

ikke kan følges på alle punkter, eller hvor fortolkningen heraf kan give an-

ledning til tvivl. I forbindelse med en revision af De Europæiske Fængsels-

regler i regi af Europarådet i 2020 tog Danmark forbehold for regel nr. 53A,

nr. 60.6.a, nr. 60.6.d og nr. 60.6.e. Begrundelsen for disse forbehold var

bl.a., at en efterlevelse af reglerne ville kræve væsentlige ressourcer, som

kriminalforsorgen ikke har til rådighed. Det kan desuden oplyses, at der på

nuværende tidspunkt ikke er foretaget en vurdering af, om de danske regler

for behandling af indsatte lever op til den reviderede version af De Europæ-

iske Fængselsregler.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i admini-

strative forskrifter er fastsat en række procesgarantier i forbin-

delse med behandlingen af sager vedrørende disciplinærstraf.

Det fremgår således af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om udståelse

af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og behandling af disci-

plinærsager (disciplinærstrafbekendtgørelsen), at den indsatte i

en disciplinærsag skal gøres bekendt med, hvad der er

Side 2/3

indberettet, og i hovedtræk orienteres om, hvad der måtte være

fremkommet under eventuelle afhøringer.

Afgørelser i disciplinærsager træffes, mens den indsatte er til

stede, jf. disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, stk. 2, medmin-

dre den indsatte ikke ønsker dette.

I medfør af disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, stk. 4, nr. 1-5,

skal den indsatte ved disciplinærforhørets begyndelse orienteres

om sine rettigheder i forbindelse med sagens behandling, herun-

der om retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at

lade sig bistå af andre, retten til aktindsigt i de dokumenter, der

ligger til grund for forhøret, og retten til at udtale sig, før der

træffes afgørelse.

Afhøringer overværes af en af kriminalforsorgsområdets an-

satte, jf. disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, stk. 3. Den, der

har indberettet det disciplinære forhold, og andre, der har været

involveret i forholdet, må ikke overvære forhøret. Den ansattes

funktion er, at den pågældende i tilfælde af efterfølgende uover-

ensstemmelse om afviklingen af forhøret vil kunne medvirke til

en afklaring af uoverensstemmelsen.”

Side 3/3