Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Transportministeren
Retsudvalget
Folketinget
6. november 2023
2023-3591
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 3. august 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (REU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra medlem af udvalget Betina Kastbjerg
(DD).
Spørgsmål nr. 1103:
Vil ministeren redegøre for antallet af ubetalte p-afgifter udskrevet
til udenlandske køretøjer under 3.500 kg i Danmark, herunder
hvor meget de ubetalte p-afgifter beløber sig i samlet i perioden
2019 til 2023 i kroner? Endvidere bedes ministeren redegøre for,
hvor mange ubetalte p-afgifter i Danmark for udenlandske køretø-
jer under 3.500 kg der henholdsvis er eftersendt til bilister i udlan-
det eller er overdraget til udenlandske myndigheder for at overtage
inddrivelsen af p-afgiften, og hvor meget hver af disse beløber sig i.
Svar:
Indledningsvist skal det oplyse, at den fremsendte besvarelse dæk-
ker over de parkeringsafgifter, som Færdselsstyrelsen udsteder på
de statslige motorvejsrastepladser. Den resterede del af opgørel-
serne for så vidt angår parkeringsbøder udstedt af politiet udestår
fortsat, og vil blive eftersendt til udvalget, så snart oplysningerne
foreligger.
For så vidt angår de parkeringsafgifter udstedt af Færdselsstyrel-
sen på de danske motorvejsrastepladser, kan jeg oplyse følgende.
Færdselsstyrelsen har oplyst, at der i perioden 1. januar 2019 til 31.
oktober 2023, hvor Færdselsstyrelsen har varetaget opgaven med
at kontrollere parkering på de danske motorvejsrastepladser, er
udstedt i alt 3.479 afgifter til udenlandske køretøjer under 3.500
kr.
Af disse afgifter er der per 31. oktober 2023 2.705 ubetalte afgifter,
som beløber sig samlet til 1.379.550 kr.