REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1100: Spm. om redegørelse for, hvordan udgifterne til de 450 tryghedsskabende kameraer fordeler sig i forhold til de 53 byer, og for den pågældende effekt af kameraerne i forhold til efterforskning af særligt våben, narko, tyveri, vold og gadeuorden

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. august 2023

Politikontoret

Poul Stampe Berggreen

2023-0030-9258

2933316

Besvarelse af spørgsmål nr. 1100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1100 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1100: Spm. om redegørelse for, hvordan udgifterne til de 450 tryghedsskabende kameraer fordeler sig i forhold til de 53 byer, og for den pågældende effekt af kameraerne i forhold til efterforskning af særligt våben, narko, tyveri, vold og gadeuorden

Spørgsmål nr. 1100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan udgifterne til de 450 tryg-

hedsskabende kameraer fordeler sig i forhold til de 53 byer, og

for den pågældende effekt af kameraerne i forhold til efterforsk-

ning af særligt våben, narko, tyveri, vold og gadeuorden, efter

politiet har kunnet gøre brug af de tryghedsskabende kameraer?

Endvidere bedes ministeren redegøre for muligheden for at op-

sætte tryghedsskabende kameraer i endnu flere danske byer. Der

henvises til artiklen ”I 53 byer har politiet fået nye overvåg-

ningskameraer.

Deres placering rejser debat” bragt i Politiken

den 19. juli 2023.

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen udarbejdet en opgø-

relse over fordelingen af tryghedsskabende kameraer på byni-

veau, som fremgår af tabel 1 nedenfor. Opgørelsen er opgjort

som udgiften i det år, hvor aktiviteten har fundet sted, dvs. ud-

giftsbaseret. Opgørelsen tager udgangspunkt i de realiserede ud-

gifter i perioden 2019-2022, opgjort i 2023-priser. På baggrund

af de realiserede udgifter er der beregnet et gennemsnit per ka-

mera.

Det har inden for fristen for besvarelsen af spørgsmålet ikke væ-

ret muligt at opgøre de eksakte realiserede udgifter for kameraer

opsat på lokationer i 2018, hvorfor udgifter til disse har taget

udgangspunkt i ovenstående gennemsnit.

Der er indregnet udgifter, der medgår til, at kameraerne er funk-

tionsdygtige, herunder udgifter til etablering af netværksadgang

og relevant hardware mv.

Der er ikke indregnet generelle udgifter til den organisation i

Rigspolitiet, der har drevet projektet, og de årlige driftsudgifter

til kameraerne.

Samlet set er der opgjort udgifter for 43,9 mio. kr. (2023-priser)

til opsætning af 450 kameraer i perioden 2018-2022.

Rigspolitiet kan herefter oplyse, at formålet med at opsætte de

tryghedsskabende kameraer er at forebygge kriminalitet og un-

derstøtte efterforskninger i form af teknisk bevisdata. Kamera-

erne er placeret mange steder i landet på særligt udvalgte steder.

Placeringen af kameraerne besluttes af politikredsene, som på

Side 2/5

baggrund af en politifaglig vurdering udvælger de steder, hvor

der er størst politimæssigt behov for at etablere tv-overvågning.

Kredsene kan i den forbindelse inddrage en række faktorer som

eksempelvis kriminalitetstyper, den oplevede tryghed i befolk-

ningen og input fra de kommunale repræsentanter.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at det ikke er muligt ved et

elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

at opgøre, hvorvidt videomateriale fra tryghedsskabende kame-

raer er indgået i politiets efterforskning. Dette skyldes, at det i

POLSAS alene registreres, at politiet har sikret et bevis til sagen,

men ikke hvorvidt beviset er en videoovervågning fra et tryg-

hedsskabende kamera eller et andet kamera. En opgørelse vil

derfor kræve en manuel gennemgang af et meget stort antal

straffesager i politikredsene, hvilket Rigspolitiet ikke har fundet

anledning til at iværksætte.

Rigspolitiet har imidlertid til brug for besvarelsen indhentet en

udtalelse fra Københavns Vestegns Politi om effekten.

Københavns Vestegns Politi har bl.a. oplyst, at de opsatte tryg-

hedsskabende kameraer i politikredsen betragtes som et efter-

forskningsværktøj, der har en stor tryghedsskabende og efter-

forskningsmæssig værdi. Videomateriale fra tryghedsskabende

kameraer er eksempelvis anvendt i en sag om grov vold, en mål-

rettet indsats mod åbenlyst og utryghedsskabende salg af eufo-

riserende stoffer samt i en sag om tricktyveri af en ældre person.

I disse konkrete straffesager har videomaterialet haft en afgø-

rende betydning for sagernes opklaring.

Tabel 1

–

Fordeling af tryghedsskabende kameraer på byniveau

Antal kame-

Totale udgif-

raer

ter (mio. kr.)

Albertslund

1,0

Avedøre

1,0

Ballerup

1,7

Birkerød

0,8

Bording

0,2

Esbjerg

1,2

Fredericia

0,4

Frederikshavn

0,8

Frederikssund

0,8

Grenå

0,3

Haderslev

0,7

Haslev

0,7

Helsingør

0,7

Herlev

0,9

Herning

0,4

Side 3/5

Hillerød

Hjørring

Hobro

Holbæk

Holstebro

Holte

Horsens

Hundige

Høje Gladsaxe

Ikast

Ishøj

Kalundborg

Kolding

København

Køge

Lyngby

Nakskov

Nykøbing F

Næstved

Odder

Odense

Randers

Ringsted

Roskilde

Rønne

Silkeborg

Skive

Slagelse

Svendborg

Sønderborg

Taastrup

Vejle

Viborg

Viby J

Vordingborg

Aabenraa

Aarhus

Ålborg

Total

Antal

raer

450

kame-

Totale udgif-

ter (mio. kr.)

0,5

0,8

0,6

1,1

0,4

0,6

0,9

0,1

0,9

0,5

0,7

6,3

0,3

1,0

0,9

0,6

0,3

1,9

0,7

0,2

0,5

0,6

0,5

0,4

0,8

0,5

1,3

0,5

0,8

0,4

0,3

0,6

0,8

2,2

1,9

43,9*

*Forskellen i totalen skyldes afrundinger.”

Danskernes tryghed er en kerneprioritet for mig som justitsminister. Der-

for har jeg med tilfredshed noteret mig, at de tryghedsskabende kameraer

ifølge politiet har haft betydning i konkrete sager. Jeg er derfor åben for at

Side 4/5

drøfte, om der bør opsættes flere kameraer, f.eks. hvis politiet vurderer, at

der er et behov herfor.

Side 5/5