Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2022
Opsamling på tematilsyn om
udvisning
Rigsadvokaten har i foråret 2022 iværksat otte nye initiativer på
udvisningsområdet i anklagemyndigheden. Initiativerne skal sikre et
kvalitetsløft i behandling af sager om udvisning, herunder at der i en straffesag
altid bliver nedlagt påstand om udvisning, når det er relevant. Herved får
domstolene mulighed for at prøve spørgsmålet om udvisning fuldt ud i alle
sager, hvor der er grundlag for det.
Statsadvokaterne er anklagemyndighedens faglige fyrtårne og spiller også en
afgørende rolle på udvisningsområdet. For at sikre at sager om udvisning
behandles på et højt fagligt niveau, er der i 2. og 3. kvartal 2022 gennemført
et særligt tilsyn med Statsadvokaternes behandling af ankesager.
Tilsynet har haft fokus på at sikre, at Statsadvokaternes behandling af
ankesager på udvisningsområdet koordineres og ensartes i fornødent omfang.
Formålet har endvidere været at sikre, at den viden og erfaring, der kan
udledes af landsretternes praksis i udvisningssager, videreformidles og
integreres i anklagemyndighedens sagsbehandling både i politikredsene og
hos Statsadvokaterne.
Rigsadvokaten
December 2022