REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1093: Spm. om anklagere har fået besked af ledelsen i anklagemyndigheden på, at »lægge det blødt op i retten«, når der blev nedlagt påstand om udvisning af kriminelle udlændinge, og vil ministeren bekræfte, at udtrykket »lægge noget blødt op« betyder, at anklagemyndigheden signalerer til retten, at påstanden er mere formel end reel, til justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. august 2023

Strafferetskontoret

Cecilie Brandt Opstrup

2023-0030-9253

2930419

Besvarelse af spørgsmål nr. 1093 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1093 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1093: Spm. om anklagere har fået besked af ledelsen i anklagemyndigheden på, at »lægge det blødt op i retten«, når der blev nedlagt påstand om udvisning af kriminelle udlændinge, og vil ministeren bekræfte, at udtrykket »lægge noget blødt op« betyder, at anklagemyndigheden signalerer til retten, at påstanden er mere formel end reel, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1093 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, om anklagere har fået besked af

ledelsen i anklagemyndigheden på, at »lægge det blødt op i ret-

ten«, når der blev nedlagt påstand om udvisning af kriminelle

udlændinge, og vil ministeren bekræfte, at udtrykket »lægge no-

get blødt op« betyder, at anklagemyndigheden signalerer til ret-

ten, at påstanden er mere formel end reel? Vil ministeren i be-

kræftende fald tilkendegive, om ministeren er enig med Dansk

Folkeparti i, at udvisningspåstande over for kriminelle udlæn-

dinge i retten, altid skal lægges hårdt op af anklagemyndighe-

den? Der henvises til artiklen »Han førte en historisk æresdrabs-

sag. Nu giver tidligere anklager Philip Møller et billede af de

interne problemer, han mødte i politiet«, bragt på berlingske.dk

den 30. juli 2023.

Direkte henvisning:

https://www.berlingske.dk/danmark/han-foerte-en-historisk-ae-

resdrabssag-nu-giver-tidli-gere-anklager-philip”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan hen-

holde mig:

”I

straffesager, hvor der rejses tiltale for strafbare forhold mod

udlændinge, foretager anklagemyndigheden en konkret ankla-

gerfaglig og objektiv vurdering af, om der er grundlag for at

nedlægge påstand om udvisning.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at det strafbare forhold kan

begrunde udvisning efter reglerne i udlændingeloven, og at

Danmarks internationale forpligtelser ikke med sikkerhed er til

hinder for udvisning, skal der nedlægges påstand om udvisning.

Er der efter den konkrete anklagerfaglige vurdering tvivl om,

hvorvidt udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser, skal der

–

for at give domsto-

lene mulighed for at tage stilling til spørgsmålet

–

nedlægges

påstand om udvisning. Det skyldes, at afgørelsen af, om der skal

ske udvisning, i betydeligt omfang beror på et skøn, hvor for-

skellige hensyn skal afvejes over for hinanden.

Anklagemyndigheden vil således fremlægge både de forhold,

der taler for og imod udvisning, i retten, så domstolene har mu-

lighed for at tage stilling til spørgsmålet om udvisning på et op-

lyst grundlag.

Side 2/3

Det forekommer i øvrigt også, at der er forskellige opfattelser i

byretten, landsretten og Højesteret om udvisningsspørgsmålet i

en konkret sag, hvilket er med til at understrege, at det ikke er

sort og hvidt eller matematik at forudsige udfaldet af en sag om

udvisning.

Er det ved den konkrete anklagerfaglige vurdering af sagen om-

vendt åbenbart, at der ikke er grundlag for en påstand om udvis-

ning, skal der selvsagt ikke nedlægges en sådan påstand. Det

følger af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om udvisning ved

dom, at anklagemyndigheden alene skal undlade at nedlægge

påstand om udvisning, hvis det samlet set vurderes, at en udvis-

ning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-

nale forpligtelser. I tilfælde, hvor de materielle betingelser for

udvisning er til stede, men hvor det med sikkerhed vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtigelser at udvise, skal

der i stedet nedlægges påstand om tildeling af en advarsel, som

kan have betydning, hvis spørgsmålet om udvisning igen bliver

aktuelt.”

Side 3/3