Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Redegørelse nr.
R 4
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Redegørelse afgivet af justitsministeren (Peter Hummelgaard) den 8. februar 2023
Redegørelse
om
status over dansk politis situation i forhold til Europol
(Skriftlig redegørelse)
1. Indledning
Folketinget vedtog den 27. april 2017 lov nr. 411 om Den
Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbej-
de (Europol). Den daværende regering indgik på den bag-
grund den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt
og strategisk samarbejde (Europol-aftalen).
Europol-aftalen trådte i kraft den 30. april 2017 og har til
formål at oprette samarbejdsrelationer mellem Danmark og
Europol for at støtte og styrke samarbejdet mellem de øv-
rige EU-medlemslande og Danmarks kompetente nationale
myndigheder og deres fælles indsats for at forebygge og
bekæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet, der berører to
eller flere EU-medlemslande, terrorisme og andre former for
kriminalitet, der berører en fælles interesse, som er omfattet
af EU-samarbejdet.
Europol-aftalen svarer ikke til et medlemskab af Europol,
men Rigspolitiet vurderede i forbindelse med Europol-afta-
lens indgåelse, at aftalen på en række væsentlige punkter
er operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at aftalen
på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang til
Europols databaser.
Det fremgår af den politiske aftale af 12. december 2016
mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Allian-
ce og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokrati-
et, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre samt Socialistisk Folkeparti om Danmarks tilknyt-
ning til Europol efter den 1. maj 2017, at aftalepartierne
vil følge udviklingen nøje og årligt gøre status over dansk
politis situation i forhold til Europol med en årlig rapport ef-
terfulgt af et møde i aftalekredsen samt en redegørelsesdebat
i Folketinget.
Justitsministeriet har siden årligt afgivet en redegørelse om
status over dansk politis situation i forhold til Europol til
Folketinget.
Den seneste redegørelse blev afgivet den 9. november
2021. Det fremgår heraf, at det fortsat er Rigspolitiets vur-
dering, at samarbejdet med Europol har en operationel stor
nytteværdi for dansk politi, og at samarbejdet med Europol
fungerer godt inden for den ramme, som Europol-aftalen
giver. Samtidig er det fortsat Rigspolitiets vurdering, at Dan-
marks udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser
for dansk politi.
Siden seneste redegørelse har Europa-Parlamentet og Rådet
vedtaget en forordning om ændring af Europol-forordnin-
gen
1
. Den ændrede forordning, som trådte i kraft den 28.
juni 2022, har til formål at styrke Europols mandat til bedre
at støtte Europols medlemslande i bekæmpelsen af alvorlig
og organiseret kriminalitet og terrorisme og at tackle nye
sikkerhedstrusler.
Den foreliggende redegørelse indeholder flere overordnede
afsnit. Afsnit 2 vedrører dansk politis samarbejde med Euro-
pol og beskriver bl.a. politiets deltagelse i bestyrelsesmø-
der i Europol og politiets samarbejde med Europol under
bl.a.
European Multidisciplinary Platform Against Criminal
Threats (EMPACT)
samt
High Value Targets (HVT).
Afsnit 3
vedrører databaser og applikationer og indeholder en beskri-
velse af dansk politis adgang til oplysninger i de enkelte da-
tabaser og adgang til brug af de enkelte applikationer. Der-
udover findes der i redegørelsens afsnit 4 en beskrivelse
af Storbritanniens samarbejde med Europol efter Storbritan-
niens udtræden af Den Europæiske Union, og afsnit 5 inde-
holder en beskrivelse af den ændrede Europol-forordnings
betydning for Danmarks situation i forhold til Europol. I af-
AA013451
Justitsmin., j.nr. 2022-0049-0192