Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2850363_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6154
Doknr.
788154
Dato
12-04-2024
Folketingets Retsudvalg har d. 1. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
1091 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 1091:
”Vil ministeren i relation til Midt-
og Vestsjællands Politis efterlysning på Twitter
den 29. juli 2023, hvoraf det fremgår, at en 19-årig voksen mand angiveligt er
flygtet fra den sikrede institution Stevnsfortet, redegøre for, hvor mange voksne
der aktuelt er anbragt på sikrede institutioner for børn? Vil ministeren videre
redegøre for, om det er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, at børn er frihedsberøvede sammen med voksne? Vil ministeren
endelig i tabelform redegøre for, hvor mange personer, der er flygtet fra landets
forskellige sikrede institutioner de seneste 10 år?”
Supplerende svar:
Der blev den 29. september 2023 sendt et svar, hvoraf det fremgik, at Social-,
Bolig- og Ældreministeriet havde bedt Justitsministeriet om et bidrag, der
redegør for straffelovens § 74 a, samt hvilke overvejelser om alderskriteriet der
er gjort med indførelsen af ungdomssanktionen ift. internationale forpligtelser.
Justitsministeriet oplyser følgende:
”Social-,
Bolig- og Ældreministeriet har konkretiseret sin anmodning til at angå
en redegørelse for straffelovens § 74 a, samt om hvorvidt det er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, at børn som led
i en ungdomssanktion kan anbringes/være anbragt på sikrede døgninstitutioner
sammen med børn under 18 år.
Justitsministeriet kan oplyse, at det almindelige strafferetlige sanktionssystem
også gælder for unge lovovertrædere mellem 15 og 17 år. På en række
punkter indeholder lovgivningen dog særlige bestemmelser for unge under 18
år, herunder gerningspersoner, som på gerningstidspunktet var under 18 år.
Det gælder bl.a. straffelovens § 74 a om ungdomssanktionen, som blev indført
i straffeloven i 2001 med det formål at styrke indsatsen og
reaktionsmulighederne over for den hårde kerne af socialt belastede og
utilpassede unge kriminelle. Ungdomssanktionen er et alternativ til ubetinget
fængselsstraf.
Det fremgår af straffelovens § 74 a, stk. 1, at hvis en person, der på
gerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, har begået grovere personfarlig
1
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 1091: Spm. om det er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, at børn er frihedsberøvede sammen med voksne m.m.
2850363_0002.png
kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den
pågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk
behandling af 2 års varighed, hvis det må anses som formålstjenligt for at
forebygge yderligere lovovertrædelser.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at ungdomssanktionen
forudsættes indledt med et ophold på en døgninstitution, i udgangspunktet en
sikret afdeling, efterfulgt af et længerevarende kontrolleret forløb med en
intensiv socialpædagogisk indsats. Varigheden af det indledende ophold på en
sikret institution bør i almindelighed være på 2 måneder. Dette kan imidlertid
fraviges i nedadgående retning og i opadgående retning indtil 4 måneder.
Varigheden af det samlede institutionsophold, såvel på sikret som ikke-sikret
institution, forudsættes at være på omkring 14 måneder. Det fremgår desuden
af forarbejderne til bestemmelsen, at det i praksis formentlig i almindelighed
ikke vil komme på tale at idømme en ungdomssanktion, hvis den tiltalte på
domstidspunktet er fyldt
–
eller forholdsvis kort tid efter fylder
–
18 år. Der
henvises til Folketingstidende 2000-2001, tillæg A, side 6492 f.
Afviklingen af ungdomssanktionen herunder efter omstændighederne opholdet
på sikret institution, kan således strække sig ud over det fyldte 18. år.
For så vidt angår forholdet til Danmarks internationale forpligtelser kan
Justitsministeriet oplyse, at anbringelse af mindreårige sammen med voksne vil
skulle ske inden for rammerne af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), herunder artikel 3 om forbud mod
bl.a. umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i den
forbindelse fastslået, at mindreårige er særligt sårbare i relation til EMRK artikel
3, jf. bl.a. Domstolens dom af 29. september 2014 i sagen
Bouyid mod Belgien,
præmis 109.
Om anbringelse af mindreårige sammen med voksne kan finde sted inden for
rammerne af EMRK artikel 3, vil efter Domstolens praksis afhænge af en
vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder varigheden af
frihedsberøvelsen, frihedsberøvelsens påvirkning af vedkommendes fysiske
eller mentale tilstand samt vedkommendes køn, alder og helbredstilstand, jf.
Domstolens dom af 21. september 2017 i sagen
Kuparadze mod Georgien,
præmis 56.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2