Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2757041_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6154
Doknr.
741909
Dato
29-09-2023
Folketingets Retsudvalg har d. 1. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
1091 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 1091:
”Vil
ministeren i relation til Midt- og Vestsjællands Politis efterlysning på Twitter
den 29. juli 2023, hvoraf det fremgår, at en 19-årig voksen mand angiveligt er
flygtet fra den sikrede institution Stevnsfortet, redegøre for, hvor mange voksne
der aktuelt er anbragt på sikrede institutioner for børn? Vil ministeren videre
redegøre for, om det er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, at børn er frihedsberøvede sammen med voksne? Vil ministeren
endelig i tabelform redegøre for, hvor mange personer, der er flygtet fra landets
forskellige sikrede institutioner de seneste 10 år?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Midt- og Vestsjællands Politi efter den i spørgsmålet anviste
efterlysning på Twitter korrigerede efterlysningen i en ny meddelelse af d. 30.
juli 2023, hvoraf det fremgik, at borgeren var flygtet fra Kofoedsminde, der bl.a.
er beliggende ved Stevnsfortet.
Kofoedsminde er boform med sikrede afdelinger oprettet efter servicelovens §
108, der modtager voksne over 18 år med udviklingshæmning, som er idømt
en foranstaltningsdom.
Stevnsfortet er en sikret døgninstitution, hvor børn og unge kan anbringes. En
sikret døgninstitutioner er en døgninstitution med en eller flere afdelinger, hvor
det er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. Her kan børn og unge
mellem 12-17 anbringes af henholdsvis sociale, udlændingeretlige og
strafferetlige årsager.
Unge kan være anbragt på en sikret institution som led i en ungdomssanktion,
jf. straffelovens § 74 a. Det
er alderen på gerningstidspunktet, der er
afgørende for muligheden for at anvende ungdomssanktionen. Sanktionen skal
som udgangspunkt ikke anvendes, hvis den tiltalte på domstidspunktet er fyldt
eller kort tid efter fylder 18 år. Afviklingen af ungdomssanktionen kan imidlertid
godt strække sig ud over det fyldte 18. år.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
har derfor bedt Justitsministeriet om et
bidrag, der redegør for straffelovens § 74 a, samt hvilke overvejelser om
alderskriteriet der er gjort med indførelsen af ungdomssanktionen ift.
1
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om det er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, at børn er frihedsberøvede sammen med voksne m.m.
2757041_0002.png
internationale forpligtelser. Det har ikke været muligt at indhente dette bidrag
inden ultimo september jf. tidligere foreløbige svar på spørgsmål 1091. Denne
del af besvarelsen forventes endeligt besvaret i medio oktober.
Den seneste tilgængelige registerdata fra Danmarks Statistik for anbringelser
på sikrede døgninstitutioner er fra 2022. Ved udgangen af 2022 var der færre
end fem personer over 18 år, der var anbragt på en af de 8 sikrede
døgninstitutioner i Danmark. Grundet diskretionshensyn ved brug af
registerdata, er det ikke muligt at opgøre det præcise antal.
Der findes ikke registerdata over antallet af personer der er flygtet fra landets
sikrede institutioner og afdelinger, hverken på børne- og ungeområdet eller
voksenområdet.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har bedt Region Sjælland oplyse, hvor
mange personer, der er flygtet fra institutionen Kofoedsminde. Opgørelsen af
antallet af rømninger før 2016 kræver en større manuel gennemgang, derfor er
der kun opgjort tal for perioden 2016-2023.
Regionen oplyser, at der i perioden 2016 til august 2023 har været fire
rømninger i alt. I 2017 og i 2019 var der en rømning om året, og i 2023 har der
foreløbigt været to rømninger,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Antallet af rømninger fra Kofoedsminde
Årstal
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Antal rømninger
0
1
0
1
0
0
0
2
Anm.: Antallet af rømninger fra Kofoedsminde i årene 2016-2023.
Kilde: Region Sjælland.
For besvarelsen af antallet af rømninger på de 8 sikrede døgninstitutioner for
børn og unge henvises til SOU alm. del spm. 330.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 - SOU alm. del - endeligt svar på spm. 330
2