Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2741948_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
28. august 2023
Kontor:
Flerårsaftalesekretariatet
Sagsbeh: Frederik Alexander War-
wick
Sagsnr.: 2023-0030-9247
Dok.:
2929358
Besvarelse af spørgsmål nr. 1085 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1085 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juli 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1086: Spm. om hvilke fordele og ulemper der er ved at placere domstolene under Folketinget
Spørgsmål nr. 1085 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen fra Advokatwatch den 27.
juli 2023, ”Professor vil løsrive domstolene: På høje tid, at man
skærer igennem”, og redegøre for den nuværende proces, der
fastlægger domstolenes økonomi, samt hvordan domstolene er
involveret i processen og hvordan den lever op til lovgivningen
om ”domstolenes uafhængighed”? Ministeren bedes i den for-
bindelse oversende alt materiale, notater og analyser, der kan
belyse domstolenes bevillingsmæssige situation.”
Svar:
1.
Domstolenes økonomi for 2019-2022 er fastlagt i en administrativ fler-
årsaftale, hvor der er opnået enighed om indholdet af flerårsaftalen med
Domstolsstyrelsen. Det foreslåede bevillingsniveau for domstolene er fore-
lagt den daværende regering i forbindelse med fastlæggelsen af domstolenes
økonomiske ramme.
For nærmere oplysning om domstolenes nuværende økonomi henvises der
til besvarelse af 22. maj 2023 af spørgsmål nr. 500 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg. Det bemærkes, at domstolenes økonomiske rammer er vi-
dereført fra 2022 til 2023 med finansloven for 2023.
Med henblik på at skabe ro og stabilitet om domstolenes økonomi samt un-
derstøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer med
stigende sagsbehandlingstider lægges der som noget nyt op til politiske for-
handlinger om domstolenes økonomi fra 2024 og frem. Min ambition er, at
en bred gruppe af partier kan være med til at sikre en solid økonomisk
ramme for domstolenes økonomi, der kan nedbringe domstolenes sagsbe-
handlingstider og dermed understøtte borgeres og virksomheders fortsatte
tillid til domstolene.
For at sikre det bedst mulige grundlag for flerårsaftalen har regeringen ned-
sat et udvalg for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene med tidli-
gere højesteretspræsident Thomas Rørdam som formand, der har skulle kva-
lificere forslag til konkrete tiltag, der kan lette presset på domstolene. Ud-
valgets endelige rapport blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 26.
juni 2023. Retsplejerådet har derudover til brug for den kommende flerårs-
aftale afgivet et katalog med anbefalinger til nedbringelse af sagsbehand-
lingstiden i civile sager ved domstolene, som er oversendt til Folketingets
Retsudvalg den 17. april 2023.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1086: Spm. om hvilke fordele og ulemper der er ved at placere domstolene under Folketinget
Justitsministeriet er i løbende dialog med Domstolsstyrelsen som led i fast-
læggelsen af den nye flerårsaftale for domstolene. Desuden har dommerre-
præsentanter fra by- og landsretterne, Dommerforeningen, Dommerfuld-
mægtigforeningen og Domstolsstyrelsen været repræsenteret som medlem-
mer i udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, ligesom
de samme aktører er repræsenteret i Retsplejerådet.
2.
Med en politisk forhandlet frem for en administrativt fastlagt flerårsaftale
for domstolene tager vi et nyt skridt. I lyset af de betydelige udfordringer
med stigende sagsbehandlingstider ved domstolene synes jeg, at det er for-
nuftigt at invitere Folketingets partier til at tage ansvar for at vende udvik-
lingen.
Det er min forventning, at der med den kommende flerårsaftale vil ske den
nødvendige prioritering af domstolene og blive igangsat et stort arbejde med
at nedbringe sagsbehandlingstiderne, der vil kræve fuldt fokus i de kom-
mende år. Jeg mener ikke, at der for at sikre en sådan prioritering er behov
for tillige at gennemføre en ændring af domstolenes tilhørsforhold.
Som oplyst ved Justitsministeriets besvarelse af 3. maj 2022 af spørgsmål nr.
745 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er der efter Justitsministeriets op-
fattelse ikke statsretlige hindringer for en politisk forhandlet flerårsaftale om
domstolenes økonomi. Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen for en nærmere
redegørelse for de retlige rammer for domstolenes uafhængighed.
Side 3/3