REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om kommentar til artikel fra Advokatwatch den 27/7-2023, Professor vil løsrive domstolene: På høje tid, at man skærer igennem

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Side

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1085

Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 500

Offentligt

Justitsministeriet

Finansministeriet

Vedr. ny aftale om domstolenes økonomi for perioden 2019-2022

25. november 2018

Der er spurgt til en række forhold i den nyligt indgåede flerårsaftale om domstole-

nes økonomi for perioden 2019-2022, herunder initiativet vedr. sikkerhed i rets-

bygninger, ressourcer til hvidvask og kontorpersonale i domstolene.

Svar

Der er medio november 2018 indgået en ny administrativ flerårig økonomisk

ramme for domstolene for perioden 2019-2022, idet den nuværende flerårige

ramme udløber i 2018.

Domstolenes økonomi har historisk

–

henset til domstolenes uafhængighed

–

ikke

været forhandlet politisk, men derimod været fastlagt administrativt mellem Dom-

stolsstyrelsen, Finansministeriet og Justitsministeriet.

Der er opnået enighed med Domstolsstyrelsen og Domstolsstyrelsens bestyrelse

om indholdet af en ny aftale for perioden 2019-2022.

Vedr. nye initiativer, herunder sikkerhed i retsbygninger

Domstolene har i forbindelse med indgåelse af den nye aftale haft en række øn-

sker til nye initiativer. På baggrund af disse ønsker er der i den nye aftale afsat 19,7

mio. kr. i 2019, 46,2 mio. kr. i 2020, 55,9 mio. kr. i 2021 og 57,6 mio. kr. i 2022 til

nye initiativer i retterne, herunder tre initiativer for at højne sikkerheden ved ret-

terne,

jf. tabel 1 og nedenfor.

Tabel 1

Nye initiativer i flerårsaftale om domstolenes økonomi for perioden 2019-2022

(mio. kr., 2019-pl)

I alt

Permanentliggørelse og udvidelse af

ordning med fast adgangskontrol

Yderligere vagter ved retterne

Bygningsmæssig sikring af retterne

Hurtigere sagsbehandling af straffesager

2019

19,7

13,7

6,0

2020

46,2

25,3

4,8

4,1

12,0

2021

55,9

25,3

8,9

9,7

12,0

2022

57,6

25,3

8,9

7,4

16,0

Kilde: Domstolstyrelsen

•

Permanentliggørelse og udvidelse af ordning med fast adgangskontrol.

Der er på nuvæ-

rende tidspunkt etableret fast adgangskontrol ved fem byretter (København,

Frederiksberg, Glostrup, Aalborg og Aarhus) bl.a. som følge af en skudepiso-

de i 2014 ved Københavns Byret. Den faste adgangskontrol betyder konkret,

at der ved adgang til retterne foretages visitation af de besøgende. Omfanget

af kontrollen afhænger af det aktuelle sikkerhedsniveau i retsbygningen.

Med aftalen gøres adgangskontrollen permanent ved de fem byretter. Den fa-

ste adgangskontrol i disse fem byretter har siden etableringen været finansieret

ved omprioriteringer indenfor Domstolenes økonomi. Der afsættes nu særskil-

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om kommentar til artikel fra Advokatwatch den 27/7-2023, Professor vil løsrive domstolene: På høje tid, at man skærer igennem

Side 2 af 3

te midler til finansiering af ordningen.

Endvidere udvides ordningen i 2020 til at omfatte Odense, Kolding og Østre

Landsret. Der afsættes midler til dette.

Der afsættes i alt 13,7 mio. kr. i 2019 og 25,3 mio. kr. årligt i 2020-2022 til en

permanentliggørelse og udvidelse af ordningen med fast adgangskontrol.

•

Yderligere vagter ved retterne.

Det er PET’s

anbefaling, at retterne som i dag bør

vurdere trusselsniveauet konkret fra sag til sag og fortsat skrue op og ned for

sikkerhedsniveauet i retsbygningen efter behov.

For at imødekomme denne anbefaling tilføres hver af lands- og byretterne i

Danmark yderligere én sikkerhedsmedarbejder, så der nu i alt er afsat midler til

minimum

to dedikerede medarbejdere, som varetager sikkerhedsopgaver ved

hver lands- og byret.

Der afsættes 4,8 mio. kr. i 2020 og 8,9 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 hertil.

•

Bygningsmæssig sikring af retterne.

Der er ved gennemgang af retsbygningerne

konstateret et behov for opgradering og/eller etablering af en række byg-

ningsmæssige sikringsinstallationer.

Der afsættes derfor 4,1 mio. kr. i 2020, 9,7 mio. kr. i 2021 og 7,4 mio. kr. i

2022 til en opgradering og udvidelse af retternes sikringsanlæg (tyveri- og

overfaldsalarmer, videoovervågning mv.) for at sikre et ensartet og fremtids-

sikret sikkerhedsniveau i alle retter.

•

Vedr. hurtigere behandling af straffesager.

Der blev i årene 2015-2017 afsluttet ca.

190.000-200.000 straffesager årligt ved domstolene. Den gennemsnitlige sags-

behandlingstid i domstolene for straffesager var ca. 1 måned for sager uden

domsmænd, ca. 4 måneder i sager med domsmænd og ca. 5 måneder for næv-

ningesager i årene 2015-2017.

I de senere år er der gennemført en række strafskærpelser, bl.a. vedrørende

våbensager og voldtægt, der isoleret set medfører, at domstolene modtager fle-

re nævningesager.

Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2019, 12,0 mio. kr. årligt i 2020-2021 og 16,0 mio.

kr. i 2022 til at styrke sagsbehandlingen af straffesager, herunder håndtere de

større sagskomplekser i fx bandesager og til at medvirke til hurtigere sagsbe-

handling i vvv-sager (vold, voldtægt og våben). Midlerne udmøntes til de en-

kelte retter via domstolenes ressourcefordelingsmodeller, hvor der sker en

fordeling af bevillingerne ud fra antallet af sager ved de enkelte retter.

Vedr. ressourcer til hvidvask

Sager som vedrører økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask håndteres i dag

inden for domstolenes eksisterende ramme på ca. 1,9 mia. kr. årligt. I 2017 var

Side 3 af 3

antallet af sager om økonomisk kriminalitet, herunder hvidvasksager, på 3.000-

4.000 ud af det samlede antal afsluttede straffesager ca. 190.000 ved domstolene.

Det bemærkes, at der i den nye flerårsaftale afsættes 6,0 mio. kr. i 2019, 12,0 mio.

kr. årligt i 2020-2021 og 16,0 mio. kr. i 2022 til at styrke sagsbehandlingen af straf-

fesager generelt, herunder bl.a. straffesager om hvidvask (jf. også ovenfor).

Vedr. kontorpersonale i domstolene

Der er gennem de senere år også i domstolene løbende gennemført effektiviserin-

ger af arbejdsgange bl.a. gennem et øget brug af digitalisering. Det har betydet at

personalebehovet ved en række funktioner er reduceret og i højere grad kan vare-

tages af dommeren selv.

I den forbindelse kan fremhæves indførelsen af ordningen med lydoptagelse af

forklaringer i straffesager, som har til formål at forbedre vilkårene for retsledelse

og retsmødernes forløb samt at lette processen og arbejdet med efterbehandling

af retsbøger mv. i de mange tilfælde, hvor der ikke er behov for skriftlig gengivelse

af forklaringerne. Ordningen giver konkret retterne mulighed for en mere fleksibel

ressourceudnyttelse i sagsbehandlingen.

Det bemærkes, at der også i de kommende år må forventes en øget digitalisering

og effektivisering af bl.a. de arbejdsopgaver, der i dag varetages af kontorpersona-

le.

Det bemærkes endvidere, at andelen af kontorpersonale i domstolene fortsat er

relativt højt sammenlignet med andre større statslige driftsområder. I domstolene

udgør andelen af kontorpersonale ca. 55 pct. 2018 (ca. 1.150 årsværk), mens ande-

len i fx politiet udgør ca. 15 pct.