Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Finansministeriet
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 375
Offentligt
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1085
Offentligt
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 500
Offentligt
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Ny administrativ flerårsaftale for domstolene
19. november 2018
Der er spurgt til status for og indhold i en ny administrativ flerårsaftale for dom-
stolene.
Svar
Der skal medio november 2018 fastlægges en ny administrativ flerårig økonomisk
ramme for domstolene for perioden 2019-2022, idet den nuværende flerårige
ramme udløber i 2018.
Domstolenes økonomi har historisk – henset til domstolenes uafhængighed – ikke
været forhandlet politisk, men derimod været fastlagt administrativt mellem Dom-
stolsstyrelsen, Finansministeriet og Justitsministeriet.
Der er opnået enighed med Domstolsstyrelsen og Domstolsstyrelsens bestyrelse
om indholdet af en ny aftale for perioden 2019-2022.
En ny administrativ aftale medfører, at domstolene i en kommende flerårsperiode
gennemfører effektiviseringer på ca. 1,2 pct. årligt svarende til 23,0 mio. kr. i 2019
stigende til 90,5 mio. kr. i 2022. Effektiviseringsniveauet er bl.a. fastsat på bag-
grund af en ekstern konsulentanalyse og vil skulle realiseres igennem bl.a. en øget
digitalisering af sagsbehandlingen, bedre indkøb mv. Der er desuden taget højde
for, at der ikke kan pålægges effektiviseringer for aflønningen af dommere, hvis
antal er fastsat ved lov, eller for domstolenes huslejeudgifter, der i vid udstrækning
vedrører særlige bygningsindretninger med meget lange lejekontrakter.
I perioden 2019-2022 har domstolene på finanslovsforslaget for 2019 en faldende
bevillingsprofil svarende nogenlunde til det årlige omprioriteringsbidrag på 2 pct.
Det aftalte effektiviseringsmål indebærer, at der tilføres domstolene 16,1 mio. kr. i
2019 stigende til 57,8 mio. kr. i 2022 – svarende til forskellen mellem ompriorite-
ringsbidraget på 2 pct. og det aftalte effektiviseringskrav på ca. 1,2 pct. Midlerne
tilføres domstolene fra reserven på finanslovsforslagets § 35, som er afsat til for-
målet.
Samtidigt har domstolene haft en række ønsker til nye initiativer, som der med
aftalen afsættes midler til. Domstolene ønsker konkret, at der afsættes midler til
følgende konkrete initiativer:
•
Styrket sikkerhed i retsbygninger.
Der afsættes 13,7 mio. kr. i 2019 og 25,3 mio. kr.
årligt i 2020-2022 til fast adgangskontrol ved Østre Landsret og de syv byret-
ter, hvor sikkerhedsniveauet vurderes at skulle være højest. Derudover afsæt-
tes 4,8 mio. kr. i 2020 og 8,9 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til yderligere vagter
ved alle retter. Endelig afsættes 4,1 mio. kr. i 2020, 9,7 mio. kr. i 2021 og 7,4
mio. kr. i 2022 til bygningsmæssig sikring af retterne. Midlerne tilføres dom-
stolene fra reserver på finanslovsforslagets § 35.
•
Hurtigere behandling af straffesager.
Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2019, 12,0 mio. kr.
årligt i 2020-2021 og 16,0 mio. kr. i 2022 til at styrke sagsbehandlingen af straf-
fesager.