REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om kommentar til artikel fra Advokatwatch den 27/7-2023, Professor vil løsrive domstolene: På høje tid, at man skærer igennem

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Justitsministeriet

Finansministeriet

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1085

Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 500

Offentligt

BILAG 8

Domstolenes økonomi fra 2019 og frem

30. oktober 2018

Der skal tages stilling til bevillingsniveauet for domstolene fra 2019 og frem i for-

bindelse med ÆF19, som led i en ny administrativ flerårsaftale for domstolene.

Med henblik på at udarbejde en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi fra 2019

og frem besluttede ØU i juni 2018 at igangsætte en analyse af domstolene. Analy-

sen, der blev foretaget af konsulentfirmaet Struensee & Co., blev forankret i en

styregruppe med deltagelse af Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet og Finansmini-

steriet.

Analysen tog udgangspunkt i en målsætning om at identificere et bruttokatalog

med realiserbare og implementerebare effektiviseringer for domstolene med hen-

blik på at kunne udmønte effektiviseringer på

minimum

1,2 pct. årligt,

jf. praksis fra

indeværende aftale.

Dette svarer til 22,7 mio. kr. i 2019 stigende til 89,2 mio. kr. i

2022. Samtidigt blev der afsat en reserve på § 35 på 16,1 mio. kr. i 2019 stigende

til 57,8 mio. kr. i 2022 til at finansiere forskellen mellem omprioriteringsbidraget

på 2 pct. på FFL19 og et effektiviseringskrav på ca. 1,2 pct. Det blev på ØU desu-

den besluttet, at der ved afrapporteringen af analysen skal tages stilling til den en-

delige bevillingsprofil og indholdet af en ny administrativ flerårsaftale, herunder

nye initiativer på domstolenes område og finansiering heraf.

Analysen er færdiggjort primo oktober og anviser et samlet potentiale for effekti-

viseringer på 86,6-110,5 mio. kr. ved fuld indfasning i 2022,

bilag 1.

Særligt vedr. it- udfordringer i domstolene

Undervejs i analysen er det blevet afdækket, at der er betydelige udfordringer med

domstolenes ældre DSI-systemer, der omfatter straffe-, skifte- og tvangsauktions-

systemerne, samt ved det relativt nye Civilsystem,

jf. bilag 2.

Det er den umiddelba-

re vurdering, at DSI-systemerne kan fortsætte med rimelig driftsstabilitet som

minimum frem til 2. kvartal 2022, såfremt systemerne indkapsles eller lignende.

Der tegner sig således et billede af, at domstolenes it-systemer inden for de næst-

kommende år vil skulle gennemgå betydelige ændringer, der kan medføre væsent-

lige omkostninger på kort sigt, men som også forventes at kunne medføre betyde-

lige gevinster på længere sigt.

Der lægges op til, at domstolene i en kommende flerårsaftaleperiode (2019-2022)

gennemfører effektviseringer på ca. 1,2 pct. årligt svarende til 23,0 mio. kr. i 2019

stigende til 90,5 mio. kr. i 2022. Effektiviseringsniveauet er fastsat på baggrund af

den gennemførte analyse, men der er samtidig bl.a. taget højde for de udfordrin-

ger, som Domstolene står overfor i de kommende år med it-udfordringer mv.

Effektiviseringerne vil som udgangspunkt kunne udmøntes med afsæt i effektivi-

seringsforslagene fra den gennemførte analyse,

jf. bilag 1.

Domstolene vil dog også

kunne gennemføre effektiviseringerne ved brug af andre initiativer.

Derudover lægges der op til, at reserven på

§ 35.11.71 Reserve til domstole

på 16,1

mio. kr. i 2019 stigende til 57,8 mio. kr. i 2022 udmøntes til domstolene ved

ÆF19.

Løsning

Baggrund

Problem

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1085: Spm. om kommentar til artikel fra Advokatwatch den 27/7-2023, Professor vil løsrive domstolene: På høje tid, at man skærer igennem

Side 2 af 2

Endelig lægges der op til, at der afsættes midler til følgende konkrete initiativer,

jf.

også bilag 3:

•

Styrket sikkerhed i retsbygninger.

Der afsættes 13,7 mio. kr. i 2019 og 25,3 mio. kr.

årligt i 2020-2022 til fast adgangskontrol ved Østre Landsret og de syv byret-

ter, hvor sikkerhedsniveauet vurderes at skulle være højest. Derudover afsæt-

tes 4,8 mio. kr. i 2020 og 8,9 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til yderligere vagter

ved alle retter. Endelig afsættes 4,1 mio. kr. i 2020, 9,7 mio. kr. i 2021 og 7,4

mio. kr. i 2022 til bygningsmæssig sikring af retterne.

•

Hurtigere behandling af straffesager.

Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2019, 12,0 mio. kr.

årligt i 2020-2021 og 16,0 mio. kr. i 2022 til at styrke sagsbehandlingen af straf-

fesager.

Samlet medfører det et merbevillingsbehov på ca. 20 mio. kr. i 2019 stigende til

ca. 58 mio. kr. i 2022. Der lægges op til, at merbevillingsbehovet søges finansieret

af forhandlingsreserven ifm. finanslovsforhandlingerne om finansloven for 2019,

alternativt af regeringsreserven.

Domstolenes bevilling udgør således 1.906,7 mio. kr. i 2019 faldende til 1.877,1

mio. kr. i 2022 svarende til bevillingsfald på ca. 33 mio. kr. ift. 2018-niveauet.

Tabel 1

Fastlæggelse af domstolenes bevillinger i 2019-2022

(mio. kr., 2019-pl)

FFL19-bevilling (§ 11.)

Reserve til domstolene (§ 35)

FL19-bevilling (før nye initiativer)

Difference ift. 2018-bevilling.

(Effektiviseringskrav på ca. 1,2 pct.)

Nye initiativer

- Styrket sikkerhed i retsbygninger

- Hurtigere sagsbehandling af straffesager

FL19-bevilling (evt. efter nye initiativer)

Bevillingsudvikling 2018-2022

2018

1.910,0

2019

1.870,9

16,1

1.887,0

-23,0

19,7

13,7

6,0

1.906,7

-3,3

2020

1.834,1

30,1

1.864,2

-45,8

46,2

34,2

12,0

1.910,4

0,4

2021

1.797,6

44,1

1.841,7

-68,3

55,9

43,9

12,0

1.897,6

-12,4

2022

1.761,7

57,8

1.819,5

-90,5

57,6

41,6

16,0

1.877,1

-32,9

Særligt vedr. proces for it-udfordringer ved domstolene

Der lægges op til en proces for tilpasning og udskiftning af DSI-systemerne samt

udbedring af Civilsystemet. Det er forventningen, at der kan være behov for sær-

skilt finansiering til indkapsling, håndtering og udvikling af systemerne, men at de

nye straffe- og skiftesystemer kan medføre effektiviseringer i næste aftaleperiode.

Det

indstilles,

at:

•

Domstolene gennemfører effektviseringer på ca. 1,2 pct. årligt svarende til

23,0 mio. kr. i 2019 stigende til 90,5 mio. kr. i 2022.

•

Reserven på

§ 35.11.71 Reserve til domstole

på 16,1 mio. kr. i 2019 stigende til

57,8 mio. kr. i 2022 overføres til domstolene.

•

ØU tiltræder, at man søger at få nye initiativer til domstolene finansieret af

forhandlingsreserven ifm. finanslovsforhandlingerne for finansloven 2019, al-

ternativt at initiativerne finansieres af regeringsreserven.

•

Der igangsættes et arbejde med henblik på at forberede udskiftning af DSI-

systemerne samt udbedring af Civilsystemet.

Justitsministeriet

Finansministeriet

Bilag 1. Analyse af domstolene – potentialeoversigt

30. oktober 2018

Der er gennemført en analyse af domstolene fra juni-oktober 2018 med ekstern

konsulentbistand fra Struensee og Co.

Analysen viser et samlet nettopotentiale i størrelsesordenen 86,6-110,5 mio. kr.

ved fuld indfasning i 2022 inkl. potentiale for benchmark af de 24 retter til media-

nen og 62,7-86,6 mio. kr. ved fuld indfasning i 2022 ekskl. potentiale for bench-

mark til median,

jf. tabel 1.

Nedenfor er de enkelte analysespor kort gennemgået.

Tabel 1

Potentialeoversigt – Analyse af domstolene

(mio. kr.)

A) IT-drift

B) Udbetalinger

C) Effektiviseringer af Indkøb

D) Benchmark og bedste praksis

E) Åbningstider og berammelse

F) Effektivisering af straffesagsgang

G) Effektivisering af konkurskarantæne

H) Effektiviseringer af skiftesagsgange

I) Videre udvikling af fogedsystem

J) Nyt straffesystem

K) Betalingspåkrav i civilsystem

Subtotal inkl. benchmark til median

Samlet korrektion for overlap

Tværgående omkostninger

Total inkl. benchmark til median

Total ekskl. benchmark til median

2019

0,9

2,3-3,6

6,3

3,3-5,2

(0,1)

0,5-0,9

0,2-0,8

0,0

13,4-17,5

(1,7)-(1,4)

(0,6)

11,3-15,2

5,0-8,9

2020

1,4

3,6-6,1

12,6

9,3-11,8

0,0-0,1

6,4-8,5

18,7-24,4

(2,1)-(1,9)

49,9-62,9

(10,4)-(7,6)

(0,7)

41,5-51,8

28,9-39,2

2021

1,4

4,9-8,7

18,9

10,2-12,7

0,1-0,2

11,3-14,8

27,0-36,3

5,4-8,2

79,3-101,2

(15,7)-(11,2)

(0,9)

67,1-84,5

48,2-65,6

2022

1,4

6,2-11,2

25,2

14,0-16,5

0,1-0,2

11,3-14,8

32,9-46,7

11,7-17,1

102,7-133,0

(21,6)-(15,2)

(0,9)

86,6-110,5

62,7-86,6

Anm.: Negativ nettopotentiale for året er angivet med parentes.

Kilde: Analyse af domstolene, endelig afrapportering oktober 2018, Struensee & Co.

•

A) IT-drift

Analysen belyser effektiviseringspotentialet ved at overdrage domstolenes ba-

sale IT-drift til Statens IT (SIT) og muligheden for at effektivisere systemdrif-

ten, som varetages af eksterne leverandører. Samlet identificerer analysen et

potentiale på 1,4 mio. kr. årligt fuld indfaset ved samling af systemdrift hos én

leverandør. Analysen af evt. overdragelse af domstolenes basale IT-drift til

Statens IT (SIT) viser, at dette ikke vurderes at indebære et potentiale.

Side 2 af 3

•

B) Udbetalinger

Sporet blev droppet pga. begrænset baseline.

C) Effektiviseringer af indkøb

Der er gennemført en benchmark-analyse af retternes indkøb, der viser et po-

tentiale på 5,2-10,2 mio. kr. årligt ved fuld indfasning, afhængig af om der

benchmarkes til 1. kvartil eller gennemsnit ift. gennemsnitlige omkostninger

per årsværk eller antal vægtede sager i perioden 2015-2017. Der identificeres

især potentialer ift. IT-varer, føde- og drikkevarer, møbler og inventar samt

porto, fragt og forsendelse.

D) Benchmark

Analysen tager afsæt i de meget betydelige produktivitetsforskelle, der ses på

tværs af retterne. Et helt overordnet benchmark af enhedsomkostningerne

per vægtet sag (dvs. korrigeret for kompleksitet) viser en forskel på 26 pct.

mellem den ret, der har den højeste og laveste enhedsomkostning (ekskl. out-

liers). Analysen viser således et potentiale på 25,2 mio. kr. årligt fuldt indfaset

ved at reducere enhedsomkostningerne pr. vægtet sag for de retter, der ligger

under medianen, til medianniveau.

Det bemærkes, at analysen af benchmark har en anden karakter end de øvrige

dele af analysen, hvilket er baggrunden for, at der i analysen er en total inkl.

benchmark til median og en total uden benchmark til median. Der er således

på den ene side identificeret en betydelig variation i retternes produktivitet,

der kan begrunde et benchmarkpotentiale (herunder særligt i lyset af retternes

betydelige frihedsgrader), ligesom der er identificeret en række ‘gode praksis-

ser’, der kan anvendes som løftestænger til at indfri et sådant potentiale. På

den anden side er der kun identificeret en begrænset sammenhæng mellem de

gode praksisser og variationen i retternes produktivitet, og der er ikke på

samme måde som i de øvrige analyser en klar sammenhæng mellem løfte-

stænger og potentiale, og der er således ikke peget på, hvordan potentialet i

benchmarkanalysen konkret skal udmøntes.

Det bemærkes desuden, at benchmarkanalysen

ikke

forudsætter forbedringer

i flerårsaftaleperioden for de 12 retter, der ligger over medianen.

•

E) Berammelse og åbningstider

Analysen af berammelse og åbningstider afdækker retternes praksis ift. retstid

og berammelsesopgaven. Analysen viser overordnet, at der er betydelige for-

skelle med hensyn til antal retsdage og antal retstimer per dag. Således varie-

rer den daglige retstid blandt retterne fra 4,75 til 6,5 timer. Antallet af retsda-

ge varierer ligeledes fra 4,1-3,3 dage, svarende til en procentuel forskel på 27

pct. Samlet set indebærer det, at variationen i dommernes formelle retstid per

dag set på tværs af retterne varierer med op til 61 pct. Det bemærkes tilmed,

at der baseret på den indsamlede stikprøve synes at være en sammenhæng

mellem formel og faktisk retstid. Der er imidlertid ikke vist en sammenhæng

mellem den formelle eller faktiske retstid og retternes produktivitet. Der er på

Side 3 af 3

den baggrund ikke fundet et selvstændigt potentiale ved denne del af analy-

sen. De identificerede gode praksisser vedrørende retstid og berammelse er i

stedet afspejlet i det generelle bruttokatalog for løftestænger i analysespor D.

•

F) Effektiviseringer af straffesagsgange

Analysen belyser muligheder for at optimere straffesagsgangen i kontekst af

den eksisterende systemunderstøttelse (DSI Straffe). Analysen identificerer

tre forbedringsforslag med fokus på øget digitalisering. Samlet set estimeres

et potentiale på 14,0-16,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Forbedringsforslagene

forudsætter, at der sker it-udvikling på domstolenes DSI-systemer, der inden

for de kommende år forventes at blive udskiftet.

G) Effektivisering af konkurskarantæne

Analysen belyser muligheden for at effektivisere behandlingen af konkurska-

rantænesager, der håndteres i kontekst af civilsystemet for både byretterne og

Sø-og Handelsretten. Analysen identificerer to forbedringsforslag med et

samlet potentiale på 0,1-0,2 mio. kr. årligt.

H) Effektivisering af skiftesagsgang

Analysen belyser kortsigtede forbedringsforslag for insolvens- og dødsboskif-

ter og identificerer ni forbedringsforslag med et samlet potentiale på 11,3-

14,8 mio. kr. årligt, hvoraf 8,3-11,0 mio. kr. drives af et forbedringsforslag om

automatiseret håndtering af kreditorers krav på dødsboskifteområdet. For-

bedringsforslagene forudsætter, at der sker it-udvikling på domstolenes DSI-

systemer, der inden for de kommende år forventes at blive udskiftet.

I) Videreudvikling af fogedsystem

Analysen belyser potentialet for indfrielse af effektiviseringer gennem videre-

udvikling af fogedsystemet, der er et af de nyeste systemer ved retterne. Fo-

gedsystemet er ikke omfattet af udfordringen vedrørende end-of-extended-

support på domstolenes DSI-systemer. Analysen har identificeret fire forbed-

ringsforslag der vedrører øget digitalisering af sagsgangene. Analysen identifi-

cerer et samlet potentiale på 32,9-46,7 mio. kr. årligt ved fuld indfasning.

K) Betalingskrav i civilsystem

Analysen undersøger potentialet ved integration af betalingspåkrav i civilsy-

stemet, og der identificeres et potentiale på 11,7-17,1 mio. kr. årligt ved fuld

indfasning. Det bemærkes, at dette potentiale afhænger af driftsstabilisering af

civilsystemet, og at det desuden er fuldt overlappende med potentialet ved

etablering af en fuld digital sagsgang for betalingspåkrav i fogedsystemet, der

indgår som en del af analyse I), idet betalingspåkrav i dag varetages i fogedsy-

stemet. Det forudsættes derfor i potentialeoversigten, at effektiviseringspo-

tentiale for betalingspåkrav i stedet indfries i kontekst af fogedsystemet.

•

Justitsministeriet

Finansministeriet

Bilag 2. Særligt vedr. it-mæssige udfordringer i domstolene

30. oktober 2018

Undervejs i analysen er det blevet afdækket, at den underliggende teknologi til

domstolenes DSI-systemer, der omfatter straffe-, skifte- og tvangsauktionssyste-

merne, fra januar 2020 ikke længere supporteres af leverandøren. Det er den

umiddelbare vurdering, at it-systemerne i byretterne og de overordnede retter,

som anvender systemerne, kan indkapsles, så driften kan fortsætte med rimelig

driftsstabilitet som minimum frem til 2. kvartal 2022. Struensee & Co. har på det

foreliggende grundlag estimeret, at indkapslingen vil medføre udgifter på 7,2-16,0

mio. kr. Det er dog vurderingen, at der er behov for at igangsætte forberedelserne

af nye systemer hurtigst muligt.

Derudover har det – uden tilknytning til analysen – hen over sommeren også vist

sig, at der er udfordringer med domstolenes it-system til behandling af civile sager.

Civilsystemet har vist sig at have kapacitetsmæssige udfordringer, som betyder

lange svartider. Der er nedsat en task force med ekstern bistand til at klarlægge

udfordringerne frem mod november 2018 samt kvalificere tiltag for udbedring,

herunder den forudsatte økonomi.

Der tegner sig således et billede af, at domstolenes it-systemer inden for de næst-

kommende år vil skulle gennemgå betydelige ændringer, der kan medføre væsent-

lige omkostninger på kort sigt, men som også forventes at kunne medføre betyde-

lige gevinster på længere sigt.

Justitsministeriet

Finansministeriet

Bilag 3. Nye initiativer for domstolene i flerårsaftaleperioden

Som et led i den administrative aftale om domstolenes økonomi for perioden

2019-2022 lægges der op til at prioritere midler til nye initiativer om sikkerhed i

retsbygningerne og hurtigere behandling af straffesager ved domstolene. De

foreslåede initiativer er en del af flere initiativer, som Domstolsstyrelsen har pe-

get på.

Sikkerhed i retsbygninger

Der er i dag uhindret adgang til de fleste retsbygninger, hvilket benyttes af bor-

gere og medier mv. til at følge retsplejen ved de danske domstole. Dette afspejler

det helt grundlæggende princip i dansk retspleje, at offentligheden som udgangs-

punkt har fri adgang til at overvære retsmøder. Samtidig har sikkerhed været et

tilbagevendende emne ved domstolene i de senere år, og der har været stort fo-

kus på at sikre trygge og sikre rammer for sagens parter og vidner mv.

Efter en skudepisode i 2014 i Københavns Byret kortlagde Domstolsstyrelsen

retternes ønsker til sikkerhed. Kortlægningen viste, at medarbejderne i de seneste

år i stigende grad har følt sig utrygge i deres daglige arbejde, og at nogle medar-

bejdere har oplevet situationer, hvor de har følt sig direkte truet. Tendensen

understøttes af de data, som Domstolsstyrelsen årligt indsamler om sikkerheds-

episoder ved retterne. Dertil kommer, at antallet af alvorlige straffesager med

relation til rocker- og bandemiljøet er stærkt stigende, og at der i disse sager er et

særligt behov, herunder håndtering af utrygge vidner og lægdommere.

Der lægges derfor op til tre initiativer for at højne sikkerheden ved retterne, som

samlet medfører merudgifter på 13,7 mio. kr. i 2019, 34,2 mio. kr. i 2020, 43,9

mio. kr. i 2021 og 41,6 mio. kr. i 2022.

Tabel 1

Sikkerhedsinitiativer til retterne

(mio. kr., 2019-pl)

I alt

Permanentliggørelse og udvidelse af

ordning med fast adgangskontrol

Yderligere vagter ved retterne

Bygningsmæssig sikring af retterne

2019

13,7

2020

34,2

25,3

4,8

4,1

2021

43,9

25,3

8,9

9,7

2022

41,6

25,3

8,9

7,4

30. oktober 2018

Kilde: Domstolstyrelsen

•

Permanentliggørelse og udvidelse af ordning med fast adgangskontrol.

Der er på nuvæ-

rende tidspunkt etableret fast adgangskontrol ved fem byretter (København,

Frederiksberg, Glostrup, Aalborg og Aarhus) bl.a. som følge af skudepiso-

den i 2014. Udgifterne hertil, der årligt har været på 13,7 mio. kr. er siden

etableringen i 2015 blevet finansieret ved anvendelse af domstolenes opspa-

ring. Med det nye initiativ lægges således op til, at adgangskontrollen gøres

permanent ved de fem byretter, og at ordningen i 2020 udvides til at omfatte

Odense, Kolding og Østre Landsret. Udgifterne hertil er på 13,7 mio. kr. i

2019 og 25,3 mio. kr. årligt i 2020-2022.

•

Yderligere vagter ved retterne.

Det er PET’s overordnede anbefaling, at retterne

som i dag bør vurdere trusselsniveauet konkret fra sag til sag og fortsat skrue

op og ned for sikkerhedsniveauet i retsbygningen efter behov. For at imøde-

komme denne anbefaling og i højere grad end i dag kunne håndtere behovet

for at kunne skrue op og ned for sikkerhedsniveauet, vurderer Domstolssty-

relsen, at der er behov for at tilføre hver af lands- og byretterne i Danmark

yderligere en sikkerhedsmedarbejder, så der nu i alt er afsat midler til mini-

mum to dedikerede medarbejdere, som varetager sikkerhedsopgaver. Tilfør-

sel af yderligere sikkerhedsmedarbejdere vil desuden give retterne bedre mu-

lighed for at lade en sikkerhedsmedarbejder følge med på udkørende foged-

forretninger. Udgifterne hertil er på 4,8 mio. kr. i 2020 og 8,9 mio. kr. årligt i

2021 og 2022.

Bygningsmæssig sikring af retterne.

Der er i forbindelse med gennemgang af rets-

bygningerne på baggrund af PET’s retningslinjer konstateret et behov for

opgradering og/eller etablering af en række bygningsmæssige installationer.

Opgradering og udvidelse af retternes sikringsanlæg (tyveri- og overfalds-

alarmer, videoovervågning mv.) er nødvendig for at sikre et ensartet og

fremtidssikret sikkerhedsniveau i alle retter. Tidsplanen for opgradering af de

tekniske installationer vil være flerårig, og med en igangsættelse af projektet

primo 2020 vil samtlige arbejder kunne være udført ultimo 2022. Udgifterne

hertil er på 4,1 mio. kr. i 2020, 9,7 mio. kr. i 2021 og 7,4 mio. kr. i 2022.

•

Hurtigere behandling af straffesager

Der er for tiden stort fokus på bandekriminalitet og terror. Dette har medført et

betydeligt antal større sagskomplekser ved domstolene, som typisk er kendeteg-

net ved flere tiltalte i sagerne, behandling af sagerne over flere retsdage med

medvirken af mere end én dommer og typisk også stor mediemæssig bevågen-

hed og behov for et særligt sikkerhedsmæssigt set-up.

I de senere år er der endvidere gennemført en række strafskærpelser, bl.a. vedrø-

rende våbensager og voldtægt, der isoleret set medfører, at domstolene modtager

flere nævningesager, der er den mest ressourcekrævende sagstype at behandle på

straffesagsområdet. Hertil kommer, at der er blevet gennemført en række æn-

dringer af straffeloven og øvrige love, der har medført flere tunge straffesager

ved domstolene. Sædvanligvis er der ikke fulgt ekstra bevillinger med til at be-

handle disse sager, idet det ofte er blevet lagt til grund, at merudgiften har kun-

net holdes inden for domstolenes eksisterende økonomiske rammer.

Endelig er der for tiden også stor opmærksomhed vedrørende målsætningerne

om sagsbehandlingstider ved behandling af sager om vold, voldtægt og våben

(vvv-sager). Der er bl.a. i forbindelse med en ændring af retsplejeloven, der er

vedtaget i maj 2018, sket en revision af definitionen af vvv-sager, hvilket forven-

tes at få den betydning, at domstolene vil skulle prioritere ca. 2.000 vvv-sager

årligt mod de tidligere ca. 800 vvv-sager, der årligt skulle prioriteres.

Der lægges på den baggrund op til at prioritere 6,0 mio. kr. i 2019, 12,0 mio. kr.

årligt i 2020 og 2021 og 16,0 mio. kr. i 2022 til at håndtere de mange større sags-

komplekser i f.eks. bandesager og til at medvirke til hurtigere sagsbehandling i

vvv-sager. Midlerne vil kunne udmøntes til de enkelte retter via domstolenes

ressourcefordelingsmodeller.