REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1061: Spm. om mulighed for ændringer i PNR-loven, således at der kan sættes hårdere ind over for kriminelle, bandemedlemmer, terrorister og islamistiske ekstremister

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 855

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. september 2023

Sikkerhedskontor I

Lars Møller Haase

2023-0030-9000

2882407

Besvarelse af spørgsmål nr. 855 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 855 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juni 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortro-

ligt.

Peter Hummelgaard

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1061: Spm. om mulighed for ændringer i PNR-loven, således at der kan sættes hårdere ind over for kriminelle, bandemedlemmer, terrorister og islamistiske ekstremister

Spørgsmål nr. 855 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I artiklen ”Øksemanden er ikke længere på Kærshovedgård –

har forladt Danmark”, bt.dk, d. 7. juni 2023 fremgår det, at den

terrordømte Muhudiin Mohamed Geele er udrejst af Danmark.

Er ministeren klar over, hvor han befinder sig i dag, og om han

opholder sig inden for Schengen-området og derfor frit vil

kunne rejse ind i Danmark igen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som ministeriet kan hen-

holde sig til:

”PET

kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål

oplyse nærmere om efterretningstjenestens arbejde, herunder

spørgsmål om efterretningstjenestens kendskab til enkeltperso-

ner og enkeltsager eller uddybe spørgsmål om konkrete oplys-

ninger, som PET måtte være i besiddelse af.

Det bemærkes herudover, at en nærmere orientering af Folke-

tinget om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder ved-

rørende forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af

et folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrø-

rende Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige

rammer vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s ar-

bejde.”

Justitsministeriet har desuden indhentet udtalelser fra Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet og Rigspolitiet. Udtalelserne fremgår af vedlagte fortro-

lige bilag.

Herudover har Rigspolitiet oplyst følgende om den fremgangsmåde, som

politiet følger, hvis politiet antræffer en udlænding med indrejseforbud, som

er indrejst i Danmark, samt om indrejse- og grænsekontrol.

”Rigspolitiet

kan generelt oplyse, at det indgår som et naturligt

led i politiets almindelige opgavevaretagelse at kontrollere, om

udlændinge, som opholder sig her i landet, og som antræffes af

politiet, opfylder betingelserne for lovligt ophold.

Når politiet antræffer en udlænding, som det skønnes relevant at

kontrollere, vil denne som udgangspunkt få stillet en række

Side 2/4

indledende spørgsmål om f.eks. navn, adresse og statsborger-

skab. Udlændingen vil også blive anmodet om at fremvise ek-

sempelvis pas, opholdskort eller anden gyldig ID. Politiet kan

herefter scanne den foreviste ID-dokumentation med politiets

søgeapp, udlæse chipfoto samt vurdere dokumentets ægthed.

Politiets søgeapp er et let anvendeligt operativt og mobilt værk-

tøj, der giver den enkelte betjent mulighed for på stedet at søge

i flere af politiets centrale systemer via sin smartphone. Ligele-

des giver søgeappen mulighed for at fremsøge registrerede op-

lysninger om den enkelte udlænding, herunder oplysninger om

et evt. aktuelt indrejseforbud eller såkaldt ”spærrekort”, som in-

debærer, at politikredsene bliver opmærksom på, at en udlæn-

ding er efterlyst af en given politikreds.

Såfremt udlændingen er registreret med et indrejseforbud, og

derfor opholder sig ulovligt i landet, vil politiet

–

efter en kon-

kret og individuel vurdering

–

som udgangspunkt sikre udlæn-

dingens tilstedeværelse, eksempelvis gennem frihedsberøvelse.

Politiet vil i disse tilfælde sigte udlændingen for ulovlig indrejse

og/eller ulovligt ophold og foretage en afhøring af pågældende

under iagttagelse af dennes rettigheder. Såfremt der er behov for

at frihedsberøve udlændingen i mere end 24 timer, kan udlæn-

dingen blive fremstillet i grundlovsforhør med henblik på vare-

tægtsfængsling. Når sagen er færdigefterforsket, vil den blive

overdraget til anklagemyndigheden, der tager stilling til, om der

skal rejses tiltale i sagen, og om der i den forbindelse skal ned-

lægges påstand om udvisning. Til brug for vurderingen af, om

anklagemyndigheden skal nedlægge påstand om udvisning, fo-

relægges sagen for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration, der afgiver udtalelse ef-

ter udlændingelovens § 57, stk. 1.

Rigspolitiet kan herefter oplyse, at såfremt en udlænding med et

dansk registreret indrejseforbud til Schengenområdet forsøger

at indrejse i Schengen, vil udlændingen som udgangspunkt blive

nægtet indrejse. Indrejse kan dog undtagelsesvis tillades, hvis

særlige forhold gør sig gældende, herunder hvis udlændingen

for eksempel kan fremvise en gyldig opholdstilladelse til et an-

det EU-land, eller hvis udlændingen søger asyl ved grænsen.

Uanset om udlændingen bliver antruffet i et andet Schengen-

land, eller bliver afvist eller tilladt indrejse ved grænsen, skal

det pågældende Schengenland, grundet det danske indberettede

indrejseforbud i Schengeninformationssystemet (SIS II), gøre

Danmark opmærksom på, at udlændingen er antruffet, samt om

pågældende er blevet afvist eller tilladt indrejse i landet, samt

hvad baggrunden herfor har været.

Rigspolitiet kan herefter generelt vedrørende indrejse- og græn-

sekontrol oplyse, at ved indrejse i Schengen, herunder i Dan-

mark, fra et tredjeland, foregår ind- og udrejsekontrollen i

Side 3/4

overensstemmelse med Schengengrænsekodeks artikel 8, stk. 3.

Dette indebærer blandt andet kontrol af den rejsendes identitet

og rejsedokumenter

–

herunder ægtheden og gyldigheden af

disse

–

ved søgning i de relevante databaser, herunder i SIS II.

Hvis der er tale om kontrol af en tredjelandsstatsborger, der er

visumpligtig, foretages der endvidere kontrol af visummets ægt-

hed i Visuminformationssystemet (VIS).

Ved ind- og udrejsekontrol af tredjelandstatsborgere på et græn-

seovergangssted foretages der endvidere en profilering af ud-

lændingen, der bl.a. omfatter en kontrol af udlændingens iden-

titet, nationalitet og rejsedokumenter. Derudover undersøges

det, om udlændingen har en gyldig opholdstilladelse i et andet

Schengenland eller et gyldigt visum, og om udlændingen har

overholdt længden af sit lovlige ophold. Pas og eventuel op-

holdstilladelse/visum scannes endvidere i politiets kontrolsy-

stem (POLKON), der er et søgesystem, der søger i pasregisteret,

KR, SIS II, Interpol og VIS, og dermed fremsøger informationer

om den pågældende udlænding, der er relevante for kontrollen.

Derudover undersøges det, om tredjelandstatsborgerens pas er

gyldigt i minimum 3 måneder ved udrejse, samt om passet er

udstedt inden for de sidste 10 år. Slutteligt stemples passet med

relevant ind- eller udrejsestempel.

Ved uoverensstemmelser i udlændinges foreviste dokumenter

og registrerede data, eller såfremt den pågældende udlænding

f.eks. er indberettet i SIS II som uønsket tredjelandsstatsborger

med et indrejseforbud, eller hvis der på anden vis er tvivl om

udlændingens indrejse- og/eller opholdsgrundlag, vil politiet

udtage den pågældende udlænding til en såkaldt 2. linje grænse-

kontrol på det pågældende grænseovergangssted. En sådan kon-

trol indebærer yderligere undersøgelse af udlændingens doku-

menter og forhold og kan eventuelt føre til en afvisning. Hvis

det vurderes, at der er det fornødne grundlag, kan politiet

–

efter

en konkret og individuel vurdering

–

sikre udlændingens tilste-

deværelse gennem eksempelvis frihedsberøvelse. Politiet vil i

disse tilfælde som udgangspunkt sigte udlændingen for f.eks.

ulovlig indrejse og/eller ulovligt ophold og foretage en afhøring

af pågældende under iagttagelse af dennes rettigheder.”

Side 4/4