Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2791727_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Astrid Hjorth Jensen
2023-0030-9234
2926863
Besvarelse af spørgsmål nr. 1061 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1061 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juli 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1061: Spm. om mulighed for ændringer i PNR-loven, således at der kan sættes hårdere ind over for kriminelle, bandemedlemmer, terrorister og islamistiske ekstremister
Spørgsmål nr. 1061 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt inden for
Danmarks internationale forpligtelser at foretage ændringer i
PNR-loven, således at der kan sættes hårdere ind over for
kriminelle, bandemedlemmer, terrorister og islamistiske
ekstremister, herunder religiøse forkyndere med indrejseforbud,
samt kriminelle udlændinge, der er dømt til udvisning med
indrejseforbud?”
Svar:
Reglerne i PNR-loven (lov nr. 1706 af 27. december 2018 om indsamling,
anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer) er i vidt omfang
baseret på reglerne, der er fastsat i Europa-Parlamentets direktiv (EU)
2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at
forebygge, efterforske, opdage og retsforfølge terrorhandlinger og grov
kriminalitet (PNR-direktivet).
EU-Domstolen har i en dom fra 2022 – ud fra bl.a. en fortolkning af artikel
7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(Chartret) om respekt for privatliv og artikel 8 om beskyttelse af
personoplysninger samt proportionalitetsprincippet – fastslået, at PNR-
oplysninger alene må behandles til de formål, der udtrykkeligt er nævnt i
direktivet, dvs. med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og
retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet. Der henvises til
Justitsministeriets besvarelse af 18. september 2023 af spørgsmål nr. 1059
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som følge af retsforbeholdet er Danmark ikke bundet af PNR-direktivet,
men EU-retten har betydning for den danske PNR-ordning. Baggrunden for
dette er, at de grundlæggende rettigheder og principper i Chartret finder
anvendelse, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til
privatlivets fred, jf. Chartrets artikel 7 og artikel 8, idet PNR-loven regulerer
luftfartsselskaberne og dermed berører den fri udveksling af tjenesteydelser,
jf. artikel 56 TEUF. Hertil kommer, at håndteringen af PNR-oplysninger
kan
falde
inden
for
både
retshåndhævelsesdirektivets
og
databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde.
En eventuel ændring af reglerne i PNR-loven vil således skulle være i
overensstemmelse med EU-retten, herunder de principper, som EU-
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1061: Spm. om mulighed for ændringer i PNR-loven, således at der kan sættes hårdere ind over for kriminelle, bandemedlemmer, terrorister og islamistiske ekstremister
Domstolen har opstillet i den seneste relevante retspraksis, og afhænge af
den konkrete foreslåede model herfor.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at PNR-oplysninger anvendes og
behandles i forbindelse med forebyggelse, opdagelse,
efterforskning og retsforfølgning af grov kriminalitet og
terrorisme, jf. bl.a. PNR-lovens § 13.
Efter PNR-loven skal luftfartsselskaberne videregive alle PNR-
oplysninger til PNR-enheden, som organisatorisk hører under
Københavns Politi, som herefter har til opgave at opbevare og
behandle PNR-oplysninger samt at videregive oplysningerne
eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til henholdsvis
politiet, Toldstyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste og
Forsvarets Efterretningstjeneste.
PNR-enheden anvender bl.a. PNR-oplysningerne til at foretage
en forhåndsvurdering af passagerer forud for deres planlagte
ankomst til eller afrejse fra Danmark, jf. PNR-lovens § 10, stk.
1, nr. 1. Når politiet på forhånd har viden om, at en mistænkt
påtænker at flyve på et bestemt tidspunkt, vil PNR-
oplysningerne bl.a. kunne anvendes til at iværksætte
observation af den mistænkte samt sikre identifikation af hidtil
ukendte gerningsmænd, som den pågældende enten rejser eller
mødes med. Oplysninger om forestående rejser vil endvidere
kunne
anvendes
i
forbindelse
med
hemmelige
efterforskningsskridt. Herudover søges visse data om
flypassagerer i politiets it-system endvidere automatisk op mod
relevante
oplysninger
fra
bl.a.
kriminalregisteret,
schengeninformationssystemet, pasregisteret og Interpol.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at det er Rigspolitiets
vurdering, at PNR-loven fungerer efter hensigten, og at PNR-
oplysninger er et efterspurgt og effektivt værktøj i politiets
arbejde.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, som vedrører personer med
indrejseforbud, kan Justitsministeriet henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 18. september 2023 af spørgsmål nr. 855 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3