REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om det er hensigtsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at et stort antal sager ved domstolene automatisk ankes af anklagemyndigheden alene for at få prøvet udvisningspåstanden i landsretterne

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. februar 2023

Strafferetskontoret

Julie Heidi Sørensen

2023-0030-8187

2698146

Besvarelse af spørgsmål nr. 105 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 105 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om det er hensigtsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at et stort antal sager ved domstolene automatisk ankes af anklagemyndigheden alene for at få prøvet udvisningspåstanden i landsretterne

Spørgsmål nr. 105 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Anklagere har anket 60

domme om udvisning” fra politiken.dk, den 8. januar 2023?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Når anklagemyndigheden skal vurdere, om der skal nedlæg-

ges påstand om udvisning, skal det i første omgang vurderes,

om der er hjemmel til udvisning efter reglerne i udlændingelo-

vens §§ 22-24 eller 25 c. Hvis der er hjemmel til udvisning, skal

anklagemyndigheden lave en konkret proportionalitetsvurde-

ring af, om Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed

er til hinder for udvisning, jf. udlændingelovens § 26.

Ordene ”med sikkerhed” blev tilføjet ved lov nr. 1744 af 27. de-

cember 2016. Af forarbejderne til lovændringen fremgår, at den

klare hovedregel er, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for

begået kriminalitet, skal udvises. Udvisning kan kun undlades,

hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Hvis der er usikkerhed herom, er det

op til domstolene konkret at vurdere, om udvisning er inden for

rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Det følger i den forbindelse af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit

om udvisning, at anklagemyndigheden alene skal undlade at

nedlægge påstand om udvisning, hvis det samlet set vurderes, at

en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ud-

visning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om udvisning,

således at domstolene konkret kan vurdere, om udvisning er in-

den for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. An-

klagemyndigheden skal dermed understøtte, at domstolene får

mulighed for at prøve spørgsmålet om udvisning fuldt ud i alle

straffesager, hvor der er grundlag for det.

Ved vurderingen af, om en udvisning med sikkerhed vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal anklage-

myndigheden lægge vægt på de internationale konventioner, og

hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem

praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Til

brug for denne vurdering skal anklagemyndigheden som ud-

gangspunkt indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller

fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Side 2/6

(SIRI), jf. udlændingelovens § 57. Formålet med dette er blandt

andet at indhente udlændingemyndighedernes vurdering af,

hvorvidt en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser.

Afgørelsen af, om der skal nedlægges påstand om udvisning,

beror således i betydeligt omfang på et skøn. Derfor vil der også

kunne forekomme tilfælde, hvor man ved en senere fornyet vur-

dering af udvisningsspørgsmålet kan komme frem til, at en på-

stand herom skulle have været undladt.

At spørgsmålet om udvisning i betydelig grad beror på et kon-

kret skøn illustreres for eksempel af en straffesag, som blev af-

gjort af Højesteret den 5. januar 2023 (sag 65/2022). Sagen om-

handler en britisk statsborger, som havde haft lovligt ophold i

Danmark i mere end 25 år. Han blev bl.a. fundet skyldig i ulov-

lig besiddelse af skydevåben. I byretten blev han tildelt en ad-

varsel om udvisning. I landsretten stemte fem af de seks af de

voterende dommere for udvisning, mens den sjette stemte for at

tildele ham en advarsel om udvisning. I Højesteret var samtlige

fem dommere enige om, at den pågældende skulle udvises.

Med henblik på sikre et kvalitetsløft i anklagemyndighedens

behandling af sager om udvisning iværksatte Rigsadvokaten i

marts 2022 en udvisningspakke med otte initiativer.

Initiativerne indebærer blandt andet, at der pr. 1. april 2022 blev

iværksat en midlertidig forelæggelsesordning i samtlige politi-

kredse. Det betyder, at alle politikredse i en afgrænset periode

har skullet forelægge ankespørgsmålet for den relevante stats-

advokatur i alle tilfælde, hvor anklagemyndigheden ikke har

fået fuldt medhold i en påstand om udvisning. Statsadvokatu-

rerne har således specifikt i denne periode modtaget oplysninger

om konkrete straffesager, hvor der i byretten har været nedlagt

en påstand om udvisning, som anklagemyndigheden ikke har

fået fuldt medhold i.

Til brug for udarbejdelsen af dette bidrag har Rigsadvokaten

indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i Viborg, Statsadvoka-

ten i København og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.

Rigsadvokaten kan på den baggrund oplyse følgende:

2.1.

Statsadvokaturerne har på baggrund af forelæggelsesord-

ningen oplyst, at der i perioden fra den 1. april 2022 til den 30.

september 2022 er afgjort 40 straffesager i byretterne, hvor der

efter statsadvokaturernes vurdering åbenbart ikke burde have

været nedlagt påstand om udvisning. Af disse 40 straffesager

blev 29 sager afgjort af byretterne med en advarsel om udvis-

ning, mens der hverken blev idømt udvisning eller advarsel om

Side 3/6

udvisning i de resterende 11 straffesager, idet disse blev afgjort

med betingede fængselsstraffe, hvorefter der i de konkrete sager

ikke var hjemmel til udvisning eller advarsel om udvisning. Be-

grebet ”straffesag” dækker over en eller flere lovovertrædelser

begået af en eller flere tiltalte samlet i ét sagskompleks.

Rigsadvokaten kan oplyse, at et elektronisk datatræk fra Krimi-

nalregistret viser, at der i samme periode er afgjort 1.367 straf-

fesager i byretterne, hvor domfældte enten er blevet udvist eller

har fået en advarsel om udvisning.

Ved at sammenholde de 40 straffesager, hvor der åbenbart ikke

burde have været nedlagt påstand om udvisning, med de 1.367

straffesager, som er afgjort med udvisning eller advarsel om ud-

visning, kan det

–

med en række forbehold

–

estimeres, at der i

ca. 2,9 % af de 1.367 straffesager er nedlagt en påstand om ud-

visning, som åbenbart ikke burde have været nedlagt.

Dette estimat er forbundet med usikkerhed, idet der bl.a. skal

tages hensyn til, at der sammenholdes data, som er indhentet ved

forskellige metoder. Statsadvokaturernes opgørelse er således

baseret på en manuel registrering, mens Rigsadvokatens opgø-

relse er baseret på et elektronisk datatræk fra Kriminalregisteret.

Derudover skal estimatet tages med det forbehold, at Rigsadvo-

katens datatræk alene omfatter straffesager, som er afgjort med

enten udvisning eller en advarsel om udvisning, mens statsad-

vokaturernes opgørelse også omfatter nogle straffesager, som er

afgjort uden udvisning eller en advarsel om udvisning. For så

vidt angår datatrækket tages derudover et generelt forbehold for

indtastningsfejl, ligesom der tages forbehold for, at data er dy-

namisk, hvorfor der bl.a. skal tages hensyn til muligheden for

forsinkede opdateringer.

Endelig har statsadvokaturerne oplyst, at man løbende over for

politikredsene, herunder i forbindelse med tilsynsbesøg, har un-

derstreget vigtigheden af, at der i alle sager bliver foretaget en

proportionalitetsvurdering, således at der kun bliver nedlagt på-

stand om udvisning i relevante tilfælde. Der er endvidere i poli-

tikredsene iværksat lokale tiltag for at sikre kvaliteten i udvis-

ningssagerne, herunder i form af undervisning, udpegning af

fagpersoner og øget intern vidensdeling på området.

2.2.

Statsadvokaturerne har endvidere oplyst, at politikredsene

fra den 1. april 2022 til den 30. september 2022 har forelagt

spørgsmålet om anke af 335 straffesager i forbindelse med den

tidligere nævnte forelæggelsesordning. Fælles for disse straffe-

sager er, at anklagemyndigheden i byretten ikke har fået fuldt

medhold i en påstand om udvisning. Af de 335 straffesager har

statsadvokaturerne taget initiativ til at anke 72 straffesager, hvil-

ket svarer til ca. 21,5 % af det samlede antal straffesager, hvor

Side 4/6

anklagemyndigheden i den pågældende periode ikke har fået

fuldt medhold i en påstand om udvisning for byretten.

Statsadvokaturerne har endvidere oplyst, at spørgsmålet om

anke bliver afgjort efter en individuel og konkret vurdering af

den enkelte straffesag. Der bliver i den forbindelse bl.a. lagt

vægt på, under hvilke omstændigheder kriminelle udlændinge

ifølge lovens forarbejder i almindelighed kan udvises, uden at

det med sikkerhed er i strid med artikel 8 om ret til respekt for

privat- og familielivet i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK). Der henvises herved til forarbejderne til

lov nr. 469 af 14. maj 2018.

Rigsadvokaten skal hertil bemærke, at et af de øvrige initiativer

i den tidligere nævnte udvisningspakke har været et særligt til-

syn med statsadvokaturernes behandling af ankesager. Tilsynet

har bl.a. haft fokus på at sikre, at statsadvokaturernes behandling

af ankesager på udvisningsområdet koordineres og ensartes i

fornødent omfang. I den forbindelse er det Rigsadvokatens vur-

dering, at resultatet af det gennemførte tematilsyn er tilfredsstil-

lende, idet tilsynet har sikret en mere ensartet behandling af an-

kesager på udvisningsområdet. Der henvises i øvrigt til Rigsad-

vokatens opsamling på tematilsynet, som er vedlagt.

2.3.

For så vidt angår spørgsmålet om antallet af afgjorte anke-

sager omfattet af forelæggelsesordningen i perioden fra den 1.

april 2022 til den 30. september 2022 har Rigsadvokaten ind-

hentet en udtalelse fra de tre statsadvokaturer. Det kan på den

baggrund oplyses, at 19 af de tidligere nævnte 72 initiativanker

er afgjort ved landsretterne pr. 23. januar 2023. I 7 af de afgjorte

19 straffesager har landsretterne ændret byrettens afgørelse om

udvisning og dermed fulgt anklagemyndighedens ankepåstand.

I de 12 resterende sager har landsretterne stadfæstet byrettens

afgørelse vedrørende udvisningsspørgsmålet.

Som det fremgår af opsamlingen på tematilsynet, vil Rigsadvo-

katen følge statsadvokaternes overblik over udfaldet af lands-

retspraksis. Rigsadvokaten har således anmodet statsadvoka-

terne om at samle op på det foreløbige resultat af landsretsprak-

sis ved udgangen af 3. kvartal 2023, herunder om eventuelle ge-

nerelle tendenser fra landsretsdommene i tilsynsperioden kan

udledes i forhold til ankepraksis.

Som det også fremgår af opsamlingen på tematilsynet, vil der,

når der foreligger et samlet

–

og endeligt

–

billede af praksis fra

tilsynsperioden, blive udledt eventuelle hovedtendenser, herun-

der i forhold til omfanget af omgjorte byretsafgørelser i lands-

retterne, ligesom der vil blive samlet op på, om der er grund til

at iværksætte yderligere tiltag på området. Et samlet billede af

praksis forventes først at foreligge i 2024.”

Side 5/6

Det er min klare holdning, at udlændinge, der begår kriminalitet, skal udvi-

ses i videst muligt omfang.

De initiativer, som Rigsadvokaten iværksatte i marts 2022, har været med

til at sikre et skærpet fokus på udvisningsområdet i anklagemyndigheden og

samtidig sikre kvaliteten i udvisningssager. Initiativerne understøtter, at an-

klagemyndigheden får nedlagt påstand om udvisning i tvivlstilfælde, hvor

det ikke med sikkerhed kan lægges til grund, at udvisning ville være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, så det er domstolene i den kon-

krete sag, som vurderer, om der er grundlag for udvisning. Anklagemyndig-

hedens praksis følger således lovgivers ønske.

Jeg mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt løbende at orientere Folke-

tinget om udfaldet af hver af de resterende 53 initiativankesager om udvis-

ning, som afventer dom i landsretterne. Det bemærkes i den forbindelse, at

Rigsadvokaten vil evaluere tilsynsperioden med statsadvokaturernes be-

handling af ankesager, herunder omfanget af omgjorte byretsafgørelser i

landsretterne, når det samlede og endelige billede foreligger.

Side 6/6