Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2789455_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2023
Politikontoret
Anders Just Christensen
2023-0030-9217
2926280
Besvarelse af spørgsmål nr. 1056 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1056 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juli 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger om en konkret straffesag samt
oplysninger om enkeltpersoners strafbare forhold.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om kommentar til artikel på ekstrabladet.dk den 21/7-2023: »Sigtelse: Bandemedlemmer bag grusom voldtægt«
Spørgsmål nr. 1056 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren
kommentere
artiklen
»Sigtelse:
Bandemedlemmer bag grusom voldtægt« på ekstrabladet.dk,
den 21. juli 2023, herunder sætningen: »Syv medlemmer af
bande-gruppering er sigtet for at have holdt en mand fanget i 45
timer i lejlighed og udsat ham for voldshelvede og voldtægt.
Fire af dem er på flugt og internationalt efterlyst«, og vil
ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, og for de syv
bandemedlemmers
nationalitet,
opholdsgrundlag,
forsørgelsesgrundlag og tidligere domme, herunder for, om der
er sigtede, der har fået dansk indfødsret foræret ved erklæring
eller naturalisation som hovedperson, biperson eller
efterkommer heraf, og i bekræftende fald redegøre for
lovgrundlaget herfor, samt for deres oprindelige nationalitet og
opholdsgrundlag? Vil ministeren endelig redegøre for, at fire af
de pågældende bandemedlemmer angiveligt er på flugt i
udlandet, og oplyse, hvilke lande politiet mistænker, at de
pågældende bandemedlemmer kan befinde sig i?
https://ekstrabladet.dk/krimi/sigtelse-bandemedlemmer-bag-
grusom-voldtaegt/9870685”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi.
Fyns Politi har oplyst, at politikredsen den 14. april 2023
modtog en telefonisk anmeldelse om, at en person (forurettede)
befandt sig i en lejlighed i Fyrreparken i Vollsmose. Forurettede
havde smidt sedler ud ad vinduet, hvorpå der stod skrevet, at
forurettede blev holdt fanget.
En politipatrulje blev sendt til lejligheden, hvor der blev truffet
to personer, som begge er relateret til bandegrupperingen
9hunna.
I et aflåst værelse fandt politipatruljen forurettede, der ligeledes
er relateret til bandegrupperingen 9hunna. Forurettede
forklarede, at han onsdag den 12. april 2023 om aftenen var
blevet frihedsberøvet af flere personer relateret til 9hunna.
Efterfølgende var forurettede på flere forskellige lokationer i og
uden for Vollsmose blevet udsat for adskillige overgreb,
herunder slag og spark, kvælning, forfrysninger forøvet med
gasflasker på huden, snit med kniv i ansigtet og seksuelle
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om kommentar til artikel på ekstrabladet.dk den 21/7-2023: »Sigtelse: Bandemedlemmer bag grusom voldtægt«
overgreb. Ved en efterfølgende personundersøgelse af
forurettede på Retsmedicinsk Institut blev der dokumenteret
skader, som stemte overens med forurettedes forklaring om,
hvad han havde været udsat for.
De to personer, der blev truffet i lejligheden ved politipatruljens
ankomst, blev begge anholdt, og den efterfølgende dag blev de
varetægtsfængslet.
Fyns Politi har endvidere oplyst, at den videre efterforskning i
sagen har tilvejebragt materiale, som danner mistankegrundlag
for, at i alt syv personer deltog i frihedsberøvelsen og
mishandlingen af forurettede. Alle syv personer er relateret til
bandemiljøet på Fyn.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har
oplyst følgende:
”For så vidt angår de syv personers statsborgerskab kan det oplyses,
at seks personer har erhvervet dansk statsborgerskab som biperson i
forbindelse med en forælders erhvervelse af dansk statsborgerskab
ved hhv. lov nr. 430 af 9. juni 2004, lov nr. 1385 af 20. december
2004, lov nr. 529 af 24. juni 2005, lov nr. 1152 af 7. december 2005,
lov nr. 590 af 14. juni 2011 og til lov nr. 1271 af 21. december 2011.
Fem af disse personer var oprindelig somaliske statsborgere, og én
person var oprindelig irakisk statsborger.
Udlændingestyrelsen har om den sidste person oplyst, at den
pågældende er somalisk statsborger, som første gang blev meddelt
opholdstilladelse her i landet den 18. december 1999 efter
udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3 (som
familiesammenført). Opholdstilladelsen er senest forlænget til
den 12. april 2020. Den pågældende indgav den 6. april 2020
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse. Sagen er fortsat
under behandling i Udlændingestyrelsen, og den pågældende har ret
til at opholde sig her i landet under sagens behandling.”
Endelig har Justitsministeriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst
følgende:
”Det kan oplyses, at de omtalte personer inden for de seneste 5
år har modtaget følgende forsørgelsesydelser:
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1056: Spm. om kommentar til artikel på ekstrabladet.dk den 21/7-2023: »Sigtelse: Bandemedlemmer bag grusom voldtægt«
Person 1 har fået udbetalt kontanthjælp fra juni til december i
2018. Der er udbetalt kontanthjælp i januar 2019 og i september,
oktober og november. Der er udbetalt kontanthjælp fra februar
til september 2020. I 2021 er der udbetalt kontanthjælp i marts,
april og maj. I 2022 er der udbetalt kontanthjælp i oktober,
november og december.
Person 2 har fået udbetalt kontanthjælp i oktober, november,
december 2018. I 2019 er der udbetalt kontanthjælp fra januar
til juni og uddannelseshjælp i juli, august og september. I 2020
er der udbetalt kontanthjælp i maj og juni. I 2021 er der udbetalt
kontanthjælp i februar og marts. I 2022 er der udbetalt
kontanthjælp fra februar til august og i november og december.
I 2023 er der udbetalt kontanthjælp for januar, februar og marts.
Person 3 har ikke fået udbetalt ydelser.
Person 4 har fået udbetalt kontanthjælp i maj og juni 2018.
Person 5 har fået udbetalt kontanthjælp i december 2018.
Person 6 har fået udbetalt kontanthjælp i august og september
2018. I 2021 er der udbetalt uddannelseshjælp i februar, marts,
april og maj og igen i maj 2021.
Person 7 har fået udbetalt kontanthjælp i 2018 fra juni til
december. I 2019 er der udbetalt uddannelseshjælp i april og
maj.”
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører, at fire af de
pågældende angiveligt er på flugt i udlandet, og hvilke lande politiet
mistænker, at de pågældende kan befinde sig i, samt tidligere domme,
henvises til vedlagte fortrolige bilag.
Side 4/4