Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2744055_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maise Biørn Jørgensen
2023-0030-9223
2926442
Besvarelse af spørgsmål nr. 1054 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1054 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. juli 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1054: Spm. om kommentar til artikel på bt.dk den 17/7-2023: »Anholdt: Svensk gangster bestilte danske bandefolk til drab i Portugal«
Spørgsmål nr. 1054 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Anholdt: Svensk gang-
ster bestilte danske bandefolk til drab i Portugal« på bt.dk, 17.
juli 2023, herunder sætningen: »Ud over bandeduoen blev også
en tredje dansk statsborger anholdt i sagen. Alle tre er i midten
af 20erne og har indvandrerbaggrund. Det er uvist, hvordan de
tre mistænkte forholder sig til de portugisiske myndigheders be-
skyldninger«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for
sagen, herunder for hvordan bandemedlemmer, der beskrives
med indvandrerbaggrund, kan have dansk indfødsret, samt for
om de pågældende bandemedlemmer har fået dansk indfødsret
foræret ved erklæring eller naturalisation som hovedpersoner,
bipersoner eller efterkommere heraf, og i bekræftende redegøre
nærmere for lovgrundlaget herfor med angivelse af, hvilke par-
tier der stemte for?
https://www.bt.dk/krimi/anholdt-svensk-gangster-bestilte-dan-
ske-bandefolk-til-drab-i-por-tugal”
Svar:
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for regeringen.
Når det kommer til kampen mod de kriminelle grupperinger, skal vi bruge
alle redskaber, vi har til rådighed, ligesom vi skal se på, om myndighederne
har brug for yderligere redskaber. Derfor ser jeg frem til at præsentere rege-
ringens udspil til en ny bandepakke, som vil styrke indsatsen mod bandekri-
minalitet og på flere fronter tage et endnu strammere greb om banderne.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Vestegns Politi.
Københavns Vestegns Politi har oplyst, at politikredsen er be-
kendt med den pågældende sag i Portugal, og at politikredsen
har bistået portugisisk politi med efterforskning i relation til sa-
gen.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Københavns Ve-
stegns Politi. Det kan endvidere oplyses, at det er Rigspolitiets
opfattelse, at dansk politi ikke kan videregive personoplysnin-
gerne på evt. sigtede relateret til den pågældende sag, da der er
tale om en straffesag, der hører under portugisisk politis juris-
diktion. Der er således en risiko for, at dansk politis videregi-
velse af personoplysningerne, herunder til andre danske myn-
Side 2/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1054: Spm. om kommentar til artikel på bt.dk den 17/7-2023: »Anholdt: Svensk gangster bestilte danske bandefolk til drab i Portugal«
digheder, kan skade det portugisiske politis efterforskning af sa-
gen.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-
lyst følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med de
pågældendes identitet og kan således ikke redegøre for de på-
gældendes statsborgerretlige forhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan dog generelt op-
lyse, at et barn ifølge indfødsretsloven kan erhverve dansk stats-
borgerskab automatisk ved fødsel, adoption eller forældrenes ef-
terfølgende indgåelse af ægteskab.
Reglerne om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab er
løbende blevet ændret, og det afhænger af gældende indføds-
retslovgivning på tidspunktet for fødslen, adoptionen eller æg-
teskabet, om barnet erhverver dansk statsborgerskab.
Dansk statsborgerskab kan desuden erhverves ved lov (naturali-
sation). Behandlingen af ansøgninger om naturalisation sker ef-
ter de retningslinjer, som et flertal i Folketinget er blevet enige
om. Senest indgik Socialdemokratiet den 20. april 2021 sammen
med Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance
en aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse
nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
Det fremgår af denne aftale blandt andet, at hvis en ansøger om
dansk statsborgerskab opfylder de almindelige betingelser for at
erhverve dansk statsborgerskab ved lov, herunder vandelskra-
vet, vil ansøgeren kunne optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse uden at blive forelagt Folketingets Indfødsretsud-
valg.
Et barn kan som udgangspunkt kun blive dansk statsborger ved
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som biper-
son – det vil sige sammen med én af sine forældre. Det er i den
forbindelse en forudsætning for barnets erhvervelse af dansk
indfødsret ved naturalisation, at barnet opfylder det samme van-
delskrav, som stilles til den, der naturaliseres.
Dansk statsborgerskab kan endelig under visse omstændigheder
erhverves ved erklæring. Det fremgår således af § 3 i indføds-
retsloven, at man kan få dansk statsborgerskab ved erklæring,
hvis man er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige,
og man er blevet det på anden måde end ved naturalisation.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1054: Spm. om kommentar til artikel på bt.dk den 17/7-2023: »Anholdt: Svensk gangster bestilte danske bandefolk til drab i Portugal«
Erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring forudsætter
endvidere, at følgende betingelser er opfyldt:
Man skal være fyldt 18 år
Man skal have fast bopæl her i landet i de sidste syv år
Man må ikke i løbet af denne periode være idømt fri-
hedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med fri-
hedsstraf
Det følger af indfødsretslovens § 5 bl.a., at erhverver en person
dansk indfødsret ved afgivelse af en erklæring efter § 3, tilkom-
mer indfødsretten også efter nærmere omstændigheder den på-
gældendes barn. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse
af dansk statsborgerskab, at barnet opfyldet det samme vandels-
krav, som der stilles over for den erklærende.”
Side 4/4