Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2743140_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2023
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2023-0030-9204
2923174
Besvarelse af spørgsmål nr. 1034 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1034 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juli 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Tue Vemmelund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1034: Spm. om, hvor mange bøder der er udstedt de seneste 5 år for at arbejde som prostitueret uden arbejdstilladelse i Danmark fordelt på politikredse
Spørgsmål nr. 1034 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange bøder der er udstedt
de seneste 5 år for at arbejde som prostitueret uden arbejdstilla-
delse i Danmark fordelt på politikredse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-
let af bøder udstedt de seneste fem år for at arbejde som prosti-
tueret uden arbejdstilladelse i Danmark.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter, herunder om den mistænkte eller tiltaltes profession.
Det bemærkes, at der i POLSAS ikke findes selvstændige ger-
ningskoder vedrørende prostitueredes manglende arbejdstilla-
delse. Der er alene gerningskoder vedrørende ”ulovligt ar-
bejde/arbejdstagere” eller lignende. Det er derfor ikke muligt
ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe de ønskede
oplysninger. Det vil således forudsætte en omfattende manuel
gennemgang af som udgangspunkt samtlige sager om ulovligt
arbejde mv., hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.”
Side 2/2