REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1032: Spm., om der har været overvejelser om at ophæve den nævnte flagbekendtgørelse og i givet fald, hvad baggrunden måtte være for, at dette ikke er sket

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2017-18

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1153

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. oktober 2018

Lovkvalitetskontoret

Christian Meyer Nielsen

2018-0030-1551

863266

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. september 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Stine Tolstrup Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1032: Spm., om der har været overvejelser om at ophæve den nævnte flagbekendtgørelse og i givet fald, hvad baggrunden måtte være for, at dette ikke er sket

Spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen om flagning, jf.

REU alm. del – bilag 415, herunder besvare de 7 spørgsmål,

brevskriveren stiller i slutningen af henvendelsen?”

Svar:

Henvendelsen, som der henvises til i spørgsmålet, kommer fra en borger,

der i 2017 søgte Justitsministeriet om tilladelse til at flage med det tibetan-

ske flag. Justitsministeriet meddelte afslag på denne ansøgning. Borgeren

har efterfølgende spurgt Retsudvalget om bl.a., hvor hjemlen til forbuddet

mod flagning findes. Justitsministeriet har forstået henvendelsen således, at

der spørges til reglerne om flagning med fremmede nations- og områdeflag.

Borgeren har endvidere spurgt til praksis på området, herunder hvad der an-

ses for flagning. Derudover har borgeren spurgt til forholdet mellem flag-

reglerne og frihedsrettighederne i grundloven.

I dag er det som udgangspunkt forbudt at flage med andre flag end Dan-

nebrog her i landet. Det er således som udgangspunkt forbudt at flage med

fremmede nations- og områdeflag.

Der findes ikke et samlet regelsæt om flagning. Bestemmelserne herom fin-

des i en række forskrifter, nærmere bestemt kongelige resolutioner, admini-

strative forskrifter, administrative afgørelser og sædvane.

Tidligere var der et generelt forbud mod, at private flagede. Dette forbud,

der fremgår af kongelig resolution af 21. december 1833, bekendtgjort ved

kancelli cirkulære af 7. januar 1834, gjaldt såvel flagning med Dannebrog

som flagning med fremmede nationers flag.

Resolutionen af 21. december 1833 sidestilles med lov. Dette er bl.a. anta-

get i en højesteretsdom, der er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1934, side

1042, hvor Højesteret bl.a. anførte, at flagning med Sovjetunionens flag var

i strid med den endnu delvis gældende lovregel i den kongelige resolution

af 21. december 1833.

Højesterets bemærkning om ”den endnu delvis gældende lovregel” er en

henvisning til, at det generelle forbud mod flagning senere var blevet modi-

ficeret. Det fremgår således af kongelig resolution af 7. juli 1854, der er be-

kendtgjort ved Justitsministeriets cirkulære af 2. august 1854, at forbuddet i

resolutionen af 21. december 1833 ophæves, således at det blev tilladt pri-

vate at hejse Dannebrog uden split. Resolutionen opretholder således for-

buddet mod at flage med fremmede nationers flag.

Justitsministeriet har i tilslutning hertil udstedt bekendtgørelse nr. 103 af 10.

april 1915 om forbud mod at benytte fremmede nationsflag. Det fremgår

heraf, at forbuddet mod flagning bl.a. ikke omfatter personer, der har fået

tilladelse af Justitsministeriet til at hejse et fremmed nationsflag.

Det er i nyere statsretlig teori blevet anført, at bekendtgørelse nr. 103 af 10.

april 1915 har hjemmel i en sædvane, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Dansk

Statsret, 2. udgave (2016).

Ved senere bekendtgørelser er det blevet tilladt, at flagning med de nordi-

ske staters flag, FN-flaget og det europæiske flag kan ske uden tilladelse.

Justitsministeriet har senest ved cirkulære af 20. oktober 1989 fastsat ret-

ningslinjer for meddelelse af tilladelse til flagning med de af Danmark an-

erkendte staters flag.

Ved cirkulæret er det i øvrigt bestemt, at flagning med de af Danmark aner-

kendte staters flag meddeles af politiet. Andre ansøgninger om flagning be-

handles således af Justitsministeriet.

I tilknytning til cirkulæret af 20. oktober 1989 har Justitsministeriet den 8.

august 1996 udsendt en cirkulæreskrivelse til landets politikredse om benyt-

telsen af fremmede nationers områdeflag. Baggrunden for cirkulæreskrivel-

sen var en række henvendelser til ministeriet om, hvorvidt reglerne om flag-

ning med de af Danmark anerkendte staters flag også omhandler benyttel-

sen af fremmede nationers områdeflag, f.eks. det skånske, det ålandske og

det nordfrisiske flag.

Justitsministeriet har i cirkulæreskrivelsen tilkendegivet, at det er ministeri-

ets opfattelse, at flagning med fremmede staters områdeflag er omfattet af

reglerne i bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 og cirkulæret af 20. ok-

tober 1989. Ønskes der således flagning med et områdeflag fra et land, hvor

det kræver tilladelse at flage med selve nationsflaget, skal der også indhen-

tes politiets tilladelse til flagning med områdeflaget.

Det tilkendegives endvidere i cirkulæreskrivelsen, at flagning med en frem-

med stats områdeflag, hvor det ikke kræver tilladelse at flage med selve na-

tionsflaget (de nordiske lande), kan ske uden indhentelse af tilladelse. Det

forudsættes dog, at områdeflaget er anerkendt i hjemlandet.

Efter praksis meddeler Justitsministeriet kun tilladelse til flagning med en

fremmed stats områdeflag, hvis områdeflaget er anerkendt i hjemlandet.

Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvad der anses for flagning.

Der er dog ved forskellige lejligheder redegjort for, hvad der i praksis anses

for flagning. Dette er bl.a. sket i forbindelse med det lovforberedende ar-

bejde, der fandt sted i de to flaglovskommissioner af henholdsvis 24. sep-

tember 1907 og 19. juni 1927.

Flagkommissionen af 1907 fremkom i 1908 med et lovudkast med bemærk-

ninger, der imidlertid aldrig blev fremsat i Rigsdagen. I lovforslagets § 6

fremgår det at:

”Denne Lov omfatter Flaghejsning til Lands og til Søs …

Ved at hejse Flag forstaas i denne Lov at lade Flag vaje fra fast

Ejendom, derunder Bygning, eller fra Skib eller Fartøj, uden

Hensyn til hvilken Stilling Flaget indtager og uden Hensyn til,

hvilke Midler der er anvendte til at fastholde det paa dets Plads.”

I bemærkningerne til bestemmelsen skriver kommissionen:

”Dette sidste ord [Flaghejsning], der kan give Anledning til no-

gen Tvivl, har man fundet det rettest at bestemme nærmere. Den

givne Bestemmelse stemmer med, hvad Domstolene tidligere

har antaget … og med Justitsministeriets Skrivelse til Amtman-

den over Frederiksborg Amt 15. August 1887; Tilføjelsen ”uden

Hensyn til hvilke Midler, der er anvendte til at fastholde Flaget

paa dets Plads” er indsat for at afskære mere eller mindre

haartrukne Fortolkninger af Ordet ”hejse” Flag.

At Faner, Bannere m.v., der ikke ”hejses” paa den i første

Stykke omhandlede Maade, falder udenfor Lovgivningens Be-

stemmelser om Flagføring, stemmer med, hvad Justitsministe-

riet har udtalt i Skr. Af 29. September 1890 til Indenrigsmini-

steriet og i Skr. Af 20. Juni 1896 til Kirke- og Undervisningsmi-

nisteriet.”

Flaglovskommissionen af 1927 afgav betænkning af 31. juli 1929 tillige

med et udkast til flaglov, der blev fremsat i Folketinget den 9. oktober 1930.

Det følger af lovudkastets § 2, at:

”Under Flag henregnes i denne Lov naar intet andet fremgaar af

Sammen hængen — alle Former af Flag (derunder Faner, Ban-

nere, Standere og Vimpler)… Udenfor loven falder dog… 3)

miniatureflag…”

Af kommissionens bemærkninger til lovforslagets § 2 fremgår følgende om

forslagets sammenhæng til dagældende ret:

”Loven omfatter efter den givne Definition enhver Visning af

Flag synlig for alle og enhver, hvad enten det sker ved at lade

Flag vaje fra fast Ejendom eller fra Sti, Vej, Gade eller Plads el-

ler derover … Naar man har foreslaaet, at Loven skal omfatte

enhver Visning af Flag, medens de hidtil gældende Bestemmel-

ser kun omhandler Flaghejsning (og fri Vajen fra Liner, jfr. Ju-

stitsministeriets Skrivelse af 12. august 1915 - Min. Tid. A. Nr.

160) … skyldes dette, at alle Tilfælde, hvor Flag stilles til Skue,

formentlig principielt bør bedømmes ud fra de samme Syns-

punkter.”

I Justitsministeriets Skrivelse af 12. august 1915, gengivet i Ministerialti-

dende A, 1915, skrivelse nr. 160, udtalte Justitsministeriet, at forbuddet mod

at flage med fremmede nationsflag, jf. bekendtgørelse nr. 103 af 10. april

1915, måtte ”anses for at omfatte enhver Anvendelse af disse, hvorved de

vajer fra Stang, være sig i lodret eller vandret Stilling, være sig alene eller i

Forbindelse med danske Flag, saavel som deres Anbringelse i frit vajende

Tilstand paa Liner…”

Sammenfattende er der efter praksis tale om flagning, når der sker flagning

ved brug af flagstang, flagning fra en udspændt line eller flagning med flag,

der er fastgjort på fast ejendom. Flagning med miniatureflag på ikke mere

end 30 x 50 cm er dog efter Justitsministeriets praksis ikke omfattet af flag-

reglerne.

Det er Justitsministeriets vurdering, at retningslinjerne for flagning med

fremmede nations- og områdeflag ikke giver anledning til betænkeligheder

i forhold til hverken grundloven eller Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention.

Justitsministeriet bemærker afslutningsvis, at ministeriet ikke har aktu-

elle planer om at fremsætte forslag om en særlig flaglov.