Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2748400_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. september 2023
Strafferetskontoret
Lea Elkjær Tarpgård
2023-0030-9202
2923153
Besvarelse af spørgsmål nr. 1028 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1028 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juli 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1028: MFU spm., om strafudmåling ved voldtægt af børn
Spørgsmål nr. 1028 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren med henvisning til opslaget fra Midt- og Vest-
sjællands Anklagere bragt på Twitter den 18. juli 2023: »En 62-
årige mand er ved Retten i Roskilde idømt 9 måneders fængsel,
heraf tre ubetinget. Dømt for voldtægt ved at have krænket en
5-årige pige han havde familiær relation til. Manden har nægtet
sig skyldig og ankede dommen på stedet« redegøre for, hvordan
man kan ende med blot tre måneders fængsel for voldtægt af en
5-årig, som gerningsmanden står i familiær forbindelse med?
Vil ministeren på baggrund heraf tilkendegive, hvad ministeren
mener om dette strafniveau, og hvad dette gør ved retsbevidsthe-
den? Og vil ministeren tilkendegive, om anklagemyndigheden
har anket sagen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har anmodet Statsadvokaten i København om
en udtalelse.
Statsadvokaten har oplyst, at sagen vedrører voldtægt ved andet
seksuelt forhold end samleje af et barn under 12 år, jf. straffelo-
vens § 216, stk. 2, jf. § 225, samt blufærdighedskrænkelse efter
§ 232, stk. 1. Der er rejst tiltale for forhold begået på flere adres-
ser, herunder bl.a. i flere sommerhuse.
Den tiltalte blev ved Retten i Roskilde den 18. juli 2023 idømt
9 måneders fængsel, hvoraf tre måneder blev gjort ubetinget,
mens de resterende seks måneder blev gjort betinget med vilkår
og med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Den tiltalte blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet,
dog således at retten alene fandt det bevist, at der var begået
overgreb i ét sommerhus.
Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på krænkelsernes ka-
rakter og grovhed, forurettedes alder, den tidsmæssige udstræk-
ning og tillidsforholdet mellem den tiltalte og forurettede. Ved
afgørelsen om at gøre straffen delvist betinget lagde byretten
vægt på forholdets karakter, at den tiltalte ikke tidligere er straf-
fet og den tiltaltes i øvrigt gode forhold.
I forbindelse med domsafsigelsen ankede den tiltalte med på-
stand om frifindelse.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1028: MFU spm., om strafudmåling ved voldtægt af børn
Statsadvokaten i København har kontraanket sagen til Østre
Landsret med påstand om skærpelse.
Sagen er således fortsat verserende ved domstolene.”
Voldtægt er en meget alvorlig forbrydelse, som jeg ser på med stor alvor,
særligt når børn og unge udsættes for seksuelle overgreb.
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, at regeringen
vil gennemføre en strafreform, hvor der sættes hårdere og mere konsekvent
ind over for bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder vold og vold-
tægt.
Regeringen vil som en del af strafreformen investere i en styrkelse af straf-
fesagskæden. Det må ikke være kapaciteten i det strafferetlige system, der
afgør, hvilken retspolitik der kan føres i Danmark. Alvorlig personfarlig kri-
minalitet, herunder voldtægt, vil være ét af de områder, hvor vi skal sikre,
at straffen står mål med forbrydelsens grovhed.
Side 3/3