Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2789839_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. november 2023
Strafferetskontoret
Maya Erhard Huniche
2023-04792
2922955
Besvarelse af spørgsmål nr. 1027 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1027 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juli 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1027: Spm. om strafudmåling i sager om dyremishandling
Spørgsmål nr. 1027 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i relation til indlægget fra anklagemyndigheden
i Midt- og Vestjyllands Politi bragt på Twitter den 13. juli 2023,
hvoraf følgende fremgår: »Herning ret: 16-årig ung mand d.d.
idømt 20 dages betinget fængsel for grov uforsvarlig behandling
med karakter af mishandling af en kat i Spjald i august 22, idet
han havde sat strips om kattens forpoter. Også tildelt en advarsel
ift. udvisning. Han modtog dommen /khe«, redegøre for sagen,
herunder for den pågældendes nationalitet og opholdsgrundlag,
for den manglende udvisning, samt for den lave betingede straf
for dyremishandling, som det må formodes ikke engang skal
afsones? Vil ministeren på baggrund heraf tilkendegive, om
ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at straffen for
dyremishandling skal skærpes markant, således at udlændinge i
Danmark, der binder en kats forpoter sammen med strips, ikke
fremover ved dom kan slippe både for bødeforlæg, fængsel og
udvisning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en
udtalelse. Statsadvokaten har anmodet Midt- og Vestjyllands
Politi om en udtalelse.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte
overtrædelse af dyrevelfærdsloven ved grovere og uforsvarlig
behandling af en kat. Der var under sagen nedlagt påstand om
frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr. Derudover
var der nedlagt påstand om en advarsel om udvisning.
Den tiltalte blev den 13. juli 2023 ved Retten i Herning idømt
20 dages betinget fængsel. Den tiltalte blev desuden meddelt en
advarsel om udvisning. Den tiltalte blev frifundet for påstanden
om rettighedsfrakendelse. Retten i Herning lagde i forbindelse
med strafudmålingen og frifindelsen for påstanden om
rettighedsfrakendelse vægt på tiltaltes unge alder, at der var tale
om et enkeltstående tilfælde, samt at tiltalte havde forsøgt at
fjerne de påsatte strips, før der opstod skade.
Midt- og Vestjyllands Politi har under hensyn til sagens
konkrete omstændigheder ikke fundet anledning til at forelægge
ankespørgsmålet for statsadvokaten.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1027: Spm. om strafudmåling i sager om dyremishandling
Statsadvokaten er enig med Midt- og Vestjyllands Politi i, at
ankespørgsmålet ikke skulle forelægges for statsadvokaten. Det
er således også statsadvokatens vurdering, at der ikke var
rimelig udsigt til, at landsretten ville være kommet til et andet
resultat.”
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der efter
bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har
oplyst følgende:
”Ved opslag i UdlændingeInformationsSystemet (UIS) fremgår
det, at den pågældende den 4. januar 2019 fik udstedt
registreringsbevis som familiemedlem til en arbejdstager efter
EU-reglerne, jf. § 8 i den dagældende EU-
opholdsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011)
(nu § 10).
Den pågældende er registreret som nederlandsk statsborger.”
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at reglerne om dyrevelfærd hører under
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvorfor jeg må henvise
spørgeren hertil for så vidt angår spørgsmålet om at skærpe straffen for
dyremishandling.
Side 3/3