Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Dato
-
2023-26131
JTFM
8. august 2023
REU alm. del
–
svar på spørgsmål nr. 1025 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 17. juli 2023 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om alle ansatte på en udenlandsk ambassade er
omfattet af immunitet, og dermed om de i alle tilfælde vil være undtaget
fra at blive retsforfulgt eller fra at blive indkrævet afgifter f.eks. i forhold
til parkering?
Svar
Retsstillingen for ansatte på udenlandske diplomatiske repræsentationer i
Danmark er reguleret i wienerkonventionen af 18. april 1961 om
diplomatiske forbindelser (wienerkonventionen).
I henhold til wienerkonventionens artikel 31, stk. 1, har udsendte
diplomatiske repræsentanter som udgangspunkt fuld immunitet i sager
henhørende under modtagerstatens strafferetspleje og med enkelte
undtagelser (vedrørende visse sager om privat fast ejendom, arveforhold
og liberale erhverv m.v.) også immunitet i sager, der hører under
modtagerstatens borgerlige retspleje eller dens administrative
myndighedsområde.
Øvrige ansatte på udenlandske diplomatiske repræsentationer i Danmark,
der ikke er statsborgere eller fastboende i Danmark, har i varierende grad
immunitet, hvis nærmere afgrænsning bl.a. beror på karakteren af deres
handlinger, og om disse handlinger er foretaget i forbindelse med tjenesten
som ansat på repræsentationen, jf. wienerkonventionens artikel 37, stk. 2-
4.
Det vil derfor bero på en konkret vurdering, hvorvidt en ansat på en
udenlandsk diplomatisk repræsentation i Danmark i en given sag er
omfattet af immunitet i forhold til Danmarks myndighedsområde.